lørdag den 1. januar 1977

Sådan støtter du Filmnørdens Hjørne

Tak for at overveje, hvordan du støtter Filmnørdens Hjørne. Det er hårdt arbejde at blogge, podcaste og opdatere Facebook-siden, så et klap på skulderen er altid mere end velkomment.

1. ÅRLIGT PAYPAL-ABONNEMENT
Vælg et af nedenstående abonnementer og du føres videre til hjemmesiden Paypal, hvor du har mulighed for at donere en skilling til os på en månedlig basis i et år. Man skal enten oprette sig som bruger (hvilket er lidt besværligt) eller bare betale direkte med pengekort (hvilket er en hel del lettere). Det er naturligvis lidt omstændigt, men når det er gjort behøver du ikke gøre det igen, før om tolv måneder.

Frivillige abonnementer

Og hvis du gerne vil afmelde dit abonnement, så trykker du her... men vi håber du lige overvejer din beslutning igen :-)


2. FACEBOOK-STØTTE
Bliv fan af vores Facebook-side og skriv noget til os eller til alle de andre fans. Vi bruger Facebook-siden til at holde tæt kontakt med vores læsere og lyttere, samt fortælle om ting og sager der sker på Hjørnet. Og vi ELSKER når du deler indlæg fra Facebook-siden med dine venner via den såkaldte "share"-funktion. Klik på nedenstående ikon og du lander på vores Facebook-side...


3. ITUNES-STØTTE
Abonnér på vores podcast via iTunes og giv gerne en god karakter og skriv en kommentar på vore iTunes-side. Klik på nedenstånde ikon og iTunes åbner op på vores side, hvor du så kan gå videre fra.


4. TAK ER IKKE BLOT ET FATTIGT ORD
Hold dig endelig ikke tilbage. Hvis du kan li' det vi laver, så giv din mening til kende, enten her på bloggen, på Facebook-siden, på iTunes, i en mail til os eller hvor som helst du kunne ha' lyst. Vi lever af at være tætte på vores brugere, så jo mere du siger, jo tydeligere kan vi høre dig.

Har du ellers gode idéer til hvordan vores kære brugere kan støtte os, så skriv det i en kommentar til dette indlæg. Så skriver vi det ind i denne liste med forslag. Tak for din tid og fortsat god fornøjelse på Filmnørdens Hjørne ;-)

Med venlig hilsen,

Casper & Jesper
Filmnørder