fredag den 29. august 2008

Filmnørden anmelder: Kandidaten

Film: Kandidaten
Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Ulf Pilgaard, Tuva Novotny
Instruktør: Kasper Barfod
Premiere: 29. august '08
Blog Image
Forventninger til bageren
Når man ser Kandidaten ligge og bage i ovnen, dufter den rigtigt godt og den ser rigtigt flot ud. Det ligner en flot lagkage, der har alle de rette lag, og de rette ingredienser, i alle de rette mængder. Det ligner en film der er blevet lavet med omhu og med kærlighed for det den skal være: en cool thriller. Og så er det oven i købet dansk hjemmebag, så ens nationale film-stolthed har endda en mulighed for at få et boost. Bageren er Kasper Barfod, og ser man på hvilke film-basser han har bikset sammen før, begynder den nagende tvivl at melde sig.

torsdag den 28. august 2008

The Joker Show 4

Skrevet af Jesper Laursen
Blog Image
Ok, det har nu officielt taget overhånd med indlæg om Jokeren og The Dark Knight! MEN; hvis du har læst overskriften og ikke er skræmt, er du af den rette støbning til at læse videre. Det centrale plot i "The Dark Knight", Jokerens forsøg på at bevise at selv det bedste menneske (og dermed alle mennesker) kan gøres onde, lader til at låne centrale ideer fra tegneserie geniet Allan Moore's Batman historie; The Killing Joke.

onsdag den 27. august 2008

Filmnørden anmelder: Arn - Riket Vid Vägens Slut

Film: Arn - Riket Vid Vägens Slut
Medvirkende: Joakim Nätterqvist, Stellan Skarsgård, Sofia Helin
Instruktør: Peter Flinth
Premiere: 19. september '08
Blog Image
Det var ikke et tilfælde, at Filmnørden aldrig fik set den første Arn-film. Traileren skræmte ham væk, med sin pompøse, selvophøjede, kærlighedsklistrede, fik jeg sagt pompøse stemning. Langt væk. I embeds medfør blev han dog i dag tvunget til at se Arn II og det var ikke så slemt som forventet.

Laursen anmelder: The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor

Begrav Dragekejseren! Ordentligt denne gang!

Film: The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor
Medvirkende: Brenden Fraser, Michelle Yeoh, Jet Li
Instruktør: Rob Cohen
Premiere: 8. august '08
Blog Image
Så har Filmnørdens partner in crime, været i biffen og se Mumien 3 - Dragekejserens Grav. Man kan spørge sig selv hvorfor, men i en lille by ved navn Ski (selvfølgelig i Norge) skulle jeg se en film. Alternativet var Mamma Mia! og når jeg skal vælge mellem nutidens og oldtidens udøde, går jeg altid efter dem med flest våben!!!

mandag den 25. august 2008

Hvor er Filmnørden?

Filmnørden undskylder sit laaange fravær, men han har været travlt beskæftiget med at se film, interviewe filmstjerner og skrive om film. Han har blandt andet netop færdiggjort oktober-november nummeret af Blockbusters filmmagasin Premiere. Derudover har han været i Stockholm for at deltage i en intens stirre-konkurrence med en eller anden klovn fra Hollywood.

onsdag den 13. august 2008

Nye trailers 2

Så har Filmnørden igen været på trailerjagt og fundet guf der skal ses fremtiden. Vi starter i den lette ende, med HOW TO LOOSE FRIENDS AND ALIENATE PEOPLE. Filmen handler om en journalist der er kørt fast i sit arbejde og som pludselig bliver headhuntet til et af de største underholdningsmagasginer i USA. Det er naturligvis en drøm der går i opfyldelse, men ikke en som hovedpersonen er sååå god til at håndtere. Filmen er baseret på en sand historie og har Simon Pegg (Shaun Of The Dead, Hot Fuzz) i hovedrollen, sammen med Jeff Bridges, Kirsten Dunst og Gillian Anderson. Filmnørden har en svaghed for Simon Pegg:

tirsdag den 12. august 2008

Gyllenhaal - nu med muskler

Ak og ve! Der var engang hvor alverdens små, skinny fyre kunne se op til Jake Gyllenhaal, som et skinny ikon i en six-pack-verden. De dage er nu ovre, efter den populære herre har taget muskler på og er begyndt at optage scener til den kommende filmatisering af spillet Prince Of Persia: The Sands Of Time. Hvad fanden har han lavet? Løftet lastbiler?

lørdag den 9. august 2008

Info om Filmnørdens Hjørne

Blog Image
Filmnørdens Hjørne har nu været aktiv i lidt over en uge og det går rigtigt godt. Filmnørden nyder at skrive om film, uden at skulle ta' højde for andet, end at give udtryk for hans egen mening. Han har dog siden blog-starten opdaget nogle ting.

fredag den 8. august 2008

Aldersgrænseforvirring hos The Dark Knight

Blog Image
The Dark Knight har efterhånden haft premiere jorden rundt. Lige meget hvor den er dukket op, har kritikere og publikum ikke været i tvivl om, at dette var en fantastisk film. Hvor de derimod har været i tvivl og af vidt forskellige opfattelse, er vedrørende filmens aldersgrænse.

torsdag den 7. august 2008

Top 5 - De vildeste film-eksplosioner nogensinde

Nu om dage kan enhver computernørd, bevæbnet med en PC og lidt viden om 3D-grafik, lave en fantastisk eksplosion på sin computer. De fleste af de eksplosioner du ser i biffen er da også skabt på computer, men det er jo ikke lige så cool, som når der rent faktisk bliver sprunget noget i luften. Filmnørden har været i filmarkiverne og fundet fem af de absolut fedeste (og ægte) filmeksplosioner nogensinde.

Filmnørden anmelder: Babylon A.D.

Film: Babylon A.D.
Medvirkende: Vin Diesel, Mélanie Thierry, Michelle Yeoh
Instruktør: Mathieu Kassovitz
Premiere: 3. oktoberFilmnørden har været til forevisning på Babylon A.D. her til formiddag og det var en tvivlsom fornøjelse. Action-kødhesten Vin Diesel har hovedrollen som en lejesoldat, der et godt stykke inde i fremtiden, får til opgave at transportere en mystisk pige fra Sibirien til New York. Verden er hærget af krig og det er åbenbart skide svært at komme til USA fra Rusland. De kører i bil, i tog og sejler med U-båd, mens de gang på gang løber ind i situationer hvor Vin Diesel kan få lov at skyde og slås lidt.

tirsdag den 5. august 2008

The Joker Show 3

Ja, OK, Filmnørden ved godt at hans Batmani har taget overhånd, men der bliver altså ved med at dukke nye ting op, der er værd at sætte fokus på. Filmnørden så i går The Dark Knight for anden gang (hvis man ikke tæller fredagens snig-biftur med), denne gang sammen med sin kæreste. Hun har en grundlæggende viden om sociologi og havde mange interessante kommentarer til filmen, udover at hun synes den var rigtig god.

lørdag den 2. august 2008

The Joker Show 2

Filmnørden har nogle svagheder. For det første kan han godt li' lidt spænding (og ikke bare i filmens verden) og for det andet bliver han så opslugt af film, at han ofte misser de åbenlyse aspekter af dem. Derfor sneg Filmnørden sig med en medsammensvoren i går aftes ind i Imperial (via parkeringshuset) og så den midterste 1½ time af The Dark Knight, inden han skulle videre på flere eventyr. Ja, det gjorde han, selvom/fordi han netop dagen inden havde set hele filmen, som du kan læse om her.

fredag den 1. august 2008

whysoserious.com

The Joker Show

THE DARK KNIGHT - Så fik Filmnørden OMSIDER "lov" til at se The Dark Knight - en fuldstændig misvisende titel, for om nogen er dette hr. Joker's show, men en titel som Den Lilla Hofnar har vel ikke den samme pragt over sig. Filmnørden skal være den første til at indrømme at alverden har hørt nok om denne film. Derfor skal jeg forsøge at gøre det kort... eller originalt.