torsdag den 30. april 2009

Filmnørden anmelder: X-Men Origins: Wolverine

Film: X-Men Origins: Wolverine
Medvirkende: Hugh Jackman, Liev Schreiber, Ryan Reynolds
Instruktør: Gavin Hood
Premiere: 29. april '09
Filmnørden kunne egentlig godt li' de tre X-Men-film for det de var: ren McUnderholdning fyldt med sjove superhelte-idéer, krydret med en passende mængde selvironi.

onsdag den 29. april 2009

Først kom lyden, så farverne og nu... Avatar?

- Jeg kunne ikke se hvad der var virkeligt og hvad der var animeret, selvom jeg udemærket vidste, at den 3 meter høje blå fyr foran mig umuligt kunne være ægte. Scenerne og billederne var så overraskende og opslugende, at jeg morgenen efter følte en trang til at vende tilbage til Pandora, som om det var et virkeligt sted.

Ordene kommer fra Joshua Quittner, der er journalist på Time Magazine og det Pandora han snakker om, er den fiktive planet, som James Camerons næste film (om et menneske i en rummands krop) Avatar foregår på. Men hvad er det dog, der kan få hr. Quittner til at falde sådan i svime?

tirsdag den 28. april 2009

Trailer: Black Dynamite

Tilbage i midt-90'erne opdagede Filmnørden og hans kumpaner Shaft. Derefter opdagede de Super Fly, Cleopatra Jones, Foxy Brown, Dolemite og Truck Turner. I det hele taget gik Filmnørden bananas i de såkaldte blaxploitation-film og dertilhørende soundtracks. Selvom Filmnørden til sidst fik nok af de racisme-perspektiverende, voldsforherligende, kønsdiskriminerende motherf*ckere, så er han meget glad over, at kunne vise traileren for den kommende komedie Black Dynamite - en film der måske ikke er bygget på en særlig genial idé, men som uden tvivl er underholdende alligevel.

mandag den 27. april 2009

Første billede af Russell Crowe som Robin Hood

Der begynder at dukke flere og flere informationer op omkring Ridley Scotts 2010-film Robin Hood. Senest dette billede af Russell Crowe som Robin Hood.

Her er de ikke-engelsketalende lande hvis film I bedst kan li'!

Filmnørden indrømmer gerne, at han fokuserer for meget på film fra USA og netop derfor var det så vigtigt, at gennemføre denne afstemning. Resultatet foreligger nemlig nu og Filmnørden er ikke længere i tvivl om hvilke horisonter han skal spejde imod, for at finde nyheder fra de ikke-engelsktalende lande i er mest interesserede i.
For det første skal han kigge meget langt mod øst, for med 26 % af stemmerne, har det vist sig at Østasien er det område I synes er ultimativt mest film-interessant.

søndag den 26. april 2009

Filmnørden interviewer Will Ferrell

... Nej, det gør han ikke, for efter en løftet pegefinger fra magasinet M! (hvor interviewet blev bragt sidste efterår) har Filmnørden nemlig fjernet interviewet igen. Sorry!

lørdag den 25. april 2009

Filmnørden anmelder: Underworld 3 - Rise Of The Lycans

Film: Underworld 3 - Rise Of The Lycans
Medvirkende: Michael Sheen, Rhona Mitra, Bill Nighy
Instruktør: Patrick Tatopoulos
Premiere: 24. april '09
Ja, ja. Det havde da været meget underholdende, at se varulve og vampyrer henholdvis bide og rive hovederne af hinanden for tredje gang, var der ikke blevet spildt så meget talent i denne film.

fredag den 24. april 2009

Filmnørden anmelder: Knowing

Film: Knowing
Medvirkende: Nicolas Cage, Chandler Canterbury, Rose Byrne
Instruktør: Alex Proyas
Premiere: 24. april '09
Det har været en bittersød fornøjelse, at se den helt fantastiske karriere-nedtur, som Nicolas Cage har været på, de seneste mange år. I 2002 nåede han nye højder med sin fantastiske præstation i Orkidé-tyven, men herefter har han været i et konstant fald ned fra træet med gode hovedroller og har ramt hver en gren på vejen. Først *KNÆK* National Treasure i 2004. Herfter *BRÆK* World Trade Center ('06), *KNAS* The Wicker Man ('06), *KRONSH* Next ('07), *KVAS* Ghost Rider ('07) og *BUMP* Bangkok Dangerous ('08) - ja, det er et højt træ at falde ned fra. Hvorfor Filmnørden har set ALLE disse film, må du nok spørge om. Nu er Nicolas Cage så klar med Knowing og til Filmnørdens store overraskelse, ser det ud til at Nic for en stund har fået fast greb om en gren.

torsdag den 23. april 2009

Pressemeddelelse: Pigen der legede med ilden får biografpremiere den 18. september i hele Skandinavien


Filmnørden har modtaget følgende pressemedelelse fra Nordisk Film: "Det er nu besluttet, hvornår de to efterfølgende film i Millennium-trilogien får biografpremiere. Den 18. september får Pigen Der Legede Med Ilden premiere i både Danmark, Sverige og Norge. I Finland går filmen en uge senere.

Filmnørden anmelder: Baader-Meinhof Komplekset

Film: Baader Meinhof Komplekset (Der Baader Meinhof Komplex)
Medvirkende: Martina Gedeck, Moritz Bleibtreu, Johanna Wokalek
Instruktør: Uli Edel
Premiere: 24. april '09
Hvornår er man frihedskæmper og hvornår er man terrorist? Kommer det altid an på i hvilken ende af geværet man befinder sig eller er der nogle grundlæggende grænser for, hvad der er det ene og det andet? Dette vil altid være det grundlæggende spørgsmål i film, der forsøger at behandle terror på en saglig måde og det er også spørgsmålet i Baader Meinhof Komplekset.

onsdag den 22. april 2009

Trailer: The Hurt Locker

Efterhånden er effekten af en filmhelt der afmonterer en bombe, løbet lidt ud i sandet. Vi ved jo at James Bond overlever. Hvad gør en klog filmmand så? Han laver en hel film, der kun handler om folk der afmonterer bomber, selvfølgelig. Det lyder måske som en virkelig fesen actionfilm, men check traileren og bid mærke i at The Hurt Locker har skabt røre på et par festivaller. Det er sjældent, at film med eksplosioner gør det. Anyway, Filmnørden glæder sig MEGET til denne lille sag og skal nok anmelde den når den kommer, for den ser fed ud.

tirsdag den 21. april 2009

Hvad laver de store kanoner? - Martin Scorsese

Den lille mand med de store briller og med navnet der bemærkelsesværdigt nok ikke har et z i sig, Martin Scorsese, holder gryden i kog. Selvom han omsider fik kastet en Oscar i nakken for The Departed, har han altså ikke tænkt sig at ligge på den lade side. Filmnørden snuser til hans kommende projekter - både de sikre og mindre sikre.

Shutter Island - forventet premiere: 2009

mandag den 20. april 2009

Ham dér fra den der - Danny Trejo

"Ham dér fra den dér"-serien har ligget lidt stille, men inden for de seneste dage, er Filmnørden kommet på et par gode eksempler, så nu tager vi en runde til, med skuespillere som du genkender, men ikke kender.

Navn: Dan Trejo Jr. alias Danny Trejo

søndag den 19. april 2009

Filmnørden interviewer Luc Besson

Så er det blevet søndag og dermed tid til, at læse en god lang artikel. Derfor har Filmnørden pustet støvet af et interview han lavede med Luc Besson for nogle år siden og hermed hængt det op på hjørnet. Ok, så Arthur Og Minimoyserne er ikke ligefrem hans største mesterværk, men det blev stadig til en god snak om hans forhold til hans film. God fornøjelse!

lørdag den 18. april 2009

Trailer: Blood - The Last Vamipre

Som enhver filmnørd der er ordentligt opdraget ved, så er der ikke noget federe end en lille japansk pige, der i blodrus og slowmotion griber sit samuraisværd og hugger hovederne af brølende vampyrer til hårdtpumpende electro-musik. Yessørs! Det har folkene bag Blood - The Last Vampire fattet og det er på tide at du også fatter det... ja, hvis du altså ikke allerede har fattet det. Traileren taler helt fint for sig selv, så Filmnørden har ikke andet at sige, end "god fornøjelse"... så god fornøjelse!

torsdag den 16. april 2009

Filmnørden anmelder: Gran Torino

Film: Gran Torino
Medvirkende: Clint Eastwood, Christopher Carley, Bee Vang
Instruktør: Clint Eastwood
Premiere: 17. april '09

Filmnørden har faktisk aldrig været den helt stor fan af Clint Eastwood, hverken foran eller bag kameraet, men det betyder ikke at Filmnørden ikke synes Clint'en er en bad-ass motherfucker... for det er han!

Filmnørdens favorit-soundtracks - del 2

Filmnørden er slet ikke færdig med at belære jer om god filmmusik, så her er anden del af Filmnørdens favorit-soundtracks. Lyt selv med...

onsdag den 15. april 2009

Trailer: Brüno

Der gik ikke mange minutter efter Sascha Baron Cohen havde lagt sidste hånd på Borat, inden han gik igang med sit næste projekt - Brüno. Brüno er endnu en karakter som Cohen har finpudset gennem flere år på sit Ali G Show og som nu får sin egen spillefilm. Ganske som med Borat, har Cohan udsat alverdens uheldige klaphatte for Brüno og filmet resultatet. Vakse læsere er igennem de seneste år stødt på en sladderhistorie om Brüno i ny og næ.

tirsdag den 14. april 2009

Var dit fødselsår et godt filmår?


Filmnørden ved godt det er lidt åndssvagt, men de film der havde premiere det år han blev født, er af ret høj standard og det har Filmnørden det underligt godt med. Det er jo ikke som om han havde noget at gøre med disse film, men det er lidt som at se, at man kommer fra en spændende tid. Filmnørden er født i 1976 og ved hjælp af Wikipedias glimrende "1976 in film"-artikel, kan man se, hvilke nye film der var populære i 1976.

søndag den 12. april 2009

Top 10: De bedste døds-scener (del 2)

Filmnørden afslutter her sin top 10 over de fedeste døds-scener nogensinde og du er nok overrasket og uenig i den han har valgt som nr.1, men sådan er det bare!

---

5. Raiders Of The Lost Ark ('81) - Onde engle og smeltede ansigter

På en ø i Middelhavet er Indy og hans dame er bundet til en pæl. To timers spænding skal udløses, da den franske arkæolog Belloq og nazisterne åbner Arken, kun for at udløse et helligt inferno af skrigende ånder og Guds ild. Klimaks opnås da Gestapo-gutten og Nazi-lederens ansigter smelter og Belloqs hoved eksploderer, altimens Indy undgår den mindste skramme, ved at lukke øjnene. Selvom filmen er 25 år gammel, er det stadig et fantastisk syn. Guddommeligt!

lørdag den 11. april 2009

Top 10: De bedste døds-scener (del 1)

Enhver idiot kan dø, men det kræver en helt særlig kombination af fantasi, vilje og ikke mindst æstetik, at producere en mindeværdig film-død. Filmnørden gør honnør for de fine folk der har gjort en uforglemmelig exit på det store lærred. Vi kondolerer...

---

10. Hudsucker Proxy ('94) - Waring Hudsuckers tur mod fortorvet

Under et bestyrelsesmøde med alle hans spytslikkere, sidder direktøren for Hudsucker Industries med et smil på læben og venter på at klokken bliver præcis 12. Da den er få sekunder i, stiller den store mand sig op på det laaange mødebord, foran hans måbende bestyrelsesmedlemmer. Så tager han et meget langsomt tilløb (han er ret overvægtig) og knalder præcis kl. 12 ud gennem vinduet på tusinde etage af hans hovedkvarter i New York. Det tager ham så lang tid at ramme jorden, at man ser ham tørre øjnene, fordi de er løbet i vand på grund af vindmodstanden. Smukt!

fredag den 10. april 2009

Trailer: The Wrestler

Så er der snart ikke lang tid til, at du endelig kan få lov at se en af prisuddelings-sæsonens mest omtalte film - The Wrestler. Mickey Rourke har et glimrende comeback i historien, om den afdankede wrestler Randy "The Ram" Robinson, der forgæves forsøger at samle stumperne af sit liv, efter at ha' fået en bypass-operation. Filmnørden skal nok anmelde filmen, når den har premiere, men han fatter stadig ikke hvorfor UIP har ventet med at slippe filmen løs i maj, når al omtalen buldrede løs i februar. Anyway, her er traileren, hvis du virkelig ikke har set den endnu.

torsdag den 9. april 2009

Studio-kids: at vokse op i Hollywood

Hvis man vil ha' ægte, ufortyndet Hollywood-glamour-bling, er der ikke noget bedre sted at gå hen, end til magasinet Vanity Fair. Det er ikke uden grund at deres Oscar-afterparty er den absolut mest populære. De har mindst en Hollywood-relateret artikel i hvert nummer og producerer uden nogen form fortvivl, verdens flotteste billedserier med film-kendisser - oftest med Annie Liebovitz bag kameraet.

onsdag den 8. april 2009

Filmnørden anmelder: The Reader

Film: The Reader
Medvirkende: Kate Winslet, David Kross, Ralph Fiennes
Instruktør: Stephen Daldry
Premiere: 8. april '09

Sikke dog en dejlig film. Ja, den handler om KZ-lejre, massemord og fortabt kærlighed, men sikke dog en dejlig film. Ikke så lidt imponerende, at det er dén følelse Filmnørden sidder med, efter to timer i selskab med førnævnte, men det er jo nok fordi The Reader er meget, meget mere end det.

tirsdag den 7. april 2009

Der var engang en splatterfilm… - Nazistisk voldsporno, boremaskiner i hjerner og maste øjne

Der er gået sport i at genindspille horror- og splatter-klassikere som Fredag D. 13. og Halloween, men der var engang hvor verden ikke kunne få nok af original vold. Her er et lille udpluk af de bedste (eller værste) splatterfilm nogensinde.

mandag den 6. april 2009

Film-computerspil: The Movies

Filmnørden pustede i weekenden støvet af et gammelt PC-spil og fik lyst til, at pushe det lidt over for gæsterne her på Hjørnet. Spillet er The Movies - et strategi-spil, hvor du skal administrere et ægte Hollywood-filmstudio og lave de bedste film muligt.

lørdag den 4. april 2009

Trailer: Where The Wild Things Are

Spike Jonze er en sjov, lille, nørdet skater-fyr, der har lavet et væld af vilde reklamer og musik-videor og en håndfuld glimrende film, såsom Adaptation og Being John Malkovich. Det har i lang tid fløjet rundt med rygter om hans næste film-projekt, men det er så tæt på at være klart, at der nu er kommet en trailer. Where The Wild Things Are er baseret på bogen af samme navn og den rumsterer i det grå område mellem virkelighed og fantasi som Jonze elsker. Check selv traileren ud her. Ser interessant ud, ik'?

fredag den 3. april 2009

Filmnørdens eget soundtrack til Max Payne

Som en lille musikopgave til ham selv, fandt Filmnørden dette klip fra Max Payne og komponerede et nyt soundtrack til det. Han har ikke set filmen og endnu ikke hørt soundtracket - heller ikke på dette klip. Af gode grunde har det ikke været muligt at fjerne den originale musik, uden også at fjerne dialogen og lydeffekterne. Se og lyt og skriv, for Filmnørden vil meget gerne ha' kommentarer... og husk at skrue op for lyden.

Filmnørden anmelder: Inkheart

Film: Inkheart
Medvirkende: Brendan Fraser, Paul Bettany, Helen Mirren
Instruktør: Iain Softley
Premiere: 3. april, 2009

Inkheart leger med den samme form for bog-bliver-til-virkelighed, som forrige uges Bedtime Stories, men hvor Bedtime Stories var en anorektisk tynd Adam Sandler-film, der bør ekskludere ham fra at lave film igen, sætter Inkheart sig til bordet, med en del mere kød på benet.

Hvad laver de store kanoner? - Steven Soderbergh

Næste kanon i rækken af store kanoner, er Steven Soderbergh. Han har pr. dags dato gang i en række projekter, hvoraf en del er ret tvivlsomme, men sjove alligevel.
The Informant - forventet premiere: 2009
Historien om Mark Whitacre der afslørede alt om landbrugsfirmaet Archer Daniels Midlands omfattende pris-fikseringer til FBI i 1995. Whitacre anses som værende den største og vigtigste industrielle sladrehank i USA historie. Soderbergh har arbejdet på filmen lige siden han blev færdig med Oceans Eleven, men er omsider kommet i mål og har amerikansk premiere på filmen til oktober. Matt Damon fører an på en rolleliste der ellers ikke indeholder synderligt genkendelige navne.

torsdag den 2. april 2009

Filmnørden elsker 30-second Bunnies

Tilbage i 2004 ledte Jennifer Shiman efter en god idé til nogle små sjove web-film. Hun lavede en 30-sekunders version af Exorcisten, med små kaniner i hovedrollerne. Den lille film blev et kæmpe hit og efter at ha' produceret flere kanin-versioner af kendte film, blev The 30-second Bunnies Theatre som de kalder sig, hyret af den amerikanske tv-kanal Starz!, til at lave flere. Det er blevet til et væld af mini-kanin-film, der altid er sjove og til tider geniale. Der er planer om at udgive alle filmene på DVD, men hvorfor vente på den, når du kan se dem alle sammen på nettet.

onsdag den 1. april 2009

Trailer: L'Instinct Du Mort

Den sidste rigtigt store franske gangster var Jaques Mesrine - udtal det for Gud's skyld "mæ-rine" og ikke "mæs-rine", ellers nakker han dig. Denne farverige fyrs historie er nu blevet til en meget lang film i to dele (fire timer i alt), med en af Frankrigs sejeste skuespillere i hovedrollen: Vincent Cassel.