tirsdag den 22. december 2009

Bedste film i 2009?

Som en ganske vist uoriginal, men passende, afslutning på året, er Filmnørdens Hjørne godt i gang med at samle en top ti, over årets absolut bedste film. Det er lettere sagt end gjort, for alt i alt var 2009 en omgang tynd øl, men blandt de mange fusere gemmer der sig også nogle guldklumper. Vi har naturligvis vores egen mening, men vil så gerne høre din også. Derfor må du meget gerne efterlade en kommentar med dit bud på årets bedste film - og gerne flere. Eneste krav er, at filmen skal ha' haft biografpremiere i Danmark mellem 1. januar og 31. december 2009.

mandag den 21. december 2009

PODCAST!!! - episode 11 (Den om 3D...)

Vi skal være de første til at sige det: denne podcast er FOR lang!

Med en længde på lige over en time, overskrider vi med et brag den acceptable længde, men vi har bare SÅ meget vi skal igennem: konkurrence-afgørelse, fire anmeldelser (Avatar, Superbror, Oldboys, The Imaginarium Of Dr. Parnassus), interview med Robert Hansen, Glæd Dig Til... (Nine, Max Manus), 3D-kommentar, Bag Kameraet (foley artist) og et ton nyheder.

onsdag den 16. december 2009

Filmnørden anmelder: Avatar

Film: Avatar
Medvirkende: Sam Worthington, Sigourney Weaver, Michelle Rodriguez
Instruktion: james Cameron
Premiere: 18. december 2009

Så kom den endelig - årets måske mest ventede film. Mængden af hype, forventninger og omtale omkring Avatar er efterhånden historisk, for hvad er det nu James Cameron har fundet på? Hvad er det han har lavet, der har fået nogle journalister til at beskrive Avatar som en næsten religiøs oplevelse? Hvad er det han har lavet, der har fået folk som Steven Spielberg til at mene, at denne film vil starte en ny æra i filmhistorien?

tirsdag den 15. december 2009

PODCAST!!! - episode 10 - Jubilæum + kæmpe konkurrence!

Efter et par forsinkelser er Filmnørdens Hjørne klar med sin jubilæumspodcast! JUHUU! Tillykke til os! Men hvad kan du så forvente i denne ekstraordinære tiende podcast?

Jo, ser du: anmeldelser af Coco Før Chanel, Glæd Dig Til (2010 special), stor konkurrence(!!!), bag kameraet - klipperen og bunkevis af nyheder, dårlige jokes og meget andet.

lørdag den 5. december 2009

PODCAST!!! - episode 9 (Den om jule-film...)

UNDSKYLD!!! Undskyld... For noget tid siden lovede vi, at prøve at holde vores podcast nede på overkommelige 40 minutter... det er ikke lykkedes. I dag var vi simpelthen for fulde af pep og gode idéer, til at ramme de gyldne 40. I stedet har vi ramt de gyldne 55:12. Til gengæld er 55 spækkede minutter, der bugner af anmeldelser, nyheder, sjov, ballade, jul og for første gang i vores podcasts historie: ET INTERVIEW!

fredag den 4. december 2009

Filmnørden anmelder: Paranormal Activity

Film: Paranormal Activity
Medvirkende: Katie Featherston, Micah Sloat, Mark Fredrichs
Instruktion: Oren Peli
Premiere: 4. december 2009

Hvorfor ser du (ikke) gysere? Tænk over det. Du udsætter dig velvilligt for en følelse af ubehag, selvom du egentlig godt ved, at der ikke sker dig noget ondt, hvilket resulterer i en mental rutsche-tur. Det er et simpelt regnestykke, hvad end du kan li' gysere eller ej.