onsdag den 31. marts 2010

PODCAST!!! - episode 21 (Den om D. W. Griffith...)

Påsken er over os og som konsekvens deraf... snakker vi overhovedet ikke om Påsken, for der er nemlig meget mere interessante ting på plakaten. Vi anmelder Bourne I Irak (Green Zone), Vinterberg I Taberland (Submarino) og Mads Mikkelsen I Sla-Refn-land (Valhalla Rising) og vi gi'r os rigtig god tid, for der er MEGET at snakke om.

torsdag den 25. marts 2010

Filmnørden på Voice: Legion

Sørme om tech-gutterne på Voice ikke har været så fiffige, at uploade et klip med undertegnedes anmeldelse af Legion fra sidste uge. Vi skal forsøge at linke til kommende klip, så snart de uploades.

onsdag den 24. marts 2010

Tillykke med de 80, Steve McQueen!

Jeg har været fan af Steve McQueen, siden jeg i en alder af ca. 8 år, så Bullitt på TV for første gange. Udover skuffelsen over "den vildeste biljagt i filmhistorien" (den pris gik for mit 8-årige vedkommende til truck-amok-jagten i Beverly Hills Cop), husker jeg en scene hvor Bullitt jager en lejemorder gennem en hospitalskælder og jeg bemærkede til min tante, hvor uheldigt det var, at de allesammen havde stepsko på, for skoene "klikkede" lige meget hvor de gik og så havde de jo meget svært ved at være stille når de gik eller løb.

tirsdag den 23. marts 2010

PODCAST!!! - episode 20 (Den om neorealisme...)

Uha, vores podcast blev lang denne gang, men der er også rigtigt meget vi skal igennem. For det første skal vi (omsider) ha' afsluttet Oscar-konkurrencen. Derudover har vi anmeldelser af Brothers, Legion og The Lovely Bones. Så diskuterer vi også genindspilninger og hvorfor de overhovedet bliver lavet. Bag Kameraet er lukket ned, for til gengæld at give plads til vores nye element Filmskolen, hvor vi denne gang skal høre om hvad neorealisme egentlig er. Derudover er der naturligvis film vi glæder os til, nyheder, reklamer og en enkelt hypnose, og alt dette tager altså sin tid. Så kom i gang og lyt til denne lidt ekstra lange podcast.

mandag den 8. marts 2010

PODCAST!!! - episode 19 (Oscar-reportage 2010...)

Nattens Oscar-show kom og gik som en lille, langtrukken fis, der ganske vist bød på nogle behagelige overraskelser, men som også viste at showet på ingen måde er kommet ud af sin eksistensielle krise. Ikke desto mindre var der skruet op for hyggen på Filmnørdens Hjørne, da vi trykkede på "record" og lod al nødig og unødig snak forevige i en "live" podcast.

tirsdag den 2. marts 2010

Filmnørden anmelder: Alice In Wonderland

Film: Alice In Wonderland
Medvirkende: Mia Wasikowska, Johnny Depp, Helena Bonham-Carter
Instruktør: Tim Burton
Premiere: 4. marts '10

Med en sær blanding af frygt, spænding og tilbageholdenhed har jeg ladet Tim Burton gi' sit bud på en 3D-film. Alice I Eventyrland er blevet vredet gennem Burton-møllen og det er der kommet en unægteligt flot film ud af.

Alice er blevet ældre siden hun besøgte det bizarre drømmeland sidst, men da hun flygter fra en aristokratisk tvangs-forlovelse falder hun sørme ned i kaninhullet igen. Her bliver hun større, mindre og større igen og mindre igen, mens hun møder et par fede tvillinger, en gal dronning med et stort hoved, en gal hattemager, en gal kanin og en masse andre gale ting og sager. Af uforklarlige årsager et det åbenbart kun hende, der kan redde de gode gale fra, at blive tyranniseret af de onde gale. Det hele er meget galt og tosset og 3D-flot og imponerende visuelt, men for POKKER hvor virker det hele fuldstændig ligegyldigt!

PODCAST!!! - episode 18 (Oscar-opvarmning 2010...)

Hvis du er til små, kortfattede podcasts... så spring fra nu. Vi har nemlig ingen tidsbegrænsning, når vi her begiver os ud i Oscar-junglen og varmer op til søndagens rygklapper-show fra Hollywood. Vi byder på...

Oscar-konkurrence!

Kære med-filmnørder!

Så er det endelig blevet tid til vores Oscar-konkurrence, der lanceres sammen med vores episke Oscar-opvarmnings-podcast. Målet er simpelt. Du skal "bare" forudse hvilke film der vinder i hvilke kategorier.

For at deltage i konkurrencen skal du udfylde det skema du kan downloade nedenfor, ved at sætte dit gætte-kryds ved en film i hver af alle kategorierne. Gem dokumentet og send det i en mail til filmnoerden@gmail.com med overskriften ”OSCAR!”. Vær opmærksom på, at du skal kunne stille op til et telefoninterview med Filmnørdens Hjørne, i tilfælde af at du vinder.

1. præmie: There Will Be Blood, Into The Wild og Hero på DVD + En filmplakat med The Imaginarium Of The Parnassus + Inglourious Basterds t-shirt + SPECIAL SURPRISE!

2. præmie:
The Piano, Bolt og Zoomerne på DVD

3. præmie: Extras, The Special og Han Er Bare Ikke Vild Med Dig på DVD

I tilfælde af at enten 1., 2. eller 3. pladsen ender uafgjort, trækker vi lod blandt vinderne. Alle deltagere og deres resultater vil blive offentliggjort efter Oscar-showet på søndag.

That's it! Download stemmesedlen ved at trykke på denne linje og kom i gang ;-)

God fornøjelse!!!

Filmnørdens guide til 3D-teknologierne

Nu hvor Avataaaaaaaaaaar (Pocahontas med ordentlige våben) har fyldt så meget i mediebilledet, er det på tide, at uddybe lidt om de forskellige 3D teknologier, som findes i DK. Og lad mig med det samme slå fast, at en ægte filmnørd ikke siger ’3D’, men ’stereoskopisk’. Så er det på plads!