søndag den 16. januar 2011

PODCAST!!! - episode 33 (Den om Black Swan...)

Trailer for podcast 33...


Velkommen til 2011 og velkommen til podcast 33 - den hvor vi åbenbart er helt vilde med fugle! Eller i hvert fald Black Swan. Vi ikke bare anmelder denne spændende, psykologiske thriller, for vi hører også jeres mening om filmens instruktør og har et interview med... en der har noget med filmen at gøre ;-)

Men det hele går naturligvis ikke kun op i ornitologi, for vi skal også studere lidt penologi, når Russel Crowe prøver at lirke sin kone ud af fængsel i The Next Three Days. Vi mærker lidt klaustrofobi, når vi sidder fast i en elevator med en scary fyr i Devil. Vi dyrker lidt hortologi sammen med vores nye have-glade venner i Mike Leighs Another Year. Og der vanker hillbilly-bølle-bank, når vi besøger et folk der absolut intet ved om genealogi, i Winter's Bone.

søndag den 2. januar 2011

PODCAST!!! - episode 32 (Den om filmåret 2010...)

Trailer for podcast 32...


Filmåret 2010 står for skud i denne vores 32. podcast, der byder på lidt af hvert. Vi har anmeldelser af Tron Legacy, Due Date, Klovn The Movie og Machete. Vi har hele to forskellige Anders'er i studiet. Vi har fire Top 5-lister der på hver sin måde fortæller lidt om filmåret 2010. Vi har en Top 10 over film vi glæder os til at se i 2011... nogle af dem med en vis mådeholdenhed. Og så har vi naturligvis nyheder, reklamer og meget, MEGET mere.