onsdag den 16. marts 2011

Anmeldelse: I Am Number Four


  • Film: I Am Number Four
  • Medvirkende: Alex Pettyfer, Timothy Olyphant, Teresa Palmer
  • Instruktion: D. J. Caruso (Disturbia, Eagle Eye)
  • Premiere: 17. marts 2011




Anmeldt af Casper K. I. Christensen

TwilightTwilight, Twilight, Twilight… Det er ikke nogen hemmelighed, at vi absolut ikke var glade for Twilight. Hjørnet skrev en anmeldelse der var så negativ, nederdrægtig og subjektiv, at den fik horder af unge piger til at finde stavepladen frem og kværne den ene kommentar ind på bloggen efter den anden. Det blev til både underholdende og lærerig læsning, for om ikke andet, blev vi meget klogere på den målgruppe, som vi så hæmningsløst massakrerede i den anmeldelse. De følte sig stødt og det var meningen. Nu er I Am Number Four så dukket op i de danske biografer og om noget lægger den op til en lignende anmeldelse, men det ville alligevel være for let.

mandag den 14. marts 2011

Film som stregkoder

Moviebarcode.tumblr.com har fundet på en ret sjov idé. De tager samtlige billeder fra en given film og presser dem sammen i ét aflangt billede. Det giver nogle ret syrede stregkodekunst-billeder der kan være ganske så flotte, men som også giver et indblik i hvilken palette af farver filmen arbejder indenfor.

Når man sidder og ser en film, lægger man måske ikke udpræget mærke til hvordan de overordnede farver er sammensat. Man efterlades dog ofte med et abstrakt indtryk af filmens udtryk, men disse billeder er en god opsummering af hvordan filmens lys og farver hænger sammen. I enkelte tilfælde kan man endda ret tydeligt følge handlingen, hvis den er simpel nok, som eksempelvis i Predators fra sidste år:

Filmen starter i junglen med at være meget grøn. Herefter bliver det mere mudret og som konsekvens bliver filmen meget brun. Til sidst forgår det hele i ret mørke natteomgivelser, krydret med eksplosioner og ild, hvilket gør filmen dunkel med et par gule streger her og der.

Ying Xiong / Hero (2002)
Yimou Zhangs sindssygt flotte historiske action-drama foregår tydeligvis i farve-kapitler. Det er tydeligt når man ser filmen, men det bliver kun endnu mere tydeligt når man ser på stregkode-versionen af filmen.

Speed Racer (2008)
Wachowski-brødrenes mega-flop er på ingen måder seværdig, men om end ikke andet, så har den sin helt egen visuelle profil. Pop-art og pang-farver kan dog på ingen måde redde denne film, men det er sjovt at se hvor meget knald der er på farverne i dens stregkode.

Fight Club (1999)
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at David Fincher laver dunkle film. Ikke bare tematisk, men også rent visuelt. Det er denne film et glimrende eksempel på, hvor hele filmen tydeligvis er ret mørk... og åbenbart også grøn.

Du kan se flere eksempler ved at besøge moviebarcode.tumblr.com. God fornøjelse!

lørdag den 12. marts 2011

Trailer: Conan the Barbarian

Er det årets dybeste trailer-speak vi får serveret her? Det kunne lyde sådan, hvilket også gør denne teaser-trailer ret umulig at tage alvorlig, hvilket forhåbentlig heller ikke er meningen. Ikke desto mindre er genindspilningen af Conan the Barbairan på vej, hvor den Hawaii-fødte kødhest Jason Momoa skal gå i Schwarzeneggers tunge fodspor. Jason selv er umiddelbart også lidt svær at tage alvorlig. Hans erfaringer som skuespiller strækker sig til nogle afsnit af Baywatch, North Shore og Stargate: Atlantis. Derudover er han fotomodel og har forsøgt sig som pastel-maler i Paris og som buddhistisk munk i Tibet... og nu altså som Conan. Bum, bum. Check traileren, for om ikke andet, så ser det i hvert fald ud til at blive en film, som man kan få sig et godt grin over.

torsdag den 10. marts 2011

Anmeldelse: Ritualet


  • Film: Ritualet (The Rite)
  • Medvirkende: Colin O'Donoghue, Anthony Hopkins, Rutger Hauer
  • Instruktion: Mikael Håfström (Ondskan, 1408, Derailed)
  • Premiere: 10. marts 2011




Eksorcisme er cool. Der er bare noget forbandet sejt over djævleuddrivelse. Det har flere film med varierende held forsøgt at drage nytte af og her kommer seneste i rækken, men hvor mange af det seneste årtis eksorcisme-film vitterligt har lignet hinanden, lokker Ritualet med at lade Djævlen dukke op i Rom og, hvem ved, måske endda Vatikanet. Se, dét ville være bibelsk gatecrashing af format!

Anmeldelse: The Adjustment Bureau


  • Film: The Adjustment Bureau
  • Medvirkende: Matt Damon, Emily Blunt, Anthony Mackie
  • Instruktion: George Nolfi (dette er hans debutfilm)
  • Premiere: 10. marts 2011




Vi skal ikke kunne sige om Philip K. Dick var en genial science fiction-forfatter, men efter at dømme på den mængde af fans hans romaner og noveller har, må manden have haft et talent af en slags. Han kunne i hvert fald finde på forholdsvis originale idéer og det er mere end man kan sige om de fleste. Hans idéer og skriverier har i hvert fald lagt grundstenene til klassiske science fiction-film som Blade Runner og Total Recall. Hans idéer og skriverier har dog også lagt grundstenene til mindre klassiske science fiction-film som Paycheck og Next. Man kan med andre ord koge hans idéer om til det pureste guld eller det pureste bras, alt afhængig af hvem kokken er.

Seneste forsøg på en filmatisering af en Philip K. Dick-novelle kommer her i form af The Adjustment Bureau. Instruktøren er en gut ved navn George Nolfi og han har aldrig instrueret en film før. Han var dog manus-forfatter på både The Sentinel, Ocean’s 12 og Bourne Ultimatum, hvilket ikke afslører andet end, at han producerer stærkt ujævne resultater, men måske han rammer rigtigt denne gang.

torsdag den 3. marts 2011

Anmeldelse: Kongens Store Tale


  • Film: Kongens Store Tale (The King's Speech)
  • Medvirkende: Colin Firth, Helena Bonham Carter, Geoffrey Rush
  • Instruktion: Tom Hooper (The Damned United, John Adams (TV), Elizabeth I (TV))
  • Premiere: 3. marts 2011




Mangt og meget er i den seneste tid blevet sagt og skrevet om The King’s Speech eller Kongens Store Tale, som filmen lidt forkvaklet er blevet oversat til dansk. Filmen scorede en Oscar for både bedste mandlige skuespiller (Hr. Firth), bedste instruktør (Hr. Hooper) og bedste film og det er stort set lig med, at den bliver et stensikkert hit – så stort et hit som dramaer om englændere med stive overlæber nu kan blive, i vores lille land.