fredag den 23. januar 2015

Podcast 103 (Den hvor vi genopliver Filmskolen...)




Velkommen til en helt normal, ol' school podcast fra Filmnørdens Hjørne. Ambitioner har ført os langt (live-podcast foran 250 mennesker er stadig højdepunktet), men det har også presset os til det yderste.

Derfor har vi besluttet, at stramme livremmen ind og søge tilbage til roden af Hjørnet, såsom med denne helt normale podcast. Planen er, at vi for fremtiden udkommer hver anden uge, med sporadiske specials her og der. Hvad der rent faktisk kommer til at ske, er en anden historie, men det er planen.

I Podcast 103 genopliver vi Filmkolen, med et ekstra lag meta, ved at snakke om filmskoler. Vi anmelder også Sorthætten, Rævefængeren, Fuglemanden, One more chance og Den amerikanske finskytte. Vi sniger også en stak nyheder ind, samt en reklame fra Reklamedude. Som sagt, ol' school.

God fornøjelse og høres ved snart.

Med venlig hilsen,
Casper, Jesper og Brie

P.s. Og vi beklager, at der har sneget sig en my overstyring ind på vores vokaler. Lydkvaliteten er altså ikke efter vores standarder, men det vil den være i næste podcast. Ellers får Casper en hjerneblødning, hvilket helst kun må ske, når han har set virkelig dårlige film.

tirsdag den 20. januar 2015

After Dark VII (Den om The Dark Knight...)




The Dark Knight fortæller en ufattelig kompleks historie, men selve filmsproget er ikke nær så svært at forstå. Derfor angriber vi filmen fra en lidt anden vinkel, end vi ellers plejer i vores After Dark-podcasts.

Vi skal nok kværne os gennem alle aspekter af filmen, ganske som vi plejer, men i stedet for at gennemgå ti udvalgte scener, har Jesper kortlagt de tre hovedkarakterers udviklinger.

Vi følger således Bruce Wayne, The Joker og Harvey Dent fra start til slut og afslører minutiøst, hvad der sker med dem hvornår og hvorfor, for i sidste ende at give dig et fyldestgørende billede af, hvad præcist det er der egentlig forgår her.

Vi får også besøg af Antboy-manusforfatter og Batman-connaisseur numero uno Anders Ølholm, der giver et indblik i hele Batman-universet og hvilken plads The Dark Knight har i det.

Nåja, og så har vi jo også et andet interview, men det er meget federe, hvis det bare kommer som en overraskelse midt i det hele. (God teaser, ik'?)

Som sædvanlig ville denne After Dark ikke være blevet halvt så fed, hvis ikke det var for jeres syndflod af Facebook-spørgsmål, hvoraf vi besvarer hver og et.

Sidst men ikke mindst skal der lige gå en stor tak til Tonemaster of the Universe Peter Albrechtsen, for... noget.

Der gemmer sig i det hele taget så mange gode overraskelser i denne After Dark, at vi bare holder mund nu, og lader dig lytte.

Tak for at du lytter, for din støtte og for dine spørgsmål og rigtig god fornøjelse.

Med venlig hilsen,
Casper og Jesper