lørdag den 12. marts 2011

Trailer: Conan the Barbarian

Er det årets dybeste trailer-speak vi får serveret her? Det kunne lyde sådan, hvilket også gør denne teaser-trailer ret umulig at tage alvorlig, hvilket forhåbentlig heller ikke er meningen. Ikke desto mindre er genindspilningen af Conan the Barbairan på vej, hvor den Hawaii-fødte kødhest Jason Momoa skal gå i Schwarzeneggers tunge fodspor. Jason selv er umiddelbart også lidt svær at tage alvorlig. Hans erfaringer som skuespiller strækker sig til nogle afsnit af Baywatch, North Shore og Stargate: Atlantis. Derudover er han fotomodel og har forsøgt sig som pastel-maler i Paris og som buddhistisk munk i Tibet... og nu altså som Conan. Bum, bum. Check traileren, for om ikke andet, så ser det i hvert fald ud til at blive en film, som man kan få sig et godt grin over.


Conan the Barbarian får (indtil videre) dansk premiere d. 18. august 2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar