torsdag den 10. marts 2011

Anmeldelse: The Adjustment Bureau


  • Film: The Adjustment Bureau
  • Medvirkende: Matt Damon, Emily Blunt, Anthony Mackie
  • Instruktion: George Nolfi (dette er hans debutfilm)
  • Premiere: 10. marts 2011




Vi skal ikke kunne sige om Philip K. Dick var en genial science fiction-forfatter, men efter at dømme på den mængde af fans hans romaner og noveller har, må manden have haft et talent af en slags. Han kunne i hvert fald finde på forholdsvis originale idéer og det er mere end man kan sige om de fleste. Hans idéer og skriverier har i hvert fald lagt grundstenene til klassiske science fiction-film som Blade Runner og Total Recall. Hans idéer og skriverier har dog også lagt grundstenene til mindre klassiske science fiction-film som Paycheck og Next. Man kan med andre ord koge hans idéer om til det pureste guld eller det pureste bras, alt afhængig af hvem kokken er.

Seneste forsøg på en filmatisering af en Philip K. Dick-novelle kommer her i form af The Adjustment Bureau. Instruktøren er en gut ved navn George Nolfi og han har aldrig instrueret en film før. Han var dog manus-forfatter på både The Sentinel, Ocean’s 12 og Bourne Ultimatum, hvilket ikke afslører andet end, at han producerer stærkt ujævne resultater, men måske han rammer rigtigt denne gang.

torsdag den 3. marts 2011

Anmeldelse: Kongens Store Tale


  • Film: Kongens Store Tale (The King's Speech)
  • Medvirkende: Colin Firth, Helena Bonham Carter, Geoffrey Rush
  • Instruktion: Tom Hooper (The Damned United, John Adams (TV), Elizabeth I (TV))
  • Premiere: 3. marts 2011




Mangt og meget er i den seneste tid blevet sagt og skrevet om The King’s Speech eller Kongens Store Tale, som filmen lidt forkvaklet er blevet oversat til dansk. Filmen scorede en Oscar for både bedste mandlige skuespiller (Hr. Firth), bedste instruktør (Hr. Hooper) og bedste film og det er stort set lig med, at den bliver et stensikkert hit – så stort et hit som dramaer om englændere med stive overlæber nu kan blive, i vores lille land.

mandag den 28. februar 2011

PODCAST!!! - episode 36 (Oscar-reportage 2011...)

Trailer for podcast 36...


Årets Oscar-uddeling har omsider smidt den sidste guldmand i nakken på den sidste værdige vinder. Det betyder også at det blevet tid til en ligeså stor tradition, nemlig vores årligt tilbagevendende mest uuholdelige, usammenhængende, indspiste, amatøragtige podcast.

tirsdag den 22. februar 2011

PODCAST!!! - episode 35 (Oscar-opvarmning 2011...)

Trailer for podcast 35...


Filmnørdens Hjørnes årlige Oscar-opvarmnings-podcast er tilbage og den er åndsvagt lang. Vi snakker helt hysterisk, ulidelig, umenneskelig, hvis-jeg-rent-faktisk-lytter-hele-denne-podcast-igennem-har-jeg-tydeligvis-ikke-nok-at-lave-i-min-hverdag lang. Yup, 3 timer 22 minutter og 16 sekunders podcast, men det er jo hvad der sker, når man sætter sig for at snakke Oscar-show indtil man ikke kan snakke længere. For vi kommer vidt omkring og for at skabe et eller andet form for overblik over podcasten, er her programplanen samt tider på diverse elementer:

lørdag den 12. februar 2011

PODCAST!!! - episode 34 (Den om Coen-brødrene...)

Trailer for podcast 34...


Tiden er løbet fra os denne gang og på flere forskellige måder. For det første er der endnu engang gået enormt lang tid med at redigere den seneste podcast. Mest fordi vi begge har enormt meget arbejde i øjeblikket, men i høj grad også fordi podcast 34 er blevet dejligt lang - på den gode måde. Vi anmelder The Green Hornet, 127 Hours, The Fighter og True Grit. De tre sidste er alle multi-Oscar-nominerede og det gør naturligvis, at vi gransker dem grundigt, men det er vores laaange snak om Coen-brødrene, der virkelig er tidsrøveren denne gang. Vi prøver nemlig at finde frem til en definition af, hvad det er de to brødre helt præcist kan. Hvad er en "Coen-film"? Det er absolut ikke let at svare på, men vi prøver.

søndag den 16. januar 2011

PODCAST!!! - episode 33 (Den om Black Swan...)

Trailer for podcast 33...


Velkommen til 2011 og velkommen til podcast 33 - den hvor vi åbenbart er helt vilde med fugle! Eller i hvert fald Black Swan. Vi ikke bare anmelder denne spændende, psykologiske thriller, for vi hører også jeres mening om filmens instruktør og har et interview med... en der har noget med filmen at gøre ;-)

Men det hele går naturligvis ikke kun op i ornitologi, for vi skal også studere lidt penologi, når Russel Crowe prøver at lirke sin kone ud af fængsel i The Next Three Days. Vi mærker lidt klaustrofobi, når vi sidder fast i en elevator med en scary fyr i Devil. Vi dyrker lidt hortologi sammen med vores nye have-glade venner i Mike Leighs Another Year. Og der vanker hillbilly-bølle-bank, når vi besøger et folk der absolut intet ved om genealogi, i Winter's Bone.

søndag den 2. januar 2011

PODCAST!!! - episode 32 (Den om filmåret 2010...)

Trailer for podcast 32...


Filmåret 2010 står for skud i denne vores 32. podcast, der byder på lidt af hvert. Vi har anmeldelser af Tron Legacy, Due Date, Klovn The Movie og Machete. Vi har hele to forskellige Anders'er i studiet. Vi har fire Top 5-lister der på hver sin måde fortæller lidt om filmåret 2010. Vi har en Top 10 over film vi glæder os til at se i 2011... nogle af dem med en vis mådeholdenhed. Og så har vi naturligvis nyheder, reklamer og meget, MEGET mere.

mandag den 6. december 2010

Jul på Hjørnet: 6. december - Spielberg om sine unge TV-år

Alle kender Steven Spielberg og de fleste har set mange af hans film, men meget få har oplevet hans tv-projekter. Lige fra et afsnit af Columbo til den geniale TV-film Duel, er det tydeligt at Steven Spielberg alt andet end gled ubesværet ind i filmbranchen. Det er sjovt at se klip fra disse TV-produktioner, for det sætter hans status som "levende film-legende" lidt i perspektiv. Som altid er han god til at snakke og han er meget jordnær når han bliver interviewet. Derudover væver han som altid gode observationer om filmproduktion sammen med sjove anekdoter, så check Spielbergs tidlige år ud her - det er hyggeligt.

søndag den 5. december 2010

Jul på Hjørnet: 5. december - Jagten på skuespillere til Blade Runner

I forbindelse med en af de utallige udgivelser af Blade Runner (U.S. theatrical cut, director's cut, final cut, über-definitely-final cut, ultimate-jesus-get-it-right-this-time-cut) blev der i 2007 lavet en ekstremt grundig dokumentar om filmens tilblivelse, kaldet Dangerous Days. For det var alt andet end let at få Blade Runner lavet, hvilket naturligvis er synonym med et hav af gode historier fra filmens tilblivelse. Selve Dangerous Days varer 3½ time, men vi har fundet et lille klip fra den omfattende dokumentar, der for øvrigt varmt kan anbefales. Vidste du eksempelvis at både Robert Mitchum og Dustin Hoffman var tæt på at få Harrison Fords rolle? Anyways, se mere her.

lørdag den 4. december 2010

Jul på Hjørnet: 4. december - Bag scenerne på The Shining

Uh, der er guf i julesokken i dag! Under optagelserne til The Shining, gav Stanley Kubrick en opgave til sin datter Vivian. I en alder af sytten år, blev hun udstyret med et filmkamera og fik til opgave, at filme hvad der foregik bag scenerne under optagelserne til filmen. Der er blevet til et intimt indblik i både skuespillernes forberedelser, samt hele filmholdets arbejdsmetoder. Der er nogle virkelig lækre klip hvor der klippes direkte fra øvelserne over i filmen, men det bedste er, at hele dokumanteren ligger tilgængelig på nettet, hvilket er grunden til at vi kan vise hele filmen lige her.

fredag den 3. december 2010

Jul på Hjørnet: 3. december - Roman Polanski og historien om Chinatown

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi godt kan li' Roman Polanski. Kombinationen af hans egen grusomme historie, med de fantastiske (og også ofte grusomme) film han har lavet, gør ham til en af de mest ikoniske instruktører der findes. Derfor blev vi naturligvis glade, da vi fandt dette interview med ham på Youtube, hvor han på 10 minutter komme godt i dybden med hvordan hans bedste film, Chinatown, blev til og hvordan den er konstrueret.

torsdag den 2. december 2010

Jul på Hjørnet: 2. december - Bag scenerne på Home Alone

Med tiden er Alene Hjemme blevet en af de mest populære julefilm. Vi har gravet lidt i net-arkiverne og fundet et par sjove videoer, der tager dig med bag scenerne på den 20 (!) år gamle klassiker.

onsdag den 1. december 2010

Jul på Hjørnet: 1. december - Michael Douglas-interview

Velkommen til december måned på Filmnørdens Hjørne!

Som den første af 24 små gaver til dig, har vi fundet et ret godt interview med Michael Douglas. Det er journalisten med det funky navn Tavis Smiley, der i maj i år havde Michael Douglas i studiet, til et interview der er dejligt løsluppent. PBS (Public Broadcasting Service) er det tætteste USA kommer på en public service-kanal, der sætter indhold over stil og det sikrer som oftest, at deres programmer har mere at byde på end overfladisk sladder og underholdning.

mandag den 29. november 2010

PODCAST!!! - episode 31 (Den hvor vi anmelder alt...)

Trailer for podcast 31...


Hey folkens!

Ja, som du måske har bemærket, samler Hjørnet lidt støv i øjeblikket, men det retter vi op nu, med podcast nr. 31. Vi forsøger at indhente tabt grund og anmelder derfor alt hvad vi har set indenfor den seneste måneds tid, inklusiv film der har premiere i denne uge. Derfor får du her anmeldelser af Four Lions, Spis Bed Elsk, Unstoppable, Fair Game, Mother And Child, Red, The Other Guys, You Will Meet A Tall Dark Stranger og Harry Potter Og Dødsregalierne - del 1. Derudover glæder vi os til et par film og vi har en reklame, men ellers er der ikke så meget slinger i valsen. God fornøjelse ;-)

onsdag den 3. november 2010

Podcast!!! - episode 30 (Den om bankrøvere, TV-serier og filmforlig...)

Trailer for podcast 30...


Vi præsenterer her den nok mest spækkede podcast vi nogensinde har lavet - nr. 30. Ikke fordi vi decideret havde lyst til, at banke så meget indhold afsted som muligt, men fordi der ganske enkelt er sket så mange ting som vi er blevet nød til at dække.