- Britiske Ken Loach dukker op med sin film Looking For Eric, om en postmand i en eksistentiel krise, der får filosofiske råd fra eks-fodboldspilleren Eric Cantona.
- Pedro Almodovar er der med sin muse Penelope Cruz i den potentielle award-magnet Los Abrazos Rotos.
- Jane Campion (der vandt en palme i '93 for The Piano) tropper op med filmen Bright Star, der handler om poeten John Keats.
- Pixar vover palme-pelsen med deres seneste sten-sikker-Oscar-vinder-bud Up.
- Terry Gilliam udsætter Cannes for endnu et syretrip med Heath Ledgers sidste film The Imaginarium Of Dr. Parnassus.
- Og DK's Lars Von Trier prøver at gi' Cannes-snobberne kuldegysninger med Antichrist.
- Sidst men ikke mindst ruller Qunetin Tarantino op med sit helt groteske Nazi-blods-orgie Inglourious Basterds.
Der er naturligvis MANGE flere film, men samlet set har Cannes ikke været så smækfuld af så høje forventninger i årevis. Det skal blive spændende at se, hvordan diverse film bliver modtaget. Derudover er der også altid de mere underholdende og overraskende indslag. Filmnørden håber eksempelvis at Brüno dukker op og laver en happening af en slags.
Som en sidehistorie kan Filmnørden oplyse, at Hjørnets seneste afstemning afslører en generel træthed overfor Lars Von Trier. I er absolut ikke spændte på Antichrist (41 % ser på ingen måde frem til filmen), hvilket egentlig er lidt overraskende, for har I overhovedet set traileren? Han ser jo netop ud til at ha' droppet en del af sine artsy-fartsy elementer, til fordel for at skrue en pirrende gyser sammen. Det skal under alle omstændigheder blive spændende at se, hvordan Cannes-pingerne modtager filmen.
Filmnørden holder øje med den franske kystby i løbet af den næste uges tid (festviallen løber fra d. 13. til d. 24. maj) og skal nok smide en festival-opdatering ind på hjørnet i ny og næ ;-)
God fornøjelse!
1 comments:
Jeg glæder mig ekstremt meget til at se Antichrist... Specielt efter at have set traileren... og fælgelig for at se første Trier gys siden Riget.. :)
Send en kommentar