Er det årets dybeste trailer-speak vi får serveret her? Det kunne lyde sådan, hvilket også gør denne teaser-trailer ret umulig at tage alvorlig, hvilket forhåbentlig heller ikke er meningen. Ikke desto mindre er genindspilningen af Conan the Barbairan på vej, hvor den Hawaii-fødte kødhest Jason Momoa skal gå i Schwarzeneggers tunge fodspor. Jason selv er umiddelbart også lidt svær at tage alvorlig. Hans erfaringer som skuespiller strækker sig til nogle afsnit af Baywatch, North Shore og Stargate: Atlantis. Derudover er han fotomodel og har forsøgt sig som pastel-maler i Paris og som buddhistisk munk i Tibet... og nu altså som Conan. Bum, bum. Check traileren, for om ikke andet, så ser det i hvert fald ud til at blive en film, som man kan få sig et godt grin over.
Viser opslag med etiketten Trailers. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Trailers. Vis alle opslag
lørdag den 12. marts 2011
Trailer: Conan the Barbarian
Er det årets dybeste trailer-speak vi får serveret her? Det kunne lyde sådan, hvilket også gør denne teaser-trailer ret umulig at tage alvorlig, hvilket forhåbentlig heller ikke er meningen. Ikke desto mindre er genindspilningen af Conan the Barbairan på vej, hvor den Hawaii-fødte kødhest Jason Momoa skal gå i Schwarzeneggers tunge fodspor. Jason selv er umiddelbart også lidt svær at tage alvorlig. Hans erfaringer som skuespiller strækker sig til nogle afsnit af Baywatch, North Shore og Stargate: Atlantis. Derudover er han fotomodel og har forsøgt sig som pastel-maler i Paris og som buddhistisk munk i Tibet... og nu altså som Conan. Bum, bum. Check traileren, for om ikke andet, så ser det i hvert fald ud til at blive en film, som man kan få sig et godt grin over.
Emner:
Trailers
tirsdag den 5. oktober 2010
Trailer: Never Let Me Go
Ja... Tjø.. Øhm... Vi har lige set nedenstående trailer og, øh, er ikke helt sikre på hvad der foregår, men det virker ret interessant. En slags Remains Of The Day på et dystopisk science fiction-trip. Never Let Me Go er baseret på en roman af Kazou Ishiguro og den foregår i en lidt skæv, alternativ virkelighed hvor unge mennesker "opdrættes" med det eneste formål at de, når de når en vis alder, skal aflives så deres organer kan høstes og doneres væk til andre.
Emner:
Trailers
mandag den 4. oktober 2010
Ruminvasioner på vej
En tommelfingerregel som Hollywood gang på gang klamerer sig til er denne: hvis du vil plante så mange rumper i så mange biografsæder som muligt, så spring så meget som muligt i luften og lav en film ud af det. Denne opgave kan løses på flere måder. Krigsfilm, superheltefilm og klassiske actionfilm byder alle på et væld af undskyldninger for at springe ting i luften. Alligevel ser Hollywood ud til at være kørt lidt træt i disse genrer, så nu hiver de den ultimative undskyldning op af skuffen: ruminvasions-filmen!
Emner:
Film på vej,
Trailers
lørdag den 25. september 2010
Trailer: Fair Game
Nu har Sean Penn aldrig været det mest politisk afbalancerede medlem af Hollywoods inderkreds, så at han er med i en film der er kritisk overfor hans hjemlands højreorienterede politiske tiltag, kan ikke overraske. Han må virkelig HADE republikanere, men det er en hel anden snak for nu skal det handle om Valerie Plame. Hvis navnet ringer en klokke så er det fordi en hvis Dick Cheney, i et af sine mere bitre øjeblikke, smadrede hendes liv på en meget offentlig måde. Hele historien er nu på vej i film-form, med Naomi Watts og Sean Penn i hovedrollerne, instrueret af Doug Liman.
Emner:
Trailers
fredag den 24. september 2010
Forbered dig på The Social Network
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er oppe at køre over The Social Network. Diverse trailers til filmen, lagde ellers en dæmper på forventningerne, men efter endelig at få lov til at se den, er vi tilbage på sporet. Her er bare et par grunde til at denne film har vækket vores interesse:
Emner:
Bag om filmen,
Film på vej,
Interview,
Trailers
fredag den 21. maj 2010
Trailer: The Adjustment Bureau
Nu er vores mangel på film vi glæder os til efterhånden et veletableret faktum, men der er dog stadig film derude, der vækker en vis nysgerrighed. Som eksempelvis The Adjustment Bureau. Matt Damon er en politiker der møder og forelsker sig en pige ved et tilfælde. Dette skulle aldrig være sket. I hvert fald ikke ifølge The Adjustment Bureau (løst oversat: Justeringsbureauet). Hvad laver disse skumle herre fra dette skumle bureau? Hvad vil der ske hvis Matt Damon ikke dumper Emily Blunt? Hvad handler det her egentlig om? Vi aner det ikke, men det ser lidt interessant ud. Musikken og hele "trods skæbnen og kæmp for kærligheden"-temaet virker lidt for fløde-agtigt, men ikke desto mindre disker filmen op med en række habile skuespillere, der som regel er værd at se på.
Emner:
Trailers
tirsdag den 4. maj 2010
Trailer: Buried
Umiddelbart har denne trailer størst effekt, jo mindre du ved om den, så se den lige inden du læser videre... og husk at skrue op for lyden på din computer...
Emner:
Film på vej,
Trailers
tirsdag den 27. april 2010
Trailer: Predators
Og her gik vi fejlagtigt og troede at Robert Rodriguez havde instrueret den kommende Predators, men dér tog vi fejl. Det er ganske rigtigt hans Troublemaker Studios der har lagt hus til produktionen, men det er i virkeligheden Nimród Antal der har instrueret den og ja, det hedder han... Nimród Antal. Nimróds seneste instruktør-tjanser inkluderer Armoured (der åbenbart var så svag, at Sony Pictures i Danmark valgte at rive den af plakaten inden den overhovedet kom op) og Vacancy. Ikke umiddelbart en god vejrudsigt.
Emner:
Trailers
mandag den 18. januar 2010
Filmnørdens Hjørne anbefaler TheTrailerMash.com
Her på Hjørnet har vi flere gange, både med ord og spastisk gestikuleren, klaget over trailers der fejlrepræsenterer de film som de egentlig burde reklamere for. Ja, Quentin Tarantino, det ér dig vi kigger på!
Emner:
Film-hjemmesider,
Sjov + spas,
Trailers
lørdag den 9. januar 2010
Trailer: A Single Man
At kalde Tom Ford en modedesigner er efterhånden ikke helt passende, for han er de seneste år begyndt at brede sig ud over andre former for kreativ udfoldelse og nu er turen kommet til film. I mange år har Ford ledt efter et projekt han synes kunne være spændende at gå igang med og nu har han endeligt fundet et.A Single Man er navnet på en roman af Christopher Isherwood fra 1964. Den handler om en homoseksuel herre, George Falconer, der mister sin kæreste og derfor (ganske velovervejet) beslutter, at ta' livet af sig selv. Han bruger sin sidste dag i live på at rydde pænt op og ordne alle de praktiske ting, for han ønsker at hans død skal være så problemfri som mulig, for hans omgangskreds. Bogen og filmen handler så om denne sidste dag.
Emner:
Film på vej,
Trailers
mandag den 4. januar 2010
Trailer: Robin Hood
Så er der endelig landet en trailer til Ridley Scotts Robin Hood med Russell Crowe og Cate Blanchett. Vi har fundet den frem til jer og inkluderet et par (vældigt amerikanske) klip fra Entertainment Tonights besøg på settet. Det ser spændende, tungt og voldsomt ud. Bare der går mere Gladiator i den, end Kingdom Of Heaven. God fornøjelse!
Emner:
Film på vej,
Trailers
onsdag den 7. oktober 2009
Bag scenerne på Fantastic Mr. Fox

Wes Anderson har med et bemærkelsesværdigt lille film-CV skabt et stort navn for sig selv. Film som The Royal Tenenbaums, The Life Aquatic With Steve Zissou og Darjeeling Express har alle haft en helt særlig Wes Anderson-stemning og givet den unge instruktør en betydelig fanskare, der uden tvivl både med glæde og skepsis, ser frem til hans næste film, Fantastic Mr. Fox.
Emner:
Film på vej,
Trailers
onsdag den 3. juni 2009
Trailer: Synecdoche, New York + Hvor bliver de gode film dog af?
Så Cannes Festivalen er vel overstået og verdenen er blevet forsikret om, at der stadig findes enkelte folk, der tør bruge filmmediet til andet end populistisk, meningsløs underholdning. Ikke at der er noget galt i populistisk, meningsløs underholdning. Det er jo trods alt... underholdende, og det er skam en kvalitet som Hjørnet sætter pris på. Men!
Jeg har netop brugt den sidste time på, at snuse rigtigt mange af de nyeste trailers igennem og et mønster begyndte at vise sig: 9 ud af 10 trailers gad jeg ikke engang se hele vejen igennem til slutningen. Alverdens filmselskaber spytter film ud i en lind strøm, men kan det virkelig passe at der ikke er en eneste ( som ikke er blevet dækket på Hjørnet) der kan vække bare den mindste interesse?
Jeg har netop brugt den sidste time på, at snuse rigtigt mange af de nyeste trailers igennem og et mønster begyndte at vise sig: 9 ud af 10 trailers gad jeg ikke engang se hele vejen igennem til slutningen. Alverdens filmselskaber spytter film ud i en lind strøm, men kan det virkelig passe at der ikke er en eneste ( som ikke er blevet dækket på Hjørnet) der kan vække bare den mindste interesse?
lørdag den 23. maj 2009
Trailer: Sherlock Holmes
Alright, så det var med en vis skepsis, at Hjørnet i tidernes morgen fik nys om Guy Ritchies Sherlock Holmes-film. Det er jo ikke just en perlerække af genialiteter, den blege britte har hængende på sit cv. Lock Stock And Two Smoking Barrels og Snatch er og bliver hans bedste film, men det er altså snart 10 år siden. Et hurtigt blik på denne trailer, kan dog få det til at tyde på, at han har søgt nye græsgange - umiddelbart de samme græsgange som Michael "Transformers/Bad Boys" Bay er lænket fast på. Og det er ikke positivt. En så fladpandet amerikanisering af et så engelsk ikon, er ikke set siden Steven Spielbergs Hook, men se traileren og bedøm selv. Det er næsten lidt shockerende...
Emner:
Trailers
tirsdag den 12. maj 2009
Trailer: Pigen Der Legede Med Ilden
Lynhurtig opdatering! Har lige fået den første trailer til Pigen Der Legede Med Ilden. Ser fed ud og den skal jo ses, selvom musikken kvalitetsmæssigt stadig halter gevaldigt efter billederne.
Emner:
Trailers
lørdag den 9. maj 2009
Trailer: Whatever Works
Woody Allen vender tilbage til sin hjemby, efter flere års frivillig eksil i London, med tvivlsomt kreativt output til følge. Dette ser det nu ud til han retter op på, med Whatever Works. Filmen handler naturligvis om det som Woody Allen-film handler om (kunne det ikke være fedt hvis han lavede en actionfilm en dag?), så der er ingen store overraskelser der.
Emner:
Trailers
tirsdag den 5. maj 2009
Trailer: District 9
Se traileren inden du læser, for størst effekt...
Hvad gør vi (du ved, menneskeheden) hvis der en dag dukker en masse rumvæsner op, der stille og roligt gerne vil søge opholdstilladelse på Jorden? Det spørgsmål forsøger den falske dokumentar (en såkaldt mockumentary) District 9 at besvare og det ser ikke kedeligt ud.
Emner:
Trailers
tirsdag den 28. april 2009
Trailer: Black Dynamite
Tilbage i midt-90'erne opdagede Filmnørden og hans kumpaner Shaft. Derefter opdagede de Super Fly, Cleopatra Jones, Foxy Brown, Dolemite og Truck Turner. I det hele taget gik Filmnørden bananas i de såkaldte blaxploitation-film og dertilhørende soundtracks. Selvom Filmnørden til sidst fik nok af de racisme-perspektiverende, voldsforherligende, kønsdiskriminerende motherf*ckere, så er han meget glad over, at kunne vise traileren for den kommende komedie Black Dynamite - en film der måske ikke er bygget på en særlig genial idé, men som uden tvivl er underholdende alligevel.
Emner:
Trailers
onsdag den 22. april 2009
Trailer: The Hurt Locker
Efterhånden er effekten af en filmhelt der afmonterer en bombe, løbet lidt ud i sandet. Vi ved jo at James Bond overlever. Hvad gør en klog filmmand så? Han laver en hel film, der kun handler om folk der afmonterer bomber, selvfølgelig. Det lyder måske som en virkelig fesen actionfilm, men check traileren og bid mærke i at The Hurt Locker har skabt røre på et par festivaller. Det er sjældent, at film med eksplosioner gør det. Anyway, Filmnørden glæder sig MEGET til denne lille sag og skal nok anmelde den når den kommer, for den ser fed ud.
Emner:
Trailers
lørdag den 18. april 2009
Trailer: Blood - The Last Vamipre
Som enhver filmnørd der er ordentligt opdraget ved, så er der ikke noget federe end en lille japansk pige, der i blodrus og slowmotion griber sit samuraisværd og hugger hovederne af brølende vampyrer til hårdtpumpende electro-musik. Yessørs! Det har folkene bag Blood - The Last Vampire fattet og det er på tide at du også fatter det... ja, hvis du altså ikke allerede har fattet det. Traileren taler helt fint for sig selv, så Filmnørden har ikke andet at sige, end "god fornøjelse"... så god fornøjelse!
Emner:
Trailers
Abonner på:
Opslag (Atom)
