lørdag den 9. januar 2010

Trailer: A Single Man

At kalde Tom Ford en modedesigner er efterhånden ikke helt passende, for han er de seneste år begyndt at brede sig ud over andre former for kreativ udfoldelse og nu er turen kommet til film. I mange år har Ford ledt efter et projekt han synes kunne være spændende at gå igang med og nu har han endeligt fundet et.

A Single Man er navnet på en roman af Christopher Isherwood fra 1964. Den handler om en homoseksuel herre, George Falconer, der mister sin kæreste og derfor (ganske velovervejet) beslutter, at ta' livet af sig selv. Han bruger sin sidste dag i live på at rydde pænt op og ordne alle de praktiske ting, for han ønsker at hans død skal være så problemfri som mulig, for hans omgangskreds. Bogen og filmen handler så om denne sidste dag.

fredag den 8. januar 2010

Filmnørden multi-anmelder - vol. 2: The Imaginarium Of Dr. Parnassus + Superbror + Coco Før Chanel

Her er så resten af de anmeldelser, som vi ikke nåede at få banket ud i december, på grund af juletravlhed. God fornøjelse!

Film: The Imaginarium Of Dr. Parnassus
Medvirkende: Christopher Plummer, Heath Ledger, Lily Cole
Instruktion: Terry Gilliam
Premiere: 25. december 2009

Midt under optagelserne til The Imaginarium Of Dr. Parnassus, døde Heath Ledger af en uheldig kombination af piller. Det så sort ud for filmen, indtil tre af Ledgers Hollywood-venner (Johnny Depp, Jude Law og Colin Farrell) trådte frem og hjalp den visionære instruktør Terry Gilliam, med at gøre sin episke eventyrfilm færdig, ved skiftevis at spille Heaths rolle. Hvordan det lige er kommet til at hænge sammen, må du vente med at få svar på til du ser filmen, men spørgsmålet er om det virker.

torsdag den 7. januar 2010

Filmnørden multi-anmelder - vol. 1: The First Time + Sherlock Holmes + Oldboys

Det var en travl december på Filmnørdens Hjørne, så vi fik ikke skrevet alle de anmeldelser vi gerne ville. Derfor er her første del af en opsamling af anmeldelser, med alle de film vi ikke fik skrevet om. God fornøjelse!

Film: The First Time
Medvirkende: Devon Werkheiser, Scout Taylor-Compton, Ray Wise
Instruktion: Barbara Topsøe-Rothenborg
Premiere: 1. januar 2010

Allerede på første dag tilbage i skolen, bliver Victor smaskforelsket i Anya. Håbløst, for ikke nok med at hun er af en rig familie og går en klasse over ham – hun er også kæreste med skolens smarteste fyr. Imod alle odds lykkes det imidlertid Victor at vinde Anyas hjerte, men så begynder de rigtige udfordringer, for ingen af dem har været i seng med nogen før.

onsdag den 6. januar 2010

AFI Lifetime Achievement Award 2003: Robert De Niro

I weekenden faldt vi over TV2 Zulu der viste Michael Douglas modtage AFI's Lifetime Achievement Award. Dette fik os til at gå i AFI's arkiver og finde følgende klip. For syv år siden fik Robert De Niro nemlig den ærefulde AFI Lifetime Achievement Award og hvor du blandt andre kan se Billy Crystal, Jodie Foster og Robin Williams og nyd især sidstnævntes forklaring på hvor De Niros hanekam i Taxi Driver kom fra - ganske underholdende.

tirsdag den 5. januar 2010

Hvad er "method acting"?

(Skrevet af Robert Osborne for tcm.com - oversat og videreskrevet af Filmnørden)

"THE METHOD". Disse to ord gav Hollywoods skuespillere sved på panden i 1950'erne, nøjagtigt som ordene "TALKING PICTURES" gjorde det i 1920'erne. Fra den ene dag til den anden, tog "method acting" Hollywood med storm og både A-, B- og C-skuespillere væltede tilbage på skolebænken, for at lære denne nye stil, i håbet om at det kunne redde deres karrierere.

mandag den 4. januar 2010

Trailer: Robin Hood

Så er der endelig landet en trailer til Ridley Scotts Robin Hood med Russell Crowe og Cate Blanchett. Vi har fundet den frem til jer og inkluderet et par (vældigt amerikanske) klip fra Entertainment Tonights besøg på settet. Det ser spændende, tungt og voldsomt ud. Bare der går mere Gladiator i den, end Kingdom Of Heaven. God fornøjelse!

søndag den 3. januar 2010

Nullernes bedste filmplakater

Nettet er befolket med filmnørder der er uendeligt meget mere nørdede end dem du finder her på Hjørnet. Derfor er det ofte en fornøjelse, at komme på besøg hos dem, for de har næsten med sikkerhed noget nørderi klar, som vi ikke har. Tag eksempelvis vores besøg hos theauteurs.com. De har sat sig for at finde de fedeste filmplakater fra de sidste ti år og det er en fornøjelse, at bladre igennem.

lørdag den 2. januar 2010

Filmnørden tænker lidt over Harry Potter-filmene

Her i de forgangne juledage, har jeg hygget mig igennem de første fire Harry Potter-film og det er jo en fornøjelse. Jo flere gange man har set dem, jo lettere er det at rive sig ud af historien og rent faktisk beundre det kolo-enorme arbejde der ligger til grund for disse film.

fredag den 1. januar 2010

Filmnørdens nytårsfortsæt!

Velkommen til 2010, ærede filminteresserede gæster på Hjørnet!

Erfaring har efterhånden overbevist mig om, at nytårsfortsæt er til for, at blive brudt. Ikke desto mindre har jeg lyst til at vove pelsen og påtage mig et. Den skriftlige aktivitet på Filmnørdens Hjørne har været støt dalende de sidste par måneder, men kun fordi den er blevet erstattet af lydlig aktivitet i form af podcasten. Den er og bliver en fornøjelse at producere, men det tager utroligt lang tid, i forhold til at vi stadig "kun" producerer den for fornøjelsens skyld.

tirsdag den 22. december 2009

Bedste film i 2009?

Som en ganske vist uoriginal, men passende, afslutning på året, er Filmnørdens Hjørne godt i gang med at samle en top ti, over årets absolut bedste film. Det er lettere sagt end gjort, for alt i alt var 2009 en omgang tynd øl, men blandt de mange fusere gemmer der sig også nogle guldklumper. Vi har naturligvis vores egen mening, men vil så gerne høre din også. Derfor må du meget gerne efterlade en kommentar med dit bud på årets bedste film - og gerne flere. Eneste krav er, at filmen skal ha' haft biografpremiere i Danmark mellem 1. januar og 31. december 2009.

mandag den 21. december 2009

PODCAST!!! - episode 11 (Den om 3D...)

Vi skal være de første til at sige det: denne podcast er FOR lang!

Med en længde på lige over en time, overskrider vi med et brag den acceptable længde, men vi har bare SÅ meget vi skal igennem: konkurrence-afgørelse, fire anmeldelser (Avatar, Superbror, Oldboys, The Imaginarium Of Dr. Parnassus), interview med Robert Hansen, Glæd Dig Til... (Nine, Max Manus), 3D-kommentar, Bag Kameraet (foley artist) og et ton nyheder.

onsdag den 16. december 2009

Filmnørden anmelder: Avatar

Film: Avatar
Medvirkende: Sam Worthington, Sigourney Weaver, Michelle Rodriguez
Instruktion: james Cameron
Premiere: 18. december 2009

Så kom den endelig - årets måske mest ventede film. Mængden af hype, forventninger og omtale omkring Avatar er efterhånden historisk, for hvad er det nu James Cameron har fundet på? Hvad er det han har lavet, der har fået nogle journalister til at beskrive Avatar som en næsten religiøs oplevelse? Hvad er det han har lavet, der har fået folk som Steven Spielberg til at mene, at denne film vil starte en ny æra i filmhistorien?

tirsdag den 15. december 2009

PODCAST!!! - episode 10 - Jubilæum + kæmpe konkurrence!

Efter et par forsinkelser er Filmnørdens Hjørne klar med sin jubilæumspodcast! JUHUU! Tillykke til os! Men hvad kan du så forvente i denne ekstraordinære tiende podcast?

Jo, ser du: anmeldelser af Coco Før Chanel, Glæd Dig Til (2010 special), stor konkurrence(!!!), bag kameraet - klipperen og bunkevis af nyheder, dårlige jokes og meget andet.

lørdag den 5. december 2009

PODCAST!!! - episode 9 (Den om jule-film...)

UNDSKYLD!!! Undskyld... For noget tid siden lovede vi, at prøve at holde vores podcast nede på overkommelige 40 minutter... det er ikke lykkedes. I dag var vi simpelthen for fulde af pep og gode idéer, til at ramme de gyldne 40. I stedet har vi ramt de gyldne 55:12. Til gengæld er 55 spækkede minutter, der bugner af anmeldelser, nyheder, sjov, ballade, jul og for første gang i vores podcasts historie: ET INTERVIEW!

fredag den 4. december 2009

Filmnørden anmelder: Paranormal Activity

Film: Paranormal Activity
Medvirkende: Katie Featherston, Micah Sloat, Mark Fredrichs
Instruktion: Oren Peli
Premiere: 4. december 2009

Hvorfor ser du (ikke) gysere? Tænk over det. Du udsætter dig velvilligt for en følelse af ubehag, selvom du egentlig godt ved, at der ikke sker dig noget ondt, hvilket resulterer i en mental rutsche-tur. Det er et simpelt regnestykke, hvad end du kan li' gysere eller ej.