fredag den 30. april 2010

Prousts Spørgeskema - altid underholdende læsning

På sidste side i hvert nummer af Vanity Fair, har de altid Prousts Spørgeskema. Skemaet består af en række spørgsmål der blev gjort populære af den franske forfatter Marcel Proust i slutningen af 1800-tallet. Det har til formål, at give et hurtigt øjebliksbillede ind i den udspurgtes personlighed. Dette spørgeskema tog magasinet Vanity Fair til sig for flere år tilbage og har siden givet det til en lang række kendte personer (der i blandt en lang række skuespillere og filmfolk), for derefter at gengive resultatet i magasinet.

torsdag den 29. april 2010

De seneste anmeldelser fra Vågn Op! på Voice

Som nogle af jer nok ved, så anmelder jeg (Casper) ugens film hver torsdag kl. 08.30 på Kanal 5 og Voice Radio og deres kære teknik-nørder er så venlige, at uploade det til Youtube hver uge, så her er de seneste ugers anmeldelser. God fornøjelse!

onsdag den 28. april 2010

Trailer: The Expendables

Inden du går videre, så check lige plakaten igen (tryk på den og se den i stor format). Du kan sige hvad du vil, men den holder! Det er lidt som om Sylvester Stallone har taget den hvide kittel på og sat sig for at udvinde testosteron i sin absolut pureste, reneste form. Forsøget kræver en potentielt livsfarlig kombination af de mest steroide-glinsende kødheste set på denne side af 1990. Sylvester Stallone, Dolph Lundgren, Mickey Rourke, Bruce Willis, Steve Austin og Arnold Schwarzenegger burde sidde på et plejehjem og savle på deres bingoplader, men muskel-pensionisterne er samlet for at uddele action-smadder endnu engang - og i samme film!

Filmnørden anmelder: Iron Man 2

Film: Iron Man 2
Medvirkende: Robert Downey Jr., Gwynethethetheth Paltrow, Mickey Rourke
Instruktør: John Favreau
Premiere: 29. april '10

Teorien om ”den svære to’er” er lidt af en kliché, men kun fordi den gang på gang er blevet bevist i praksis. Det ér og bliver svært, at følge en succes op med endnu en succes, og jo strammere regler og rammer du arbejder indenfor, jo sværere bliver det. Tag eksempelvis superhelte-genren (for det er efterhånden blevet en genre for sig). Her er forventningerne til historien og rammerne i en efterfølger ofte blevet mejslet i sten af den første film, så hvad gør en smart filmproducer? Skal han gi’ det folk vil ha’ og risikere at de savner overraskelser eller skal han gå mod forventningerne og risikere, at de føler sig snydt for det de egentlig ville ha’? Idéelt set handler det om at gå en fin balancegang mellem de to muligheder, for i sidste ende at gi’ publikum det hele.

tirsdag den 27. april 2010

Trailer: Predators

Og her gik vi fejlagtigt og troede at Robert Rodriguez havde instrueret den kommende Predators, men dér tog vi fejl. Det er ganske rigtigt hans Troublemaker Studios der har lagt hus til produktionen, men det er i virkeligheden Nimród Antal der har instrueret den og ja, det hedder han... Nimród Antal. Nimróds seneste instruktør-tjanser inkluderer Armoured (der åbenbart var så svag, at Sony Pictures i Danmark valgte at rive den af plakaten inden den overhovedet kom op) og Vacancy. Ikke umiddelbart en god vejrudsigt.

onsdag den 7. april 2010

Filmnørden på Voice: Where The Wild Things Are

Dagens anmeldelse af Where The Wild Things Are fra Vågn Op! på The Voice. Se med hver torsdag kl. 08.30 på Kanal 5 (eller lyt til The Voice), hvis du vil ha' mere af den morgentrætte Filmnørd.