mandag den 6. december 2010

Jul på Hjørnet: 6. december - Spielberg om sine unge TV-år

Alle kender Steven Spielberg og de fleste har set mange af hans film, men meget få har oplevet hans tv-projekter. Lige fra et afsnit af Columbo til den geniale TV-film Duel, er det tydeligt at Steven Spielberg alt andet end gled ubesværet ind i filmbranchen. Det er sjovt at se klip fra disse TV-produktioner, for det sætter hans status som "levende film-legende" lidt i perspektiv. Som altid er han god til at snakke og han er meget jordnær når han bliver interviewet. Derudover væver han som altid gode observationer om filmproduktion sammen med sjove anekdoter, så check Spielbergs tidlige år ud her - det er hyggeligt.

søndag den 5. december 2010

Jul på Hjørnet: 5. december - Jagten på skuespillere til Blade Runner

I forbindelse med en af de utallige udgivelser af Blade Runner (U.S. theatrical cut, director's cut, final cut, über-definitely-final cut, ultimate-jesus-get-it-right-this-time-cut) blev der i 2007 lavet en ekstremt grundig dokumentar om filmens tilblivelse, kaldet Dangerous Days. For det var alt andet end let at få Blade Runner lavet, hvilket naturligvis er synonym med et hav af gode historier fra filmens tilblivelse. Selve Dangerous Days varer 3½ time, men vi har fundet et lille klip fra den omfattende dokumentar, der for øvrigt varmt kan anbefales. Vidste du eksempelvis at både Robert Mitchum og Dustin Hoffman var tæt på at få Harrison Fords rolle? Anyways, se mere her.

lørdag den 4. december 2010

Jul på Hjørnet: 4. december - Bag scenerne på The Shining

Uh, der er guf i julesokken i dag! Under optagelserne til The Shining, gav Stanley Kubrick en opgave til sin datter Vivian. I en alder af sytten år, blev hun udstyret med et filmkamera og fik til opgave, at filme hvad der foregik bag scenerne under optagelserne til filmen. Der er blevet til et intimt indblik i både skuespillernes forberedelser, samt hele filmholdets arbejdsmetoder. Der er nogle virkelig lækre klip hvor der klippes direkte fra øvelserne over i filmen, men det bedste er, at hele dokumanteren ligger tilgængelig på nettet, hvilket er grunden til at vi kan vise hele filmen lige her.

fredag den 3. december 2010

Jul på Hjørnet: 3. december - Roman Polanski og historien om Chinatown

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi godt kan li' Roman Polanski. Kombinationen af hans egen grusomme historie, med de fantastiske (og også ofte grusomme) film han har lavet, gør ham til en af de mest ikoniske instruktører der findes. Derfor blev vi naturligvis glade, da vi fandt dette interview med ham på Youtube, hvor han på 10 minutter komme godt i dybden med hvordan hans bedste film, Chinatown, blev til og hvordan den er konstrueret.

torsdag den 2. december 2010

Jul på Hjørnet: 2. december - Bag scenerne på Home Alone

Med tiden er Alene Hjemme blevet en af de mest populære julefilm. Vi har gravet lidt i net-arkiverne og fundet et par sjove videoer, der tager dig med bag scenerne på den 20 (!) år gamle klassiker.

onsdag den 1. december 2010

Jul på Hjørnet: 1. december - Michael Douglas-interview

Velkommen til december måned på Filmnørdens Hjørne!

Som den første af 24 små gaver til dig, har vi fundet et ret godt interview med Michael Douglas. Det er journalisten med det funky navn Tavis Smiley, der i maj i år havde Michael Douglas i studiet, til et interview der er dejligt løsluppent. PBS (Public Broadcasting Service) er det tætteste USA kommer på en public service-kanal, der sætter indhold over stil og det sikrer som oftest, at deres programmer har mere at byde på end overfladisk sladder og underholdning.

mandag den 29. november 2010

PODCAST!!! - episode 31 (Den hvor vi anmelder alt...)

Trailer for podcast 31...


Hey folkens!

Ja, som du måske har bemærket, samler Hjørnet lidt støv i øjeblikket, men det retter vi op nu, med podcast nr. 31. Vi forsøger at indhente tabt grund og anmelder derfor alt hvad vi har set indenfor den seneste måneds tid, inklusiv film der har premiere i denne uge. Derfor får du her anmeldelser af Four Lions, Spis Bed Elsk, Unstoppable, Fair Game, Mother And Child, Red, The Other Guys, You Will Meet A Tall Dark Stranger og Harry Potter Og Dødsregalierne - del 1. Derudover glæder vi os til et par film og vi har en reklame, men ellers er der ikke så meget slinger i valsen. God fornøjelse ;-)

onsdag den 3. november 2010

Podcast!!! - episode 30 (Den om bankrøvere, TV-serier og filmforlig...)

Trailer for podcast 30...


Vi præsenterer her den nok mest spækkede podcast vi nogensinde har lavet - nr. 30. Ikke fordi vi decideret havde lyst til, at banke så meget indhold afsted som muligt, men fordi der ganske enkelt er sket så mange ting som vi er blevet nød til at dække.

fredag den 29. oktober 2010

Hjørnevrideren V - Biljagt-quiz

Er du klar til at se 12 forskellige klip, med biler der ræser, dytter og kværner sig igennem scene efter scene? Godt, for det er nøjagtigt hvad du får her, men vi har klippet alt andet ud end bilerne, så du skal kunne dine biljagter, for at knække denne Hjørnevrider.

torsdag den 28. oktober 2010

Anmeldelse: Somewhere


  • Film: Somewhere
  • Medvirkende: Stephen Dorff, Elle Fanning, Chris Pontius
  • Instruktion: Sofia Coppola (Lost In Translation, The Virgin Suicides, Marie Antoinette)
  • Premiere: 28. oktober 2010

fredag den 22. oktober 2010

Hjørnevrideren IV - 80'er-trailer-quiz

OBS! Vi har lavet en bommert i spørgsmål 9 - brug ordet "the", selvom det ikke er med i original-titlen. Vi fixer fejlen ved først kommende lejlighed!

Den første håndfuld Hjørnevridere var kun baseret på billeder, men her kommer en baseret på lyd.

torsdag den 21. oktober 2010

Tweets fra filmfolk

For det første, så tryk her Follow Filmnoerden on Twitter hvis du gerne vil følge os på Twitter. Dernæst...

Her har vi samlet live-opdateringer fra en lang række store stjerners Twitter-sider. De fleste kalder sig nogenlunde det de hedder, mens andres navne er lidt kryptiske. Kør ned i bunden af siden, for en liste over alle filmfolk der er med. Med tiden samler vi forhåbentlig flere og flere, så kender du til nogle tweet'ende filmfolk vi skal ha' med, så send os en mail på filmnoerden@gmail.com med et link til den pågældendes Twitter-konto.




Filmfolk på listen:

adriangrenier = Adrian Grenier (skuespiller)
Alyssa_Milano = Alyssa Milano (skuespillerinde)
aplusk = Ashton Kutcher (skuespiller)
arnetwill = Will Arnett (skuespiller)
batemanjason = Jason Bateman (skuespiller)
BrettRatner = Brett Ratner (instruktør)
CarrieFFisher = Carrie Fisher (skuespillerinde)
ChloeGMoretz = Chloe Moretz (skuespillerinde)
DameElizabeth = Elizabeth Taylor (skuespillerinde)
Danny_DeVito = Danny Devito (skuespiller, producer)
DAVID_LYNCH = David Lynch (instruktør)
edgarwright = Edgar Wright (instruktør)
EdwardNorton = Edward Norton (skuespiller)
eliroth = Eli Roth (instruktør, skuespiller)
formerlyCwalken = Christopher Walken (skuespiller)
GarySinise = Gary Sinise (skuespiller)
GhostPanter = Adam McKay (instruktør)
IMKristenBell = Kristen Bell (skuespillerinde)
JasonReitman = Jason Reitman (instruktør)
jeremypiven = Jeremy Piven (skuespiller)
jessicaalba = Jessica Alba (skuespillerinde)
JimCarrey = Jim Carrey (skuespiller)
John_Lithgow = John Lithgow (skuespiller)
JohnCleese = John Cleese (skuespiller)
johncusack = John Cusack (skuespiller)
Jon_Favreau = Jon Favreau (instruktør, skuespiller)
JRichardKelly = Richard Kelly (instruktør)
JuddApatow = Judd Apatow (skuespiller)
KevinSpacey = Kevin Spacey (skuespiller)
langfordperry = Matthew Perry (skuespiller)
leeunkrich = Lee Unkrich (instruktør)
LeoDiCaprio = Leonardo DiCaprio (skuespiller)
lindsaylohan = Lindsay Lohan (skuespiller)
MichaelMadsen = Michael Madsen (skuespiller)
michaelsheen = Michael Sheen (skuespiller)
MillaJovovich = Milla Jovovich (skuespiller)
MintzPlasse = Chrsitopher Mintz-Plasse (skuespiller)
MMFlint = Michael Moore (instruktør)
mrdannyglover = Danny Glover (skuespiller)
MRodOfficial = Michelle Rodriguez (skuespillerinde)
mrskutcher = Demi Moore (skuespillerinde)
RealHughJackman = Hugh Jackman (skuespiller)
RealRonHoward = Ron Howard (instruktør)
RedHourBen = Ben Stiller (skuespiller)
RobertRdz = Robert Rodriguez (instruktør)
robluketic = Robert Luketic (instruktør)
rogiddy = Seth Rogen (skuespiller)
rustyrockets = Russell Brand (skuespiller)
Schwarzenegger = Arnold Schwarzenegger (skuespiller)
simonpegg = Simon Pegg (skuespiller)
stephenfry = Stephen Fry (skuespiller)
SteveMartinToGo = Steve Martin (skuespiller)
ThatKevinSmith = Kevin Smith (skuespiller, instruktør)
TheeMichaelCera = Michael Cera (skuespiller)
TheSlyStallone = Sylvester Stallone (skuespiller)
TomCruise = Tom Cruise (skuespiller)
tomhanks = Tom Hanks (skuespiller)
WilliamShatner = William Shatner (skuespiller)

tirsdag den 19. oktober 2010

Afstemning: Hvem er den endegyldigt sejeste actionhelt?

Tiden er kommet til, at vi skal finde den ultimative actionhelt... nogensinde... i verden... i universet! Det har taget sin tid at samle listen og eneste krav vi har haft er, at helten skal have været med i mere end en film og at han/hun sparker godt med røv i de film. Brug lige et minut eller to på at gå listen igennem og vælg de actionhelte du synes bedst om. Du kan vælge lige så mange du vil. Så vil vi (når der er kommet nok stemmer) afgøre hvem der er den største actionhelt af dem alle!

mandag den 18. oktober 2010

PODCAST!!! - episode 29 (Den om David Fincher...)

Trailer for podcast 29...


Vi kan godt lide, når en af de store instruktører, dukker op med en ny film, for det giver os en god undskyldning til at gå i dybden med instruktørens arbejde. Det forsøger vi så på i denne podcast nr. 29 med David Fincher, der er aktuel med The Social Network. At vi så ender med at lyde som et par sukker-høje fanboys, det er der ikke noget at gøre ved.

Top 10: Tegn på at din kone er en toptrænet hemmelig agent og at jeres ægteskab er en ren facade bygget op af det bureau hun arbejder for

Af Casper K. I. Christensen og Jesper Laursen

10. Hvis billederne fra jeres ferie altid er taget på mikrofilm.

9. Hvis et tryk på cigaret-tænderen i hendes Kia skyder passagersædet op gennem soltaget.

8. Hvis hun insisterer på at distribuere børneopsparingen på hemmelige konti i Schweiz, Dubai og Cayman Øerne, hvis kontonumre kun kan findes i en lille laser-lampe hun har indopereret under huden på hoften.

lørdag den 16. oktober 2010

Plakat Bonanza! - vol. 3

Endnu engang har vi været på jagt i gemmerne og fundet nogle lækre filmplakater til dig, så værsgo. De er i så høj opløsning, at du sagtens kan skrive dem ud i A3-format (men ikke større), uden at der pixelering i dem. Klik på en plakat du vil se nærmere på og download den dernæst ved, at højre-klikke og vælg "Save image as..." eller "Gem billede som...". Plakaterne er scanninger af de originale, fra da pågældende film havde premiere. Derfor kan der forekommer skrammer eller folder på dem. God fornøjelse!

fredag den 15. oktober 2010

Hjørnevrideren III - The End-quiz 1

Vi er efterhånden kommet godt i gang med quiz-produktionen og du bør ligeså være blevet vant til at ta' dem. De måler ingenting og resultaterne gemmes ingen steder. De er kun til for at pirre dine små film-grå og skabe neglebidende frustration. Som reaktion på Hjørnevrideren II, har vi dog gjort denne quiz så uhyggelig svær, at selv den mest hærdede filmnørd ikke bør føle sig utilstrækkelig, hvis der er langt mellem de rigtige svar på denne her.

torsdag den 14. oktober 2010

Anmeldelse: The Social Network

Film: The Social Network
Medvirkende: Jesse Eisenberg, Andrew Garfield, Justin Timberlake
Instruktion: David Fincher (Se7en, The Game, Fight Club og en masse musikvideoer)
Premiere: 14. oktober 2010

Anmeldelse: The American

Film: The American
Medvirkende: George Clooney, Bruce Altman, Thekla Reuten
Instruktion: Anton Corbijn (Control og en masse musikvideoer)
Premiere: 14. oktober 2010

tirsdag den 12. oktober 2010

TOTAL FILM: Inception - Det Forkortede Manuskript



Vi har gentagne gange udbasuneret vores kærlighed til det engelske filmmagasin TOTAL FILM, men de får lige en tur til. Hver måned skriver de en forkortet og ganske underholdende udgave af en nyere film og denne måned er det Inception der står for skud. Vi har tilladt os at oversætte den og bringe den for jer her, samtidig med at vi hysterisk reklamerer for TOTAL FILM, i forsøget på ikke at få sagsøgt røven ud af bukserne, for brud på deres copyright. Som kendere af Filmnørdens Hjørne ved, så er vi IKKE glade for Inception... God fornøjelse!

mandag den 11. oktober 2010

Top 10: Gode råd til hvordan du overlever en gyserfilm

Af Casper K. I. Christensen og Jesper Laursen

Inden du går i gang, så overvej om det er muligt, at du har været død siden filmens begyndelse. Er dette ikke sandsynligt, så kan vi begynde med listen.

10. Hvis der er nogen der advarer dig imod, at gå op på loftet, eller at åbne kassen, eller ikke at udtale den egyptiske forbandelse, eller at falde i søvn, eller at gå væk fra stien... så lyt til dem!

9. Hvis dit barn pludselig snakker flydende latin eller barnets toneleje pludselig er en oktav dybere end normalt, så bid i det sure æble og skyd ungen med det samme. Det betaler sig i det lange løb.

8. Hvis baggrundsmusikken stiger i intensitet, bare det mindste, så se bag dig.

lørdag den 9. oktober 2010

Plakat Bonanza! - vol. 2

Hjørnet har fundet flere af de lækreste, sejeste og frem for alt største filmplakater. Klik på en plakat du vil se nærmere på og download den dernæst ved, at højre-klikke og vælg "Save image as..." eller "Gem billede som...". Plakaterne er scanninger af de originale, fra da pågældende film havde premiere. Derfor kan der forekommer skrammer eller folder på dem. God fornøjelse!

Apology For Murder (1945)

fredag den 8. oktober 2010

Hjørnevrideren II - Filmtitel-still-quiz

Så er vi på banen igen med endnu en hardcore filmquiz. Denne gang skal du virkelig skrue op for den visuelle del af klæbehjernen, for vi har fundet 20 still-billeder fra film, hvor filmens titel vises. Vi har bare været så onde at tvære selve titlen ud, så du skal gætte hvilke film disse filmtitel-still-billeder stammer fra. Da svarene på ingen måde afsløres skal vi med glæde gi' lidt tips - bare spørg, enten forneden eller på vores facebook-side. Sidst men ikke mindst: god "fornøjelse" ;-)

torsdag den 7. oktober 2010

Anmeldelse: Sandheden Om Mænd

Film: Sandheden Om Mænd
Medvirkende: Thure Lindhart, Tuva Novotny, Rosalinde Mynster
Instruktion: Nikolaj Arcel (De Fortabte Sjæles Ø, Kongekabale)
Premiere: 7. oktober 2010

Anmeldelse: Buried


  • Film: Buried
  • Medvirkende: Ryan Reynolds
  • Instruktion: Rodrigo Cortés (Concursante og andre ukendte spanske film)
  • Premiere: 7. oktober 2010

onsdag den 6. oktober 2010

Podcast!!! - episode 28 (Den om fortællestruktur...)

Lad os være ærlige og sige, at vi ikke var 100 % klar til podcast, da vi optog denne nr. 28 af slagsen. Vi havde skam forberedt os, men den hårde linje vi har kørt under optagelserne til de forrige to, var væk. Det betød at vi ævlede i et væk og endte med at optage cirka 1 time og 45 minutter. Bare rolig, for det er blevet redigeret ned til 1 time og 10 minutter, men man fornemmer vist stadig, at ævle-maskinen går i overgear visse steder. Vi har ikke ret meget på programplanen, men vi får det til at fylde.

Filmplakaternes mestre: Drew Struzan

Hvis du allerede ved hvem Drew Struzan er, så er du mere nørd end de fleste. Alligevel findes der få mennesker på denne jord, der aldrig har set hans streg. Han er nemlig en af de mest ikoniske filmplakat-tegnere i verden. I forbindelse med udgivelsen af en ny bog om ham og hans værker, tænkte vi det var på sin plads, at fortælle lidt om manden bag nogle af de seneste årtiers mest kendte filmplakater.

tirsdag den 5. oktober 2010

Trailer: Never Let Me Go

Ja... Tjø.. Øhm... Vi har lige set nedenstående trailer og, øh, er ikke helt sikre på hvad der foregår, men det virker ret interessant. En slags Remains Of The Day på et dystopisk science fiction-trip. Never Let Me Go er baseret på en roman af Kazou Ishiguro og den foregår i en lidt skæv, alternativ virkelighed hvor unge mennesker "opdrættes" med det eneste formål at de, når de når en vis alder, skal aflives så deres organer kan høstes og doneres væk til andre.

mandag den 4. oktober 2010

Ruminvasioner på vej

En tommelfingerregel som Hollywood gang på gang klamerer sig til er denne: hvis du vil plante så mange rumper i så mange biografsæder som muligt, så spring så meget som muligt i luften og lav en film ud af det. Denne opgave kan løses på flere måder. Krigsfilm, superheltefilm og klassiske actionfilm byder alle på et væld af undskyldninger for at springe ting i luften. Alligevel ser Hollywood ud til at være kørt lidt træt i disse genrer, så nu hiver de den ultimative undskyldning op af skuffen: ruminvasions-filmen!

lørdag den 2. oktober 2010

Plakat Bonanza! - vol. 1

Hjørnet har været på jagt for dig og fundet nogle af de lækreste, sejeste og frem for alt største filmplakater vi kunne. Der er både plakater til kendte og ukendte film, men fælles for dem alle er, at de er i kanon høj opløsning, så du kan printe dem ud i ekstra god kvalitet. Så klik på en plakat du vil se nærmere på og download den dernæst ved, at højre-klikke og vælg "Save image as..." eller "Gem billede som...". Plakaterne er scanninger af de originale, fra da pågældende film havde premiere. Derfor kan der forekommer skrammer eller folder på dem. God fornøjelse!

5 Against The House (1955)

fredag den 1. oktober 2010

Hjørnevrideren I - Plakat-quiz

Efter vores succesfulde debut i Cinematekets filmquiz (som vikar-deltager på holdet Fire Mand Ser Rødt... vi vandt!), har vi fået blod på quiz-tanden og udtænkt en djævlesk lille hjørnevrider til dig. Det er et nyt quiz-program vi har brugt til at banke quizzen sammen, så hvis der er fejl af den ene eller anden slags, må du meget gerne sige til. Så fikser vi det. Da svarene på ingen måde afsløres skal vi med glæde gi' lidt tips - bare spørg, enten forneden eller på vores facebook-side. Ellers er der ikke andet at sige, end god "fornøjelse" ;-)

torsdag den 30. september 2010

Anmeldelse: Wall Street - Money Never Sleeps

Film: Wall Street - Money Never Sleeps
Medvirkende: Michael Douglas, Shia LaBeouf, Carey Mulligan
Instruktion: Oliver Stone (JFK, Platoon, Natural Born Killers)
Premiere: 30. september 2010

onsdag den 29. september 2010

Anmeldelse: Fish Tank


Film: Fish Tank

Medvirkende: Katie Jarvis, Kierston Wareing, Michael Fassbender

Instruktion: Andrea Arnold (Wasp, Red Road)

Premiere: 30. september 2010

tirsdag den 28. september 2010

Hvad er en "blockbuster" egentlig?

Det er et ord der bliver brugt meget i dagens filmverden - blockbuster. Betegnelsen bruges ivrigt (især af salgsglade filmselskaber) om store, populære film, men hvor kommer det egentlig fra og hvornår er det egentlig korrekt, at bruge netop denne betegnelse? Vi tog etymologi-hatten på og satte os for at prøve at finde svaret, men det var ikke så let igen, for der er flere teorier om hvor det kommer fra.

mandag den 27. september 2010

Filmnyheder - 28/09/2010

Og så var det jo at vi fik lyst til at banke lidt filmnyheder sammen til jer, så god fornøjelse ;-)

Emma Watson ser ud til at have scoret sin første post-Harry Potter-rolle, i filmen My Week With Marilyn. Filmen beskriver forholdet mellem Marilyn Monroe og Sir Lawrence Oliviers assistent, under indspilningen af The Prince And The Showgirl og har folk som Michelle Williams, Kenneth Branagh og Judy Dench på rollelisten. Filmen instrueres af Simon Curtis, som vi må være ærlige at sige, at vi aldirg har hørt om.

lørdag den 25. september 2010

Trailer: Fair Game

Nu har Sean Penn aldrig været det mest politisk afbalancerede medlem af Hollywoods inderkreds, så at han er med i en film der er kritisk overfor hans hjemlands højreorienterede politiske tiltag, kan ikke overraske. Han må virkelig HADE republikanere, men det er en hel anden snak for nu skal det handle om Valerie Plame. Hvis navnet ringer en klokke så er det fordi en hvis Dick Cheney, i et af sine mere bitre øjeblikke, smadrede hendes liv på en meget offentlig måde. Hele historien er nu på vej i film-form, med Naomi Watts og Sean Penn i hovedrollerne, instrueret af Doug Liman.

fredag den 24. september 2010

Forbered dig på The Social Network

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er oppe at køre over The Social Network. Diverse trailers til filmen, lagde ellers en dæmper på forventningerne, men efter endelig at få lov til at se den, er vi tilbage på sporet. Her er bare et par grunde til at denne film har vækket vores interesse:

torsdag den 23. september 2010

Anmeldelse: Drengerøve (Grown Ups)

Film: Drengerøve (Grown Ups)
Medvirkende: Adam Sandler, Selma Hayek, Chris Rock
Instruktion: Dennis Dugan (Happy Gilmore, Beverly Hills Ninja)
Premiere: 30. september 2010

søndag den 19. september 2010

PODCAST!!! - episode 27 (Den med festival-reportage fra Venedig...)

Hey filmnørder!

Podcast nr. 27 er blevet til en sjov snegl - nogenlunde lige så lang som de plejer at være, men med en del anderledes indhold. Selvfølgelig har vi anmeldelser (af Salt, Fish Tank, Resident Evil: Afterlife og Drengerøve), nyheder, en Top 10, lidt reklame og nogle forhåbentlig fede film vi glæder os til, men vi har også en dugfrisk reportage fra filmfestivalen i Venedig, Natalie Portman som bad-ass bitch, en filmbrevkasse og en filmskriftestol, hvor alle vores kære Facebook-brugere har indrømmet deres værste "guilty pleasures". Med andre ord, en spækket og anderledes podcast. Og som sædvanlig er vi altid interesserede i at høre jeres mening om showet og hvad I synes er godt og dårligt.

søndag den 5. september 2010

PODCAST!!! - episode 26 (Den om indie-film...)

Som modtræk til sidste podcasts lidt for løsslupne stemning, har vi strammet alvorligt op. Hvis sidste podcast var lavet af The Dude fra The Big Lebowski, så er denne podcast lavet af SS-Sturmbannführer Kramer fra Ørneborgen... næsten.

torsdag den 12. august 2010

PODCAST!!! - episode 25 (Den om Hitchcock...)

Hey folkens!!!

Vi er (for en stund) kravlet ud af vores længerevarende sommer-hi, for at bikse en podcast sammen til jer og det er gået som forventet: vi er rustne! Ja, vi mumler, taler for hurtigt, siger "øh", kan ikke husker hvor knapperne sidder og er generelt ret forvirrede, men ikke desto mindre endte vi med en podcast og den er spækket! Anmeldelser af Inception (29. juli), Baby Surprise (26. august), Thirst (15. juli) og Toy Story 3 (26. august). Guf om Snabba Cash og Machete! Sved i filmnskolen over Hitchcock, Hitchcock, Hitchcock... og mere Hitchcock. Og så en masse sjov og spas og nyheder. Kort sagt, mere af det du er vant til ;-)

mandag den 5. juli 2010

Hey, Filmnørdens Hjørne!... HVA' FA'EN LAVER I?

Hey folkens!

Som vores gæstebog den seneste tid har afsløret, så er I ved at blive godt sure over at Hjørnet ligger øde hen. Ja, nogle af jer er faktiske direkte modbydelige i jeres ellers så rare kommentarer. Derfor må vi lige vifte med flaget, hvilket hermed gøres.

lørdag den 22. maj 2010

Filmnørden anbefaler Tastekid.com

Flere og flere hjemmesider gør brug af en såkaldt "recommendation"-funktion, der i det øjeblik du kigger på ét produkt, foreslår at du ser nærmere på fem andre, der måske ville interessere dig. Nogle af de første der gjorde brug af dette var Amazon.com, men deres forslag er ofte helt ude i hampen, fordi de er baseret på hvad folk normalt køber, efter de har købt den dims du ser på nu. Næ, her kommer Tastekid.com ind i billedet, for her er en hjemmeside hvis eneste funktion er, at inspirere dig til at se nye film.

fredag den 21. maj 2010

Brie's video-update fra Cannes

Hjørnets gode (og ekstremt film-erfarne) ven Brian Iskov aka. Brie, er netop nu i Cannes og gnubbe skuldre med den internationale film-elite. Brie er fiffig med sit mobil-kamera og er netop selv begyndt at blogge på Bries Blog-O-Rama. Her bringer han nye og gamle, lange, gode, dybdeborende reportager og interviews fra nær og fjern i filmens verden.

Trailer: The Adjustment Bureau

Nu er vores mangel på film vi glæder os til efterhånden et veletableret faktum, men der er dog stadig film derude, der vækker en vis nysgerrighed. Som eksempelvis The Adjustment Bureau. Matt Damon er en politiker der møder og forelsker sig en pige ved et tilfælde. Dette skulle aldrig være sket. I hvert fald ikke ifølge The Adjustment Bureau (løst oversat: Justeringsbureauet). Hvad laver disse skumle herre fra dette skumle bureau? Hvad vil der ske hvis Matt Damon ikke dumper Emily Blunt? Hvad handler det her egentlig om? Vi aner det ikke, men det ser lidt interessant ud. Musikken og hele "trods skæbnen og kæmp for kærligheden"-temaet virker lidt for fløde-agtigt, men ikke desto mindre disker filmen op med en række habile skuespillere, der som regel er værd at se på.

torsdag den 20. maj 2010

Filmnørden anmelder: Harry Brown

Film: Harry Brown
Medvirkende: Michael Caine, Emily Mortimer, Ben Drew
Instruktion: Daniel Barber
Premiere: 20. maj 2010

onsdag den 19. maj 2010

Filmnørden anmelder: Prince Of Persia: The Sands Of Time

Film: Prince Of Persia: The Sands Of Time
Medvirkende: Jake Gyllenhaal, Ben Kingsley, Gemma Arterton
Instruktion: Mike Newell (Donnie Brasco, Harry Potter And The Goblet Of Fire, Love In The Time Of Cholera)
Premiere: 20. maj 2010

søndag den 16. maj 2010

PODCAST!!! - episode 23 (Den om fransk nybølge...)

Endelig... endelige lykkedes det. Vi har omsider fået banket en podcast sammen til jer og den er go'! Undskyld ventetiden, men det er et enormt arbejde at lave sådan en podcast. Inklusiv redigering, snakker vi samlet cirka 22 arbejdstimer fra start til slut. Det er mere end vores kalendre lige kan holde til, så for fremtiden bliver podcasten nok ikke udgivet med samme frekvens som førhen. Sorry, men der er ingen der ærgrer sig mere over dette, end os.

onsdag den 5. maj 2010

Filmnørden anmelder: The Blind Side

Film: The Blind Side
Medvirkende: Sandra Bullock, Tim McGraw, Quinton Aaron
Instruktion: John Lee Hancock (The Rookie, The Alamo)
Premiere: 6. maj 2010

tirsdag den 4. maj 2010

Guld, crap og ægte b-film

Ved et rent tilfælde faldt jeg her til aften over Youtubes film-side. Her ligger der bunkevis af film i fuld længde, klar og parat til at underholde din indre b-filmnørd. Det er som at gå på opdagelse på en losseplads for film, som ingen vil kendes ved.

Trailer: Buried

Umiddelbart har denne trailer størst effekt, jo mindre du ved om den, så se den lige inden du læser videre... og husk at skrue op for lyden på din computer...

mandag den 3. maj 2010

Det første billede af Thor


Strømmen af superhelte-film vil åbenbart ingen ende ta' (vi må vist snart ta' et nærmere kig på hvorfor) og her er seneste skud på stammen - Thor. Dette er det første dugfriske billede fra filmen, der viser Chris Hemsworth (Kaptajn Kirks far, der eksploderer i starten af den nyeste Star Trek-film) i rollen som Thor.

fredag den 30. april 2010

Prousts Spørgeskema - altid underholdende læsning

På sidste side i hvert nummer af Vanity Fair, har de altid Prousts Spørgeskema. Skemaet består af en række spørgsmål der blev gjort populære af den franske forfatter Marcel Proust i slutningen af 1800-tallet. Det har til formål, at give et hurtigt øjebliksbillede ind i den udspurgtes personlighed. Dette spørgeskema tog magasinet Vanity Fair til sig for flere år tilbage og har siden givet det til en lang række kendte personer (der i blandt en lang række skuespillere og filmfolk), for derefter at gengive resultatet i magasinet.

torsdag den 29. april 2010

De seneste anmeldelser fra Vågn Op! på Voice

Som nogle af jer nok ved, så anmelder jeg (Casper) ugens film hver torsdag kl. 08.30 på Kanal 5 og Voice Radio og deres kære teknik-nørder er så venlige, at uploade det til Youtube hver uge, så her er de seneste ugers anmeldelser. God fornøjelse!

onsdag den 28. april 2010

Trailer: The Expendables

Inden du går videre, så check lige plakaten igen (tryk på den og se den i stor format). Du kan sige hvad du vil, men den holder! Det er lidt som om Sylvester Stallone har taget den hvide kittel på og sat sig for at udvinde testosteron i sin absolut pureste, reneste form. Forsøget kræver en potentielt livsfarlig kombination af de mest steroide-glinsende kødheste set på denne side af 1990. Sylvester Stallone, Dolph Lundgren, Mickey Rourke, Bruce Willis, Steve Austin og Arnold Schwarzenegger burde sidde på et plejehjem og savle på deres bingoplader, men muskel-pensionisterne er samlet for at uddele action-smadder endnu engang - og i samme film!

Filmnørden anmelder: Iron Man 2

Film: Iron Man 2
Medvirkende: Robert Downey Jr., Gwynethethetheth Paltrow, Mickey Rourke
Instruktør: John Favreau
Premiere: 29. april '10

Teorien om ”den svære to’er” er lidt af en kliché, men kun fordi den gang på gang er blevet bevist i praksis. Det ér og bliver svært, at følge en succes op med endnu en succes, og jo strammere regler og rammer du arbejder indenfor, jo sværere bliver det. Tag eksempelvis superhelte-genren (for det er efterhånden blevet en genre for sig). Her er forventningerne til historien og rammerne i en efterfølger ofte blevet mejslet i sten af den første film, så hvad gør en smart filmproducer? Skal han gi’ det folk vil ha’ og risikere at de savner overraskelser eller skal han gå mod forventningerne og risikere, at de føler sig snydt for det de egentlig ville ha’? Idéelt set handler det om at gå en fin balancegang mellem de to muligheder, for i sidste ende at gi’ publikum det hele.

tirsdag den 27. april 2010

Trailer: Predators

Og her gik vi fejlagtigt og troede at Robert Rodriguez havde instrueret den kommende Predators, men dér tog vi fejl. Det er ganske rigtigt hans Troublemaker Studios der har lagt hus til produktionen, men det er i virkeligheden Nimród Antal der har instrueret den og ja, det hedder han... Nimród Antal. Nimróds seneste instruktør-tjanser inkluderer Armoured (der åbenbart var så svag, at Sony Pictures i Danmark valgte at rive den af plakaten inden den overhovedet kom op) og Vacancy. Ikke umiddelbart en god vejrudsigt.

onsdag den 7. april 2010

Filmnørden på Voice: Where The Wild Things Are

Dagens anmeldelse af Where The Wild Things Are fra Vågn Op! på The Voice. Se med hver torsdag kl. 08.30 på Kanal 5 (eller lyt til The Voice), hvis du vil ha' mere af den morgentrætte Filmnørd.

onsdag den 31. marts 2010

PODCAST!!! - episode 21 (Den om D. W. Griffith...)

Påsken er over os og som konsekvens deraf... snakker vi overhovedet ikke om Påsken, for der er nemlig meget mere interessante ting på plakaten. Vi anmelder Bourne I Irak (Green Zone), Vinterberg I Taberland (Submarino) og Mads Mikkelsen I Sla-Refn-land (Valhalla Rising) og vi gi'r os rigtig god tid, for der er MEGET at snakke om.

torsdag den 25. marts 2010

Filmnørden på Voice: Legion

Sørme om tech-gutterne på Voice ikke har været så fiffige, at uploade et klip med undertegnedes anmeldelse af Legion fra sidste uge. Vi skal forsøge at linke til kommende klip, så snart de uploades.

onsdag den 24. marts 2010

Tillykke med de 80, Steve McQueen!

Jeg har været fan af Steve McQueen, siden jeg i en alder af ca. 8 år, så Bullitt på TV for første gange. Udover skuffelsen over "den vildeste biljagt i filmhistorien" (den pris gik for mit 8-årige vedkommende til truck-amok-jagten i Beverly Hills Cop), husker jeg en scene hvor Bullitt jager en lejemorder gennem en hospitalskælder og jeg bemærkede til min tante, hvor uheldigt det var, at de allesammen havde stepsko på, for skoene "klikkede" lige meget hvor de gik og så havde de jo meget svært ved at være stille når de gik eller løb.

tirsdag den 23. marts 2010

PODCAST!!! - episode 20 (Den om neorealisme...)

Uha, vores podcast blev lang denne gang, men der er også rigtigt meget vi skal igennem. For det første skal vi (omsider) ha' afsluttet Oscar-konkurrencen. Derudover har vi anmeldelser af Brothers, Legion og The Lovely Bones. Så diskuterer vi også genindspilninger og hvorfor de overhovedet bliver lavet. Bag Kameraet er lukket ned, for til gengæld at give plads til vores nye element Filmskolen, hvor vi denne gang skal høre om hvad neorealisme egentlig er. Derudover er der naturligvis film vi glæder os til, nyheder, reklamer og en enkelt hypnose, og alt dette tager altså sin tid. Så kom i gang og lyt til denne lidt ekstra lange podcast.

mandag den 8. marts 2010

PODCAST!!! - episode 19 (Oscar-reportage 2010...)

Nattens Oscar-show kom og gik som en lille, langtrukken fis, der ganske vist bød på nogle behagelige overraskelser, men som også viste at showet på ingen måde er kommet ud af sin eksistensielle krise. Ikke desto mindre var der skruet op for hyggen på Filmnørdens Hjørne, da vi trykkede på "record" og lod al nødig og unødig snak forevige i en "live" podcast.

tirsdag den 2. marts 2010

Filmnørden anmelder: Alice In Wonderland

Film: Alice In Wonderland
Medvirkende: Mia Wasikowska, Johnny Depp, Helena Bonham-Carter
Instruktør: Tim Burton
Premiere: 4. marts '10

Med en sær blanding af frygt, spænding og tilbageholdenhed har jeg ladet Tim Burton gi' sit bud på en 3D-film. Alice I Eventyrland er blevet vredet gennem Burton-møllen og det er der kommet en unægteligt flot film ud af.

Alice er blevet ældre siden hun besøgte det bizarre drømmeland sidst, men da hun flygter fra en aristokratisk tvangs-forlovelse falder hun sørme ned i kaninhullet igen. Her bliver hun større, mindre og større igen og mindre igen, mens hun møder et par fede tvillinger, en gal dronning med et stort hoved, en gal hattemager, en gal kanin og en masse andre gale ting og sager. Af uforklarlige årsager et det åbenbart kun hende, der kan redde de gode gale fra, at blive tyranniseret af de onde gale. Det hele er meget galt og tosset og 3D-flot og imponerende visuelt, men for POKKER hvor virker det hele fuldstændig ligegyldigt!