Steven Spielberg er en af de største nulevende instruktører, hvis ikke dén største. I anledning af premieren på hans film
War Horse, smøger vi ærmerne op og dykker ned i denne produktive instruktørs filmhistorie. Vores velforberedte, timelange, kronologiske filmekspedition starter fra første øjeblik
Steven får et kamera i sine hænder og slutter med de mange projekter han netop nu har i støbeskeen. Undervejs spiller vi masser af filmklip og -musik, mens vi får tænkt og snakket os frem til en række pointer, der forhåbentlig skitserer et billede af hvad det præcist er som
Steven kan, der er så specielt.