Filmnørden anmelder: Paranormal Activity

Film: Paranormal Activity
Medvirkende: Katie Featherston, Micah Sloat, Mark Fredrichs
Instruktion: Oren Peli
Premiere: 4. december 2009

Hvorfor ser du (ikke) gysere? Tænk over det. Du udsætter dig velvilligt for en følelse af ubehag, selvom du egentlig godt ved, at der ikke sker dig noget ondt, hvilket resulterer i en mental rutsche-tur. Det er et simpelt regnestykke, hvad end du kan li' gysere eller ej.

Paranormal Activity er et studie i denne særlige genre. Det virker næsten som om den er baseret på en videnskabeligt fremstillet formel for gys. For lad os slette al tvivl og med det samme understrege, at denne gyser virker perfekt. Du skal nok blive både bange og forskrækket i selskab med denne lille sag. Alt andet ville være unaturligt, for Paranormal Activity spiller på en basal frygt, der bør vække genklang hos de fleste.

Micah og Katie er lige flyttet i nyt hus. De hører nogle mystiske lyde om natten, hvortil Katie afslører, at hun tror hun er personligt hjemsøgt af en ond ånd eller noget der ligner. Micah køber et fancy videokamera, for at lade det køre om natten, så det kan filme hvad end det er der rumsterer i de mørke timer. Og resten giver vist sig selv.

Paranormal Activity's gys kan groft deles op i to dele: den mentale og den fysiske. Den mentale del fodres af historien. Et ungt par lever deres normale liv, men oplever i stigende grad forfærdelige ting i deres hjem om natten. De er så utroligt normale, hvilket naturligvis er meningen. De er næsten umulige ikke at identificere sig med for målgruppen. Det kunne lige gå godt være DIG, dette skete for. Denne identifikation bringer gyset endnu tættere på publikum og gør at døren for de fysiske gys står på vid gab.

For det er naturligvis de fysiske gys, der er kernen i denne film. Det er her den grimme oplevelse du så gerne vil ha', ligger og gemmer sig. For det første er filmen optaget af parret selv, med et (bemærkelsesværdigt lidt rystende) håndholdt kamera. Denne form for optagelse, snyder din underbevidsthed til at tro, at du ser optagelser af virkelige hændelser. En effekt The Blair Witch Project, Rec, Cloverfield og talløse virale reklamer har brugt i årevis. Hvorfor? Fordi det virker. Det håndholdte hjemmevideokamera gør også, at video- og lyd-optagelserne ikke er krystalklare, hvilket får dig til at se og lytte ekstra godt efter, om der sker noget mystisk. Dine ører og øjne er altså ekstra åbne, når de obligatoriske shock sætter ind og de bliver dermed ekstra effektive. Smart, ik'?

Alt i alt er filmen en top-tunet gysermaskine, der løser den opgave den har givet sig selv perfekt. Efter min mening er noget af det fedeste, når du sidder og ser nattens optagelser. Parret ligger og sover, der er helt stille og du sidder med alle sanser åbne, for at opfange den mindste lyd eller bevægelse. Dét er nervepirrende, især som filmen skrider frem og tingene bliver værre og værre.

Kan Paranormal Activity noget som helst andet end gyse? Nej. Den kan skræmme sokkerne af dig, men ikke andet. Om det er godt eller dårligt kan man snakke længe om, men eftersom filmens simple mål er at skræmme dig og eftersom dette lykkes til perfektion, så synes jeg den fortjener stor ros. Den bider hverken over for meget eller for lidt og det er mere end man kan sige om rigtig mange andre af tidens biograffilm.

Der er naturligvis nogle negative elementer, hvoraf det største er, at Micah (skuespilleren) godt kan være lidt for irriterende ind i mellem, men det er til at leve med i jagten på gys, der får dig til at skide gas-blå grise. Så leder du efter et adrenalin-kick, kan jeg med god samvittighed sende dig i biffen og ønske dig god "fornøjelse"!

Filmnørdens karakter:
Jeg var bange og der skal ellers lidt til

Trailer for filmen: