- Film: Den sidste rejse
- Medvirkende: Finn Nørbygaard, Jacob Haugaard,
- Instruktion: Lasse Spang Olsen (I Kina spiser de hunde, Inkasso, Den Sorte Madonna)
- Premiere: 14. december 2011
Anmeldt af Casper K. I. Christensen
Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard er et par hyggelige herre. Deres humor har altid været ufarlig og letforståelig, hvilket i 80'erne og de tidlige 90'ere, gjorde dem ganske populære hos danskere af alle aldre. I Den sidste rejse forvilder dette par lune jyder sig på kontrapunktisk vis ud i en sort, voldelig komedie, instrueret af Danmarks celeb-stuntmand-instruktør-numero-uno, Lasse Spang Olsen.
Udgangspunkt i den virkelig verden
Umiddelbart efter at Finn mistede alle sine mange millioner i Stein Bagger-skandalen, har Jakob åbenbart tiltroet ham med alle sine penge. Også dem formår Finn at få til at forsvinde ud i den blå luft og makkerparret er på økonomisk bar bund. Ved et tilfælde ser Jakob sit snit til at forfalske sin egen død, men Finn ved det ikke og fortaber sig i et voldsomt pille- og alkoholmisbrug. Omverdenen ser det som et tegn på hans psykologiske forfald, da han vedvarende påstår at se Jakob overalt. Indtil han rent faktisk møder Jakob, da denne er i gang med et bankrøveri. Jakob har brugt sin "død" til at slå sig ned som bedemand i Sverige, men arbejder egentlig som leje-terrorist og lever nu af at slå folk ihjel. Han tager Finn med til Sverige, men deres fælles forsøg på at få terrorist-forretningen op at køre slår grueligt fejl, fordi Finn er lidt af en klovn.
Vold for humorens skyld
Det er den grundlæggende historie i Den sidste rejse og det er lige så ultra-voldeligt, som det er ultra-åndssvagt. Jacob Haugaard er ikke Chow Yun-Fat og København/Skåne er ikke Hong Kong. Når man vælger at bruge unødvendig ultra-vold til at fortælle en historie i en dansk film, så skal man have en virkelig seriøs og god bagtanke med som tung ballast og det har Den sidste rejse på ingen måde. Jo, at Finn rent faktisk er på røven (i den virkelige verden) og at denne film på en eller anden måde er et pinligt forsøg på at skrabe penge ud af danskernes lommer - det er da en bagtanke, men den er hverken særlig seriøs eller god.
Gå nu væk, far!
Kan du huske når dine forældre kom ind på dit værelse og ville lege med? Eller når din klassekammerats mor eller far var lidt for meget med til klassefesten? Det er den fornemmelse man får med Finn og Jacob i Den sidste rejse - som om de prøver at være unge med de unge, på den virkeligt kiksede måde, endda for at score lidt penge. Det gør det ikke bedre at filmen er sølet ind i åbenlys produktplacering, som når d'herre konstant tyller TUBORG eller en kold SQUASH.
Lidt blod i aftenkaffen?
Og en sidste ting: HVEM ER DENNE FILM LAVET TIL? Hvem er det der synes både Finn og Jacob er sjove og samtidig sætter pris på blodsprøjtende, morbid ultravold? Dette er måske nok filmens største problem, for umiddelbart er den lavet til et ikke-eksisterende publikum, men det kan billetsalget få lov at modbevise. Det kan jo sagtens være at Hr. og Fru Jensen-Danmark præcis trænger til at se en svensk politimand blive parteret med en motorsav, mens den blodtilsølede morder hiver lidt finurlige jydejokes ud af ærmet...
Filmnørdens karakter:
Pinligt, dumt og spild af tid!
Udgangspunkt i den virkelig verdenUmiddelbart efter at Finn mistede alle sine mange millioner i Stein Bagger-skandalen, har Jakob åbenbart tiltroet ham med alle sine penge. Også dem formår Finn at få til at forsvinde ud i den blå luft og makkerparret er på økonomisk bar bund. Ved et tilfælde ser Jakob sit snit til at forfalske sin egen død, men Finn ved det ikke og fortaber sig i et voldsomt pille- og alkoholmisbrug. Omverdenen ser det som et tegn på hans psykologiske forfald, da han vedvarende påstår at se Jakob overalt. Indtil han rent faktisk møder Jakob, da denne er i gang med et bankrøveri. Jakob har brugt sin "død" til at slå sig ned som bedemand i Sverige, men arbejder egentlig som leje-terrorist og lever nu af at slå folk ihjel. Han tager Finn med til Sverige, men deres fælles forsøg på at få terrorist-forretningen op at køre slår grueligt fejl, fordi Finn er lidt af en klovn.
Vold for humorens skyld
Det er den grundlæggende historie i Den sidste rejse og det er lige så ultra-voldeligt, som det er ultra-åndssvagt. Jacob Haugaard er ikke Chow Yun-Fat og København/Skåne er ikke Hong Kong. Når man vælger at bruge unødvendig ultra-vold til at fortælle en historie i en dansk film, så skal man have en virkelig seriøs og god bagtanke med som tung ballast og det har Den sidste rejse på ingen måde. Jo, at Finn rent faktisk er på røven (i den virkelige verden) og at denne film på en eller anden måde er et pinligt forsøg på at skrabe penge ud af danskernes lommer - det er da en bagtanke, men den er hverken særlig seriøs eller god.
Gå nu væk, far!
Kan du huske når dine forældre kom ind på dit værelse og ville lege med? Eller når din klassekammerats mor eller far var lidt for meget med til klassefesten? Det er den fornemmelse man får med Finn og Jacob i Den sidste rejse - som om de prøver at være unge med de unge, på den virkeligt kiksede måde, endda for at score lidt penge. Det gør det ikke bedre at filmen er sølet ind i åbenlys produktplacering, som når d'herre konstant tyller TUBORG eller en kold SQUASH.
Lidt blod i aftenkaffen?Og en sidste ting: HVEM ER DENNE FILM LAVET TIL? Hvem er det der synes både Finn og Jacob er sjove og samtidig sætter pris på blodsprøjtende, morbid ultravold? Dette er måske nok filmens største problem, for umiddelbart er den lavet til et ikke-eksisterende publikum, men det kan billetsalget få lov at modbevise. Det kan jo sagtens være at Hr. og Fru Jensen-Danmark præcis trænger til at se en svensk politimand blive parteret med en motorsav, mens den blodtilsølede morder hiver lidt finurlige jydejokes ud af ærmet...
Filmnørdens karakter: Pinligt, dumt og spild af tid!
0 comments:
Send en kommentar