fredag den 2. november 2012

Vores server er blevet suspenderet! (Problem løst!)

01/11/2012 - kl. 19.07: One.com suspendere vores konto hos dem, uden at forklare hvorfor.

01/11/2012 - kl. 19:50: Efter at have været i kontakt med One.com support, bliver der sat en sag i gang, der involverer en One.com-tekniker. "Support: Says here, the account has been suspended due to your mysql database request which cause server load". Det kan tage op til 24 timer inden vi får svar fra teknikeren.

01/11/2012 - Kl. 21.58: Vi opretter et nød-link til Podcast 65 via Dropbox, så paniske lyttere kan lytte til den - dog under skrabede forhold, uden for iTunes eller andre podcast-samlere.

01/11/2012 - Kl. 22.12: Vi kontakter igen One.com og får allernådigst lov til at få løftet suspenderingen af vores FTP-server. Vi kan nu downloade/tage back op af alle filer der ligger online, hvilket vi gør.

01/11/2012 - Kl. 23.32: Vi mistænker kraftigt One.com for at have suspenderet vores konto, fordi vi har brugt vores web-plads hos dem til at have podcasts liggende. Podcasts der genererer utroligt meget datatrafik, der har lagt for stort pres på One.com's servere. Derfor går vi nu i gang med at finde alterntive webhosts, der kan håndtere de filer har og den trafik vi genererer. 

02/11/2012 - Kl. 06:49: Dropbox har suspenderet vores eksterne link fordi det har genereret for høj trafik.

02/11/2012 - Kl. 06.55: Stadig intet svar fra One.com-teknikerne. 

02/11/2012 - Kl. 07.43: Podcast-ekspert Karin Høgh anbefaler (igen) Libsyn.com som host for vores podcasts. De ser rigtigt gode ud, men de tilbyder "kun" X antal upload-megabytes om måneden og ikke umiddelbart muligheden for at vi kan uploade vores ret store bagkatalog af podcasts i en omgang. De ser dog gode ud til upload af fremtidige podcasts. Karin foreslår også Unoeuro som host til vores gamle podcasts, men de tilbyder ikke nok plads - heller ikke i deres dyreste løsning.

02/11/2012 - Kl. 08.17: Chatter igen med en supporter fra One.com, med løsningsforslag (vi flytter vores podcast-filer, One.com løfter suspensionen), men supporteren henviser igen til at vi må vente på at teknikerne ser på sagen indenfor de næste 12 timer.

02/11/2012 - Kl. 09.13: Vi vælger ikke at gøre noget, inden vi hører fra teknikerne, selvom det er ulideligt at vores podcasts ikke er online...

02/11/2012 - Kl. 11.57: Vi har selv gravet lidt i de log-filer vi har, der beskriver hvem der henter præcis hvilke filer på vores server og hvornår. Problemet er jo højst sandsynligt, at vi genererer så meget datatrafik, at vores server-udbyder ikke kan følge med. Og det er ikke løgn. Tilbage i september eksploderede vores datattrafik pludselig. Fra at generere ca. 4-5 terrabyte om måneden, sprang det til ca. 150 terrabyte om måneden. Vores egen lille efterforskning afslører, at det er Apple-produkter og især iPhones der er banditten. Den æder groteske mængder data, for at streame en podcast og det er vist takket være den nye podcast-app. Aner virkelig ikke hvad vi skal gøre...

02/11/2012 - Kl. 16.44: Vi har fået mail fra One.com! De skriver at de... har brug for mere tid.

02/11/2012 - Kl. 20.05: Vi forsøger os med endnu et nød-link, denne gang fra Rapidshare. Håber det holder længere end Dropbox.

05/11/2012 - Kl. 09.06: Stadig intet nyt fra One.com, men det har jo også været weekend. Skriver til dem senere i dag for at få status på problemet.

05/11/2012 - Kl. 12.55: Svar fra One.com:


Hi,

As per technicians, the podcast files is causing too much load on our servers. You will need to remove this on the /blog/podcast/ folder.

Please get back to us once you have done the steps above so we can check and reopen your site.

Should you have anymore inquiries please do not hesitate to contact us thru our 24/7 online chat or email us.

Best Regards

Jan
----------------------------------
One.com

...og:


Hi,

Our technicians have sent us more information regarding the podcase and it is due to simultaneous requests from iphone devices for the podcast files you have on your FTP. Additionally, your podcast files are big in size which add to the issue (ranging from 25 MB - 300MB).

Should you have anymore inquiries please do not hesitate to contact us thru our 24/7 online chat or email us.

Best Regards

Jan
----------------------------------
One.com

Vi har fjernet filerne og vil nu finde en ny host så hurtigt som muligt. Vi har også spurgt ind til hvad vi eventuelt kan gøre for at forhindre problemet i fremtiden.

06/11/2012 - Kl. 10.42: VI ER TILBAGE!!!... delvist. Podcast 65 er i hvert fald tilgængelig som den bør være. iTunes er som sædvanlig lang tid om at opdatere deres indhold, så der går lidt tid før podcast 65 er direkte tilgængelig via iTunes, men hvis du abonnerer på podcasten og opdaterer, bliver den hentet ned. Nu handler det så om at vi får overført hele vores bagkatalog til vores nye podcast-host, Libsyn. De har givet os et stærkt tilbud på at vi kan overføre vores 7 gigabyte store bagkatalog med gamle podcasts. Det kommer til at tage MEGET lang tid at uploade og overføre og præcis hvornår vores bagkatalog ligger klar til download er derfor uvist, men vi arbejder på det. Tak for tålmodigheden. Nu er vi glade igen :-D

0 comments:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...