- Film: Green Lantern
- Medvirkende: Ryan Reynolds, Blake Lively, Peter Sarsgaard
- Instruktion: Martin Campbell (GoldenEye, The Mask Of Zorro, Casino Royale)
- Premiere: 18. august 2011
Anmeldt af Casper K. I. Christensen
Filmnørdens personlige karakter:
Forfriskende fantasifuld og uhæmmet.
Hvis du er ved at kaste op af superhelte netop nu, er det helt i orden. De seneste år og især denne sommer, har været spækket med så mange superhelte, at enhver aktiv biografgænger bør være klar til at ørle Cpt. Americas skjold, Thors hammer og Iron Mans maske ud i toilettet. Disse superheltefilm kombineret med den hær af buldrende tomme effektfilm der har hærget din lokale kino denne sommer, bør have gjort selv de mest hardcore biografgængere lidt lamme i synsnerverne, for ikke at tale om hjernen, men det er ikke slut endnu...
Green Lantern er baseret på tegneserien af samme navn. Yup, det er blevet tid til endnu en film om en helt almindelig Joe Six-pack der af ligegyldige årsager får en maske på, for derefter at skulle dele håndmadder ud til mere eller mindre eller endnu mindre skræmmende skurke. Men hvor superheltene indtil videre har været baseret i stærkt genkendelige miljøer (Iron Mans virkelige verden, Thors mytologiske verden, Cpt. Americas 2. Verdenskrig), så smider Green Lantern en helt ny og anderledes mytologi på bordet. Fans af tegneserien vil naturligvis vide alt om Parallax, Oa og essensen af vilje, men I andre skal nok lige forberede jer på at gabe over en meget stor og fantasifuld bid superhelte-pladder, så hold på hat og briller...
Millioner af år før Jorden blev formet, brugte en gruppe rumvæsner (Universets Vogtere) det grønne essens af vilje, til at skabe en intergalaktisk sammenslutning af vogtere kaldet Green Lantern Corp. De delte universet ind i 3.600 sektorer og valgte en Green Lantern til at passe på hver sektor. Enhver Green Lantern blev udstyret med en funky grøn dragt og en endnu mere funky grøn ring og ikke-så-funky grøn lanterne. Lanternen indeholder rigelige mængder af essensen af vilje, som ringen lades op med, der så giver ringens bærer evnen til at skabe alt hvad han kan finde på, så længe hans vilje er stærk nok. Sektor 2814's Green Lantern - en lilla skabning ved navn Abin Sur - fangede frygt-essensen kaldet Parallax og spærrede ham/den/det inde på planeten Ruyt i den Forsvundne Sektor. Men frygt-essensen Parallax er skide smart, så han flygtede fra sit fængsel, åd to planeter og dræbte fire Green Lanterns, før end han/den/det fandt frem til Abin Sur og fik hævn.
Filmen starter da Abin Sur døende styrter ned på Jorden, hvor hans Green Lantern-ring automatisk udvælger den næste Green Lantern for sektor 2814 - smart, ik'? Valget falder på den åh-så-rebelske, ih-så-dumdristige og oh-så-veltrænede testpilot Hal Jordan. Hal bliver bragt til Green Lantern Corps hjemplanet Oa, hvor han bliver trænet af den rynkede Tomar-Re, den tonstunge Kilowog og ikke mindst lederen af Green Lantern Corp, Sinestro. Inden længe er Parallax (du ved, frygt-essensen) på vej mod Jorden, muligvis fordi han/den/det er sulten efter en klump flydende lava i små-forurenet indpakning. Det er så op til Hal at stoppe Parallax (essensen... af frygt...) og Parallax's ufrivillige medhjælper i form af senator-sønnen og videnskabsmanden Hector Hammond, der er blevet til Elefantmandens onde tvilling, efter at være blevet smittet med frygt-essens da han obducerede Abin Surs lig. Og hvis du kan finde på noget mere langt ude end det her uden at ryge livsfarlige mængder pot, er du god. Hov, og der er en tøs med, som både Hal og Hector synes er herre-lækker...
Det her er tosset. Ingen sindsstabil biografgænger vil jo nogensinde kunne hverken identificere sig eller følge med i denne historie. Alligevel er det netop denne tossede historie og mytologi, der er Green Lanterns force. Efter i årevis at være blevet stopfodret med historier om den ene superhelts opståen efter den anden, er det direkte forfriskende at se noget så uhæmmet fantasifuldt og nærmest manga-agtigt som det her. Det er dog også ensbetydende med, at denne film ikke et godt sted at starte, hvis du aldrig har set en superheltefilm. Man skal umiddelbart igennem sine Superman-/Iron Man-/Bicycle Man-film, før end man er mentalt klar til Green Lanterns mytologiske syretrip.
Det kommer forhåbentlig ikke som en overraskelse, at man skal lede længe efter den dybere mening med Green Lantern. Det her er tomme tønder og de buldre lige præcist så meget som man regner med. Det er popcorn-gnaskende gøgl fra ende til anden, nøjagtigt som så mange andre af sommerens såkaldte blockbustere, men hvor mange af de andre film ofte har taget sig selv alt for alvorligt, er Green Lantern ret god til at placerer tungen i sin kind på de helt rigtigt tidspunkter. Det er noget Ryan Reynolds i rollen som Hal Jordan er god til og selvom han balancerer på grænsen til at blive 100 % irriterende smart-ass, overtræder han den aldrig. Birollerne fyldes ud af en imponerende liste af will-be's eller has-been's, der tilsammen er ganske godt castet. Dog er det Peter Sarsgaard der stjæler showet som den onde, deforme videnskabsmand Hector, men det gør han stort set altid.
Green Lantern er en Tegneseriefilm med stort T. Den prøver ikke at gøre sin superhelte-mytologi mere jordnær end den er - hvilket også næsten ville være umuligt. Det er ikke et mesterværk og den er ude af din bevidsthed lige så hurtigt som den kom ind, men mens den tæsker løs på alle dine sanser, er den en fornøjelse.
(P.s. Hvis du ikke er indædt modstander af 3D, så kan vi for en gangs skyld anbefale den ekstra dimension. Det gjorde i hvert fald ikke filmen værre.)
Green Lantern er baseret på tegneserien af samme navn. Yup, det er blevet tid til endnu en film om en helt almindelig Joe Six-pack der af ligegyldige årsager får en maske på, for derefter at skulle dele håndmadder ud til mere eller mindre eller endnu mindre skræmmende skurke. Men hvor superheltene indtil videre har været baseret i stærkt genkendelige miljøer (Iron Mans virkelige verden, Thors mytologiske verden, Cpt. Americas 2. Verdenskrig), så smider Green Lantern en helt ny og anderledes mytologi på bordet. Fans af tegneserien vil naturligvis vide alt om Parallax, Oa og essensen af vilje, men I andre skal nok lige forberede jer på at gabe over en meget stor og fantasifuld bid superhelte-pladder, så hold på hat og briller...
Millioner af år før Jorden blev formet, brugte en gruppe rumvæsner (Universets Vogtere) det grønne essens af vilje, til at skabe en intergalaktisk sammenslutning af vogtere kaldet Green Lantern Corp. De delte universet ind i 3.600 sektorer og valgte en Green Lantern til at passe på hver sektor. Enhver Green Lantern blev udstyret med en funky grøn dragt og en endnu mere funky grøn ring og ikke-så-funky grøn lanterne. Lanternen indeholder rigelige mængder af essensen af vilje, som ringen lades op med, der så giver ringens bærer evnen til at skabe alt hvad han kan finde på, så længe hans vilje er stærk nok. Sektor 2814's Green Lantern - en lilla skabning ved navn Abin Sur - fangede frygt-essensen kaldet Parallax og spærrede ham/den/det inde på planeten Ruyt i den Forsvundne Sektor. Men frygt-essensen Parallax er skide smart, så han flygtede fra sit fængsel, åd to planeter og dræbte fire Green Lanterns, før end han/den/det fandt frem til Abin Sur og fik hævn.
Filmen starter da Abin Sur døende styrter ned på Jorden, hvor hans Green Lantern-ring automatisk udvælger den næste Green Lantern for sektor 2814 - smart, ik'? Valget falder på den åh-så-rebelske, ih-så-dumdristige og oh-så-veltrænede testpilot Hal Jordan. Hal bliver bragt til Green Lantern Corps hjemplanet Oa, hvor han bliver trænet af den rynkede Tomar-Re, den tonstunge Kilowog og ikke mindst lederen af Green Lantern Corp, Sinestro. Inden længe er Parallax (du ved, frygt-essensen) på vej mod Jorden, muligvis fordi han/den/det er sulten efter en klump flydende lava i små-forurenet indpakning. Det er så op til Hal at stoppe Parallax (essensen... af frygt...) og Parallax's ufrivillige medhjælper i form af senator-sønnen og videnskabsmanden Hector Hammond, der er blevet til Elefantmandens onde tvilling, efter at være blevet smittet med frygt-essens da han obducerede Abin Surs lig. Og hvis du kan finde på noget mere langt ude end det her uden at ryge livsfarlige mængder pot, er du god. Hov, og der er en tøs med, som både Hal og Hector synes er herre-lækker...
Det her er tosset. Ingen sindsstabil biografgænger vil jo nogensinde kunne hverken identificere sig eller følge med i denne historie. Alligevel er det netop denne tossede historie og mytologi, der er Green Lanterns force. Efter i årevis at være blevet stopfodret med historier om den ene superhelts opståen efter den anden, er det direkte forfriskende at se noget så uhæmmet fantasifuldt og nærmest manga-agtigt som det her. Det er dog også ensbetydende med, at denne film ikke et godt sted at starte, hvis du aldrig har set en superheltefilm. Man skal umiddelbart igennem sine Superman-/Iron Man-/Bicycle Man-film, før end man er mentalt klar til Green Lanterns mytologiske syretrip.
Det kommer forhåbentlig ikke som en overraskelse, at man skal lede længe efter den dybere mening med Green Lantern. Det her er tomme tønder og de buldre lige præcist så meget som man regner med. Det er popcorn-gnaskende gøgl fra ende til anden, nøjagtigt som så mange andre af sommerens såkaldte blockbustere, men hvor mange af de andre film ofte har taget sig selv alt for alvorligt, er Green Lantern ret god til at placerer tungen i sin kind på de helt rigtigt tidspunkter. Det er noget Ryan Reynolds i rollen som Hal Jordan er god til og selvom han balancerer på grænsen til at blive 100 % irriterende smart-ass, overtræder han den aldrig. Birollerne fyldes ud af en imponerende liste af will-be's eller has-been's, der tilsammen er ganske godt castet. Dog er det Peter Sarsgaard der stjæler showet som den onde, deforme videnskabsmand Hector, men det gør han stort set altid.
Green Lantern er en Tegneseriefilm med stort T. Den prøver ikke at gøre sin superhelte-mytologi mere jordnær end den er - hvilket også næsten ville være umuligt. Det er ikke et mesterværk og den er ude af din bevidsthed lige så hurtigt som den kom ind, men mens den tæsker løs på alle dine sanser, er den en fornøjelse.
(P.s. Hvis du ikke er indædt modstander af 3D, så kan vi for en gangs skyld anbefale den ekstra dimension. Det gjorde i hvert fald ikke filmen værre.)
Filmnørdens personlige karakter:
Forfriskende fantasifuld og uhæmmet.
2 comments:
Lige en rettelse: :-)
Green Lantern er ikke Marvel. Det er DC comics ( Superman, Batman .
Ellers fed podcast :-)
hov skulle have været under podcast. sorry
Send en kommentar