- Film: Contagion
- Medvirkende: Matt Damon, Gwyneth Paltrow, Laurence Fishburne
- Instruktion: Steven Soderbergh (Traffic, Ocean's Eleven, The Informant)
- Premiere: 3. november 2011
Anmeldt af Casper K. I. Christensen
Man får hurtigt på fornemmelsen, at Steven Soderbergh i Contagion prøver at gøre for bakterier, hvad Steven Spielberg i Nærkontakt af tredje grad, gjorde for rumvæsner. Nej, ikke at fortælle en historie om hvor skide bange vi er for mystiske baciller, der ender med at spille en lille melodi og lande i nærheden af en geologisk sjældenhed, kun for at give os en krammer. Med Nærkontakt forsøgte Spielberg at give os det mest realistiske bud på hvordan hændelsesforløbet ville udfolde sig, hvis Jorden en dag fik besøg af venligtsindede rumvæsner. Nu gør navnebror Soderbergh det samme, men med en ustoppelig, dødbringende virus i stedet. Her stopper sammenligningerne så også mellem disse to film.
Fra host til panik
En forretningsrejsende kvinde kommer hjem til USA efter en tur til Asien. Indenfor et lille døgns tid fra sin hjemkomst, er hun død af mystiske årsager, der mest af alt minder om influenza. Flere dør på lignende måde og hvad der i begyndelsen ligner enkeltstående tilfælde, viser sig hurtigt at have et mønster og hurtigere end myndighederne kan nå at følge med, står det klart at Jorden er godt i gang med at blive renset for mennesker, takket være en resistent og muterende virus. Hvert menneske forsøger at forholde sig til situationen på hver sin måde, mens alverdens regeringer og folkesundhedsansvarlige instanser forsøger at dæmme op for henholdsvis virus og panik.
Alvor og realisme
Som sådan baserer Contagion sig ikke på en synderligt original idé, men aldrig er emnet blevet behandlet med en sådan alvor og realisme, som Soderbergh gør det her. Han fortæller sin historie gennem en hel flok hovedpersoner, såsom det intetanende offer (Gwyneth Paltrow), hendes forvirrede mand og familiefar (Matt Damon), den stressede doktor (Laurence Fishburne) og den febrilske dommedagsprofet (Jude Law). Ensemble-rollelisten er et af Soderberghs mange kendetegn og her bruges det til god effekt, som en måde for publikum at få dybere indblik i en meget stor historie der har mange forskellige konsekvenser for mange forskellige mennesker, der alle reagerer meget forskelligt.
Overblik på bekostning
En negativ side ved denne flersporede fortællemåde er, at det bliver sværere at lade sig følelsesmæssigt involvere. Filmen har ganske enkelt ikke tid til at dvæle ved den enkeltes historie, fordi vi skal videre til placeringen af den næste brik i dette meget store puslespil. Det skal dog siges at en del af Gwyneth Paltrows og Matt Damons scener går lige i mellemgulvet, fordi netop disse to skuespillere med en legende lethed får formidlet deres håbløse forfærdelse med pletskydende overbevisning. Til gengæld er Jude Law som bloggende dommedagsprofet og Marion Cotillard som samvittighedsfuld virus-efterforsker mindre overbevisende. You win some, you lose some.
Videnskaben i centrum
Contagion kæmper hårdt for det, men slipper aldrig helt af med at minde om et velproduceret, edu-entertainende BBC/Discovery Channel doku-drama, med overraskende kendte skuespillere på rollelisten. Spørgsmålet er imidlertid om det nogensinde har været Soderberghs mening. Det gennemførte, videnskabelige tankeeksperiment er og bliver filmens centrum, mens de mange enkeltstående personers historier forbliver dele af denne større helhed. Dette er uden tvivl et aspekt ved Contagion som Spielberg ikke ville bryde sig om. Soderbergh virker derimod ikke til at være bange for at hans publikum keder sig, så snart de ikke gnider tårer væk fra øjnene eller knytter næven i spænding. Således byder Contagion på mere Illustreret Videnskab end du måske forventer, men det er egentlig også ganske forfriskende, at se en film der kræver mere hjerne- end hjerteaktivitet. Det bliver ikke en klassiker, men som tankevækkende science-faction fungerer den fint på sine egne præmisser.
Filmnørdens karakter:
Lærerig og tankevækkende, men også distancerende.
Fra host til panikEn forretningsrejsende kvinde kommer hjem til USA efter en tur til Asien. Indenfor et lille døgns tid fra sin hjemkomst, er hun død af mystiske årsager, der mest af alt minder om influenza. Flere dør på lignende måde og hvad der i begyndelsen ligner enkeltstående tilfælde, viser sig hurtigt at have et mønster og hurtigere end myndighederne kan nå at følge med, står det klart at Jorden er godt i gang med at blive renset for mennesker, takket være en resistent og muterende virus. Hvert menneske forsøger at forholde sig til situationen på hver sin måde, mens alverdens regeringer og folkesundhedsansvarlige instanser forsøger at dæmme op for henholdsvis virus og panik.
Alvor og realismeSom sådan baserer Contagion sig ikke på en synderligt original idé, men aldrig er emnet blevet behandlet med en sådan alvor og realisme, som Soderbergh gør det her. Han fortæller sin historie gennem en hel flok hovedpersoner, såsom det intetanende offer (Gwyneth Paltrow), hendes forvirrede mand og familiefar (Matt Damon), den stressede doktor (Laurence Fishburne) og den febrilske dommedagsprofet (Jude Law). Ensemble-rollelisten er et af Soderberghs mange kendetegn og her bruges det til god effekt, som en måde for publikum at få dybere indblik i en meget stor historie der har mange forskellige konsekvenser for mange forskellige mennesker, der alle reagerer meget forskelligt.
Overblik på bekostningEn negativ side ved denne flersporede fortællemåde er, at det bliver sværere at lade sig følelsesmæssigt involvere. Filmen har ganske enkelt ikke tid til at dvæle ved den enkeltes historie, fordi vi skal videre til placeringen af den næste brik i dette meget store puslespil. Det skal dog siges at en del af Gwyneth Paltrows og Matt Damons scener går lige i mellemgulvet, fordi netop disse to skuespillere med en legende lethed får formidlet deres håbløse forfærdelse med pletskydende overbevisning. Til gengæld er Jude Law som bloggende dommedagsprofet og Marion Cotillard som samvittighedsfuld virus-efterforsker mindre overbevisende. You win some, you lose some.
Videnskaben i centrumContagion kæmper hårdt for det, men slipper aldrig helt af med at minde om et velproduceret, edu-entertainende BBC/Discovery Channel doku-drama, med overraskende kendte skuespillere på rollelisten. Spørgsmålet er imidlertid om det nogensinde har været Soderberghs mening. Det gennemførte, videnskabelige tankeeksperiment er og bliver filmens centrum, mens de mange enkeltstående personers historier forbliver dele af denne større helhed. Dette er uden tvivl et aspekt ved Contagion som Spielberg ikke ville bryde sig om. Soderbergh virker derimod ikke til at være bange for at hans publikum keder sig, så snart de ikke gnider tårer væk fra øjnene eller knytter næven i spænding. Således byder Contagion på mere Illustreret Videnskab end du måske forventer, men det er egentlig også ganske forfriskende, at se en film der kræver mere hjerne- end hjerteaktivitet. Det bliver ikke en klassiker, men som tankevækkende science-faction fungerer den fint på sine egne præmisser.
Filmnørdens karakter: Lærerig og tankevækkende, men også distancerende.
0 comments:
Send en kommentar