torsdag den 2. februar 2012

Anmeldelse: Lærkevej - Til døden os skiller

  • Film: Lærkevej - Til døden os skiller
  • Medvirkende: Søs Egelind, Søren Spanning, Henrik Prip
  • Instruktion: Mogens Hagedorn
  • Premiere: 2. februar, 2012


Anmeldt af Casper K. I. Christensen

Når man har undgået tv-serien Lærkevej som pesten, giver det god plads til at opbygge et lager med fordomme, for det kan vel kun gå galt, når danskere prøver at lave en serie løst baseret på samme opskrift, der gjorde Desperate Housewives så populær. Så hvordan virker mødet med denne film, når man ikke har noget kendskab til tv-serien?

Faktisk overraskende godt, for filmen går nemlig ud fra at man allerede kender serien, hvilket gør at den undgår at vade for meget i tung etablering af sine karakterer. Som Lærkevej-novice skal man altså gøre en indsats for at sætte sig ind i filmen/seriens verden. Det kan både være irriterende, for hvem er de her mennesker egentlig? Samtidig kan det være en sjov udfordring, for som udenforstående tvinges man til at prøve, at stykke karakterernes baggrundshistorier sammen, på basis af deres reaktionsmønstre og indirekte hentydninger til deres personligheder.

Filmens væld af karakterer kan således være lidt svært at finde rundt i, men som den skrider frem, falder de fleste på plads. Samtidig lykkes det overraskende nok skuespillerne, at give dem lidt dybde. Og så er Lærkevej ikke nær så tumpet skrevet, som man kunne frygte.

Alligevel er det svært at anbefale filmen, for målet er tydeligvis at den skal være sjov og det er den bare ikke. Først i filmens sidst 1/4-del kommer der lattervenlige situationer og replikker på bordet, der hæver sig lidt over laveste fællesnævner, men da er det altså for sent. Filmens absolut største problem er dog, at den ikke har en historie - eller rettere, den har alt for mange. Alle de forskellige små familier har hver deres lille historie kørende, hvor nogle ganske vist er mere fremtrædende end andre, men der mangler virkelig en samlende, rød tråd.

Lærkevej - Til døden os skiller er ikke en film for andre end folk der elsker serien. Den lugter langt væk af at være skruet sammen, for at vride lidt bio-lommepenge ud af netop denne målgruppe, for der er ingen andre ambitioner at spore i den. At skuespillet ikke stinker og at manus ikke er håbløst, er ganske vist positive overraskelser, men det er slet ikke nok til at gøre filmen anbefalelsesværdig.

Filmnørdens karakter:
Kun for hardcore fans.

0 comments:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...