mandag den 14. januar 2013

Hjørnets spontane kommentarer til nattens Golden Globe-vindere


BEST PICTURE, DRAMA
Argo - Django Unchained / Life of Pi / Lincoln / Zero Dark Thirty
Argo som bedste drama-film? Hmm... Som en popcorns-thriller fungerer den glimrende, men den opskruede og overdrevne Hollywood-spænding, der lader sit kildemateriale ligge og ralle i vejkanten, fortjener ikke bifald.

BEST PICTURE, MUSICAL OR COMEDY
Les Miserables - Best Exotic Marigold Hotel / Moonrise Kingdom / Salmon Fishing in the Yemen / Silver Linings Playbook
Okay, så vi har ikke set Les Mis og grundlæggende virker den som et ret stort og unikt stykke arbejde. Skuespillerne synger live på settet og sådan noget.

BEST DIRECTOR
Ben Affleck, Argo - Kathryn Bigelow, Zero Dark Thirty / Ang Lee, Life of Pi / Steven Spielberg, Lincoln / Quentin Tarantino, Django Unchained
Helt fint at Ang Lee ikke vinder for Life of CGI, men skulle Ben Affleck have instrueret en bedre film (eller en film bedre) end Steven Spielberg, Kathryn Bigelow og Quentin Tarantino?... ER I GÅET HELT FRA FORSTANDEN? Benaff er ikke engang nomineret til en Oscar, og selvom det faktisk måske er lidt uretfærdigt, så er Argo da ikke et vidunder indenfor instruktion. I så fald skal forventningerne til de andre nominerede film skrues væsentligt ned og det tror vi simpelthen ikke på. Nej, her slog The Hollywood Foreign Press-syndromet til igen.

BEST ACTOR, DRAMA
Daniel Day-Lewis, Lincoln - Richard Gere, Arbitrage / John Hawkes, The Sessions / Joaquin Phoenix, The Master / Denzel Washington, Flight
Hvornår begynder Daniel at give sine awards til andre? Man skulle mene at en kaminhylde kun kan være en vis størrelse, inden den begynder at se helt latterlig ud.

BEST ACTRESS, DRAMA
Jessica Chastain, Zero Dark Thirty - Marion Cotillard, Rust and Bone / Helen Mirren, Hitchcock / Naomi Watts, The Impossible / Rachel Weisz, The Deep Blue Sea
Hmm... Tjo. Har ikke set Zero endnu, så den er svær at kommentere på, men eftersom Jessica C stort set altid er sej, så er den nok ikke helt ufortjent.

BEST ACTOR, COMEDY OR MUSICAL
Hugh Jackman, Les Miserables - Jack Black, Bernie / Bradley Cooper, Silver Linings Playbook / Ewan McGregor, Salmon Fishing in the Yemen / Bill Murray, Hyde Park on Hudson
Det er sgu lidt synd, at Les Mis har kapret den eneste ærlige chance for komedierne i årets prisuddelingen, for selvom vi ikke har set Les Mis endnu, så er vi ret sikre på at den ikke er skide skæg. Golfklap til Hugh alligevel. Fedt at se ham score lidt awards-opmærksomhed.

BEST ACTRESS, COMEDY OR MUSICAL
Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook - Emily Blunt, Salmon Fishing in the Yemen - Judi Dench, Best Exotic Marigold Hotel / Maggie Smith, Quartet / Meryl Streep, Hope Springs
Samme år som hun giver os The Hunger Games, vinder hun en Golden Globe. Der er et eller andet fundamentalt og principielt forkert i det.

BEST SUPPORTING ACTOR
Christoph Waltz, Django Unchained - Alan Arkin, Argo / Leonardo DiCaprio, Django Unchained / 
Philip Seymour Hoffman, The Master / Tommy Lee Jones, Lincoln
Lige meget om Christoph Waltz ender med at blive så stor og kendt en skuespiller, at de omdøber Hollywood til Hollywaltz og at en Oscar pludselig skifter navn til en Christo, så vil Herr Christoph Waltz hermed altid være kendt som "ham tyskeren fra Tarantino-filmene". Tillykke.

BEST SCREENPLAY
Quentin Tarantino, Django Unchained - Mark Boal, Zero Dark Thirty / Tony Kushner, Lincoln / David O. Russell, Silver Linings Playbook / Chris Terrio, Argo
Fedt!

BEST ANIMATED FEATURE
Brave - Frankenweenie / Hotel Transvylvania / Rise of the Guardians / Wreck-It Ralph
Ikke fedt!

BEST FOREIGN LANGUAGE FILM
Amour - A Royal Affair / The Intouchables / Kon Tiki / Rust and Bone
Det er jo ikke overraskende, for Amour virker til at have vokset sig ti gange så stor i den amerikanske bevidsthed, som sine mednominerede og det ér også en flot film.

 BEST ORIGINAL SONG
“Skyfall” Skyfall - “For You” Act of Valor / “Not Running Anymore” Stand Up Guys / 
“Safe and Sound” The Hunger Games / “Suddenly” Les Miserables
Selvom der var ALT for lidt auto-tune på Adeles stemme i Skyfall, så er det sgu en meget fed sang. Federe end den film den hører til i hvert fald.

Se listen med alle vinderne her: http://screencrave.com/2013-01-13/2013-golden-globes-winners/

0 comments:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...