lørdag den 4. oktober 2008

Nye Trailers 3

Efter en ekstremt hård tur i Trailerland er Filmnørden vendt hjem med en god fangst...

Vi starter med Hollywoods tilbøjelighed til at filmatisere præsidenter. Om ikke så længe kommer Oliver Stones W om George W. Bush og hans noget alternative vej mod præsidentposten, men lige i hælene på denne, kommer FROST/NIXON. Det er den britiske dramatiker Peter Morgans vildt populære skuespil af samme navn fra 2006, der nu er blevet filmatiseret, med Michael Sheen i rollen som den legendariske journalist David Frost. Filmen handler om hvordan Frost i 1977 gennemførte en række interviews med afgåede præsident Richard Nixon, der under det opsigtsvækkende klimaks på et af interviewene indrømmede, at han havde haft en finger med i Watergate-affæren. "Tricky Dick" spilles af den topgeniale Frank Langella og filmen er instrueret af Oscar-magneten Ron Howard.
Næste stop er et interessant projekt. Gyser-genren er mere populær end nogensinde, men de film der kommer i denne genre, er som oftest dødsyge og uoriginale. Her kommer en film (eller rettere, en række korte tegnefilm), der på en alternativ måde forsøger at gi' dig nogle hårrejse gys. FEARS OF THE DARK er en samling af gyser tegnefilm og det skal blive spændende at se om de virker. Filmnørden tvivler på at de får dansk bio-premiere, men hold øje med dem alligevel.
PRIDE AND GLORY ligner umiddelbart en banal krimi, men når Edward Norton er med, er den højst sandsynlig seværdig. Check traileren ud her.
Sidst men ikke mindst har Quentin Tarantino lagt navn (og lidt ansigt) til den ekstremt bizarre japanske spagetthi-western SUKIYAKI WESTERN DJANGO. Traileren taler fint for sig selv.
Ses snart igen og god fornøjelse ;-)

0 comments:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...