Charlie Wilson's War on Spider-man 3

I går, søndag d. 28., plejede jeg tømmermænd med film. Først klukkede jeg mig igennem Charlie Wilson's War, der jo er en ganske fin film. Jeg har skrevet om filmen før i professionelt øjemed, så jeg har "vænnet" mig til historien, men umiddelbart er det jo en helt vild historie. Den største hemmelige krig USA nogensinde har gennemført - og så er det hele sat igang af en horende drukkenbolt. Anyway, jeg kan kun anbefale Charlie Wilson's War og ikke bare for historien.

- For det første viser Tom Hanks sig fra sin "snavsede" side. Han har en skræmmende mængde all-american-good-guy-roller bag sig, så det er lidt hyggeligt at se, at han godt kan drikke en stiv whiskey (eller tolv) på det store lærred. ("You know you've reached rock bottom when you're told you have character flaws by a man who hanged his predecessor in a military coup.")

- For det andet fordi Philip Seymore Hoffman er for SEJ, som den handlekraftige CIA-mand Gust Avrakotos, der smadrer vinduer på sin chefs kontor, når han bliver arrig. ("For twenty four years people have been trying to kill me! People who know how. Now do you think that’s because my dad was a Greek soda pop maker? Or do you think that's because I'm an American spy? Go fuck yourself, you fucking child!")

- Og for det tredje fordi deres sammenspil resulterer i et af de bedste film-makkerpar i årevis.

Men selvom Charlie Wilson på to timer kunne få russerne ud af Afghanistan, kunne han ikke få tømmermændende ud af mit hoved. Jeg måtte derfor ty til højere magter og valgte (til trods for at jeg synes 1'eren var halv-god og 2'eren halv-dårlig) at kalde på Spider-man 3. Jeg fatter ikke hvorfor den film er en af de mest succesfulde (økonomisk) nogensinde. Det er jo en fucking børnefilm, hvilket måske netop er grunden til succesen. Det ændrer dog ikke på at historien er latterlig og skuespillet alarmerende dårligt. Alt dette til trods, lykkedes det dog for Spider-man at drive mine tømmermænd på flugt, muligvis fordi han ikke hele tiden render rundt med i glas whiskey i hånden - selvom det dog havde gjort filmen uendelig mere interessant. Men er man til den slags superhelte, er det vist Hancock man skal stifte bekendtskab med.

Det var min film-søndag. Ikke den mest interessante post jeg kunne starte min blog med, men det er en start.

God fornøjelse ;-)