tirsdag den 2. marts 2010

Filmnørdens guide til 3D-teknologierne

Nu hvor Avataaaaaaaaaaar (Pocahontas med ordentlige våben) har fyldt så meget i mediebilledet, er det på tide, at uddybe lidt om de forskellige 3D teknologier, som findes i DK. Og lad mig med det samme slå fast, at en ægte filmnørd ikke siger ’3D’, men ’stereoskopisk’. Så er det på plads!

P.t. findes der tre forskellige stereoskopiske teknikker rundt omkring i de danske biografer. Ok, der findes også den velkendte rød-grøn separation (anaglyph blandt fagfolk), men den er så dårlig, at vi ikke gider gennemgå den. Helt basalt søger stereoskopiske teknikker det samme. To filmbilleder med en vinkelforskel, der cirka svarer til forskellen mellem dine to øjnes blik, skal smeltes sammen inde i dit hoved, så resultatet bliver ét dybt billede, men den specifikke teknik hvorpå dette opnås varierer.

Teknik nr. 1: Shutter Glasses

I Planetariet findes den nok mest spektakulære teknik. Her bruges aktive LCD-briller, de såkaldte ”shutter glasses”. Glassene i brillerne indeholder flydende krystaller, som bliver sorte når der sendes strøm gennem dem. Dette sker ved meget høje frekvenser, typisk mellem 96-100 gange i sekundet. Strømmen sørger et batteri i brillen for og synkronisering med projektoren sker via bluetooth, infrarød eller anden lignende teknologi. Det er denne synkronisering, der sørger for, at projektoren viser perspektivet til det øje, som kan se i et givent øjeblik.

Fordele:

* Ghosting problemet (at ting i billedet der bevæger sig, nærmest trækker et spor efter sig) er meget mindre.

Ulemper:

* Selv når der ikke er strøm i et glas, er det mørkere end normale briller. Effekten er cirka som at se tv med solbriller på. Projektoren skal derfor være meget lysstærk, for at oplevelsen ikke skal blive en kende mørk.

* Teknikken har oplevet en del problemer med flimmer, hvilket dog skulle være fikset nu med højere billedfrekvens.

* LCD briller er forholdsvis dyre, ca. 500 kroner per par, så de skal samles ind og genbruges efter hver forestilling.


Teknik nr. 2: Dolby farvespektral teknologi

Dolbys stereoskopiske teknik benytter sig af passive briller og et filterhjul. Foran lampen i projektoren sættes et specielt farvefilter hjul, der deler bølgelængderne fra det røde, grønne og blå lys op i to forskellige bølgelængder. Ved hjælp af korresponderende filtre i brillernes glas er den ene bølgelængde af hver farve lys synlig for det ene øje, den anden for det andet. Således skaber man de to billeder, der sættes sammen igen i hjernen. Teknologien kaldes ”multipleks bølgelængde visualisering”, hell yeah! Teknologien kan opleves i blandt andet Værløse Kino, Palads og Imperial.

Fordele:

* Teknikken kræver ikke en særlig skærm og er således en billigere måde, at opgradere sin biograf (eller stue) til stereoskopisk fremvisning. Hvis projektoren skal bruges til monoskopisk (2D!) projektion, fjerner man bare filterhjulet.

* Man kan lægge hovedet på skrå og stadig få 3D-effekten, hvilket ikke virker med polariserede briller (men hvorfor i alverden skulle man gøre det?).

Ulemper:

* Selv om brillerne er simplere end shutter brillerne, er de ikke smid-væk billige. De skal derfor indsamles og genbruges efter hver forestilling. Til gengæld løber de ikke tør for batteri midt i forestillingen.

* Det roterende farvehjul til projektoren er ikke billigt!

* Farveafgrænsingen i selve filmen skal være meget præcist, for at separationen bliver skarp.


Teknik nr. 3: Ortogonal polarisering

Den sidste og mest udbredte stereoskopiske teknik, er den vi også beskrev i Filmnørdens Podcast #11. Her projiceres to forskelligt polariserede billeder op på en særlig skærm simultant (hvis du er i tvivl om hvad polarisering helt specifikt betyder, så er det retningen på en lysbølges elektriske felt). Det ene billede er polariseret vandret, det andet lodret. Den passive brilles glas indeholder filtre, som bortfiltrerer det ene af billederne for hvert øje. Og vupti, i din hjerne bliver det til dybde. Bonusinfo: Teknikken blev opfundet allerede i 1936 og i 50erne, under ”the 3D craze” var langt de fleste film skabt med denne teknik. Alligevel var det ikke før Avatar, at teknikken brød rigtigt igennem.

Fordele:

* Billige briller, som det ikke gør så meget hvis folk ’kommer til’, at tage med hjem.

Ulemper:

* Kræver et særligt lærred, da et almindeligt lærred forstyrrer polarisationen i sin refleksion af lyset.

Så blev du så meget klogere. Happy stereoscoping!

(Skrevet af Jesper Laursen)

0 comments:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...