Medvirkende: Adam Sandler, Selma Hayek, Chris Rock
Instruktion: Dennis Dugan (Happy Gilmore, Beverly Hills Ninja)
Premiere: 30. september 2010
Skrevet af: Jesper Laursen

Men nu er det ikke sjovt længere. Drengerøve er et Disney-eventyr med røvballedunst. Det er "nøj hvor var fortiden bedre end nutiden" og en bagudstræben til gamle sukkerdryppende familieværdier.
Ok, ok. Rolig nu. Tag din valium. Er du ikke bare en forudindtaget filmsnob, der kun vil se tysk, stum ekspressionisme? Måske. Og jo, jeg er før gået ind til film og set dem med de forkerte forventninger og ikke kunne lide dem. Og jo, på den liste er The Big Lebowski, Sin City, Idioterne og adskillelige andre fantastiske film. Og jo, jeg havde da på fornemmelsen, at det her blev skidt. Men jeg VILLE ikke dømme på forhånd. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for, at det ikke skulle ske. Jeg gik ind for at se den, med en stræben efter et par gode grin, cola og popcorn. Og jeg grinede da også et par gange. Mest af folk der kom til skade fysisk, mens jeg spiste mine popcorn og drak min cola. En overgang troede jeg endda at det var lidt fedt. Jeg troede at det var en genrepastiche. En joke på middelamerikanerens våde drømme om hvordan USA burde være. Men det var meget værre. De mente det... eller også har jeg igen misset noget centralt.


Du er død for mig, Adam Sandler. Jeg skal ikke have mere, hvis det her er hvad du har. Jeg har set episoder af The Bold & The Beautiful, der havde noget mere originalt at sige, end den her film og som på deres egen måde også var sjovere. Den er endda instrueret af Dennis Dugan, der også lavede Happy Gilmore. Endnu et offer i dette trafikuheld af en film.

Ikke drengerøv, bare røv
Køb filmen for en slik på Amazon.co.uk:
1 comments:
Filmnørden er meget modig. Filmnørden gik ind og så denne film og ofrede sig dermed på vores andres vejne.
Tak Filmnørd!
Send en kommentar