Og så var det jo at vi fik lyst til at banke lidt filmnyheder sammen til jer, så god fornøjelse ;-)
Emma Watson ser ud til at have scoret sin første post-
Harry Potter-rolle, i filmen
My Week With Marilyn. Filmen beskriver forholdet mellem
Marilyn Monroe og
Sir Lawrence Oliviers assistent, under indspilningen af
The Prince And The Showgirl og har folk som
Michelle Williams, Kenneth Branagh og
Judy Dench på rollelisten. Filmen instrueres af
Simon Curtis, som vi må være ærlige at sige, at vi aldirg har hørt om.

Vi har opsnappet et billede af
Chris Evans under indspilningerne til den kommende film
Captain America: The First Avenger (baseret på tegneserien af samme navn).
Evans må siges at være et yndet værktøj for instruktører af film baseret på tegnefilm, da han også spiller med i både
Scott Pilgrim Vs. The World, The Losers og
The Fantastic Four 1 & 2. Ja, ja, Oscar-magnet er han ikke ligefrem, men han kan levere en oneliner som få andre i disse dage... og dyrk lige de sindssyge overarme.

Den engelske avis The Guardian har efter lang tids hovedbundskløen fået bikset en liste sammen, over de 100 mest magtfulde mennesker indenfor filmverdenen, med
James Cameron på en fuldstændig absurd ufortjent førsteplads. Ikke at han ikke bør være nr. 1 - vi kan bare ikke li' det! Og vi lader billedet stå et øjeblik... for det er skræmmende nok i sig selv... (
Se resten af listen her).

Det er ingen nyhed, at
Christopher Nolan skulle have en finger med i spillet, når
Superman for Gud ved hvilken gang skal igen-igenfødes på det store lærred. Det ér dog en nyhed, at han nu er i direkte forhandlinger med cigar-gumlerne på Warner Bros., med det formål at blive instruktør på projektet. Dette stjæler kun tid fra afslutningen på hans Batman-trilogi, selvom han påstår han knokler på et Batman 3-manuskript sammen med sin bror!
Kate Beckinsale har sagt ja til at være med i en fjerde
Underworld-film... og vi kunne ikke være mere ligeglade...
Mel Gibson er åbenbart fan af tv-serien
Mad Men, for han har åbenlyst henvendt sig til seriens skaber,
Matthew Weiner, for at snakke om muligheden for at få en gæsterolle i den kommende femte sæson. Det ville være 1 skridt frem efter cirka 27 tilbage for den aldrende filmstjerne, der godt nok stadig har en karriere, men hvor sikker den er må du selv bedømme: hans næste film bliver den
Jodie Foster-instruerede
Beaver, hvor han spiller en mand der konstant render rundt og snakker med sin bæver-hånddukke. Vi ved ikke om det er mest synd for
Mel,
Jodie eller bæveren.
Eddie Fisher er død i en alder af 82 år. "Hvem er
Eddie Fisher???" hører vi dig spørge og det gør vi også. Vi aner ikke hvem han er. Mandens største bedrift var efter sigende, at blive dumpet af
Elizabeth Taylor til fordel for
Richard Burton. Men hey, det er da noget.
Nå, det må være nok for i dag. Ses snart!
0 comments:
Send en kommentar