Film: Up
Medvirkende: Ed Asner, Christopher Plummer, Delroy Lindo
Instruktion: Pete Docter
Premiere: 2. oktober 2009
Lige meget hvad man mener om deres film, så har Pixar Animation Studio genfødt tegnefilmen, siden de lavede Toy Story i 1995. Kun Walt Disney kan måle sig med dem i ambitioner og det har efterladt et stort fedtet Pixar-formet fingeraftryk på nutidens tegnefilmsbranche. Stort set hver eneste film de kommer med, går hen og bliver en tordnende succes, der skovler milliarder af kroner ind og denne tendens ændrer sig næppe med Up.
Historien er simpel. Carl Frederiksen er efterhånden en gammel gubbe og efter et liv dedikeret til kærligheden, familielivet og hans kone, har han taget en drastisk beslutning. Nu skal han nemlig ud og opleve de store eventyr, som han og hans afdøde kone altid snakkede om, men aldrig fik oplevet sammen. Og hvordan gør man så det, når man egentlig bare vil være indendøre i sit lille hyggelige hus, der ligger som en sidste bastion af idyl midt i en skov af skyskrabere? Man binder naturligvis tusinder af balloner til sit hus og flyver afsted mod horisonten. Simpelt og effektivt. Med sig på sin tur får Carl ufrivilligt selskab af den buttede spejderdreng Robert. Den unge, friske gut og den sure, gamle gubbe får hurtigt et godt forhold til hinanden - et venskab der bliver ekstremt vigtigt, jo farligere og mere spændende deres eventyr bliver.
Baseret på tidligere ekstremt positive erfaringer med Pixar-film, er det ikke forkert at sige, at publikum uden tvivl stiller høje krav til Up. Den skal være ekstremt morsom. Den skal være ekstremt spændende. Den skal være ekstremt rørende og sidst men ikke mindst, skal den være hjerneblæsende flot. Det er krav som Pixar gang på gang mere end lever op til, hvilket igen viser hvor solidt og genialt et studie det er. Men kan Up leve 100 % eller mere op til kravene?
Næsten. Den er meget tæt på, men det lykkes efter min ydmyge mening ikke helt. Filmens tekniske side fejler absolut intet. De er og bliver verdens dygtigste computergrafik-nørder og det ses. Up har også en hel række scener, der virkelig er spændende og som nok skal pumpe pulsen i vejret på både det yngre og ældre publikum. Det er derimod intet i forhold til hvor rørende og gribende en film det er. Under i hvert fald et par af scenerne, sad undertegnede og fik en meget stor klump i halsen. Det er utroligt at en tegnefilm kan være så meget mere effektiv indenfor dette felt, set i forhold til "virkelige" film.
Men så kommer vi til det punkt, hvor Up efter min mening ikke helt leverer. Det er helt sikkert en subjektiv fornemmelse, men jeg synes ganske enkelt ikke der var sjov nok. Guderne skal vide at jeg har grinet min røv af led over film som Finding Nemo, The Incredibles og Toy Story, og der er da også gode grin at finde i Up, men den kommer aldrig helt op og ringe.
Nu skal det jo siges, at det næsten er uretfærdigt at sammenligne Pixar-film med normale film, for de normale film vil altid stå i skyggen af Pixars bragende succes og genialiteter. Set i forhold til alle andre nyere komedier, finder du helt sikkert mest at grine af i Up. Men sammenlignet med andre Pixar-film, ligger den under deres vante standard for humor.
Up skal naturligvis ha' en karakter og her vælger jeg altså at sammenligne den med tidligere Pixar-film. Jeg ville på et split-sekund tildele seks stjerner til både Ratatouille, The Incredibles, Finding Nemo og Toy Story 1+2. Up kan efter den målestok ikke komme op på mere end fire stjerner.
Det er der en del forklaringer på. Mest nævneværdigt er det simple faktum, at jeg ikke synes den var nær så underholdende som tidligere Pixar-succeser. Men derudover mangler Up den "hemmelige" ingrediens, der har givet andre Pixar-film deres unikke flair: fokus på én specifik verden. Toy Story havde legetøjs-verdenen. Finding Nemo havde fiske-verdenen. The Incredibles havde superhelte-verdenen. Ratatouille havde restaurant- og rotte-verdenen. Så knivskarpt kan man ikke beskrive Up's verden. Den foregår i en nye og lidt underlig eventyrverden, som publikum ingen referencer har til i forvejen, i modsætning til førnævnte film. Dermed skal Up introducere og realisere en helt ny verden for sit publikum, og det stjæler noget af energien fra filmen. Men lad mig understrege, at denne kritik jo er baseret på andre Pixar-film. Måler man Up efter den generelle standard for tidens biograffilm, ville dens karakter blive højere.
Og en sidste ting: SE DEN PÅ ENGESLK!!! Normalt klarer Pixar-filmene det ret godt i oversættelsen til dansk, men det er ikke tilfældet med Up. Den fortjener helt klart at blive set på sit originalsprog. Og så god fornøjelse ;-)
Filmnørdens karakter:
Flot, spændende og rørende, men ikke sååå morsom
Gå til forsiden - klik her!Medvirkende: Ed Asner, Christopher Plummer, Delroy Lindo
Instruktion: Pete Docter
Premiere: 2. oktober 2009
Lige meget hvad man mener om deres film, så har Pixar Animation Studio genfødt tegnefilmen, siden de lavede Toy Story i 1995. Kun Walt Disney kan måle sig med dem i ambitioner og det har efterladt et stort fedtet Pixar-formet fingeraftryk på nutidens tegnefilmsbranche. Stort set hver eneste film de kommer med, går hen og bliver en tordnende succes, der skovler milliarder af kroner ind og denne tendens ændrer sig næppe med Up.
Historien er simpel. Carl Frederiksen er efterhånden en gammel gubbe og efter et liv dedikeret til kærligheden, familielivet og hans kone, har han taget en drastisk beslutning. Nu skal han nemlig ud og opleve de store eventyr, som han og hans afdøde kone altid snakkede om, men aldrig fik oplevet sammen. Og hvordan gør man så det, når man egentlig bare vil være indendøre i sit lille hyggelige hus, der ligger som en sidste bastion af idyl midt i en skov af skyskrabere? Man binder naturligvis tusinder af balloner til sit hus og flyver afsted mod horisonten. Simpelt og effektivt. Med sig på sin tur får Carl ufrivilligt selskab af den buttede spejderdreng Robert. Den unge, friske gut og den sure, gamle gubbe får hurtigt et godt forhold til hinanden - et venskab der bliver ekstremt vigtigt, jo farligere og mere spændende deres eventyr bliver.Baseret på tidligere ekstremt positive erfaringer med Pixar-film, er det ikke forkert at sige, at publikum uden tvivl stiller høje krav til Up. Den skal være ekstremt morsom. Den skal være ekstremt spændende. Den skal være ekstremt rørende og sidst men ikke mindst, skal den være hjerneblæsende flot. Det er krav som Pixar gang på gang mere end lever op til, hvilket igen viser hvor solidt og genialt et studie det er. Men kan Up leve 100 % eller mere op til kravene?
Næsten. Den er meget tæt på, men det lykkes efter min ydmyge mening ikke helt. Filmens tekniske side fejler absolut intet. De er og bliver verdens dygtigste computergrafik-nørder og det ses. Up har også en hel række scener, der virkelig er spændende og som nok skal pumpe pulsen i vejret på både det yngre og ældre publikum. Det er derimod intet i forhold til hvor rørende og gribende en film det er. Under i hvert fald et par af scenerne, sad undertegnede og fik en meget stor klump i halsen. Det er utroligt at en tegnefilm kan være så meget mere effektiv indenfor dette felt, set i forhold til "virkelige" film.Men så kommer vi til det punkt, hvor Up efter min mening ikke helt leverer. Det er helt sikkert en subjektiv fornemmelse, men jeg synes ganske enkelt ikke der var sjov nok. Guderne skal vide at jeg har grinet min røv af led over film som Finding Nemo, The Incredibles og Toy Story, og der er da også gode grin at finde i Up, men den kommer aldrig helt op og ringe.
Nu skal det jo siges, at det næsten er uretfærdigt at sammenligne Pixar-film med normale film, for de normale film vil altid stå i skyggen af Pixars bragende succes og genialiteter. Set i forhold til alle andre nyere komedier, finder du helt sikkert mest at grine af i Up. Men sammenlignet med andre Pixar-film, ligger den under deres vante standard for humor.
Up skal naturligvis ha' en karakter og her vælger jeg altså at sammenligne den med tidligere Pixar-film. Jeg ville på et split-sekund tildele seks stjerner til både Ratatouille, The Incredibles, Finding Nemo og Toy Story 1+2. Up kan efter den målestok ikke komme op på mere end fire stjerner.
Det er der en del forklaringer på. Mest nævneværdigt er det simple faktum, at jeg ikke synes den var nær så underholdende som tidligere Pixar-succeser. Men derudover mangler Up den "hemmelige" ingrediens, der har givet andre Pixar-film deres unikke flair: fokus på én specifik verden. Toy Story havde legetøjs-verdenen. Finding Nemo havde fiske-verdenen. The Incredibles havde superhelte-verdenen. Ratatouille havde restaurant- og rotte-verdenen. Så knivskarpt kan man ikke beskrive Up's verden. Den foregår i en nye og lidt underlig eventyrverden, som publikum ingen referencer har til i forvejen, i modsætning til førnævnte film. Dermed skal Up introducere og realisere en helt ny verden for sit publikum, og det stjæler noget af energien fra filmen. Men lad mig understrege, at denne kritik jo er baseret på andre Pixar-film. Måler man Up efter den generelle standard for tidens biograffilm, ville dens karakter blive højere.Og en sidste ting: SE DEN PÅ ENGESLK!!! Normalt klarer Pixar-filmene det ret godt i oversættelsen til dansk, men det er ikke tilfældet med Up. Den fortjener helt klart at blive set på sit originalsprog. Og så god fornøjelse ;-)
Filmnørdens karakter:Flot, spændende og rørende, men ikke sååå morsom
Trailer for filmen:
4 comments:
Kære Filmnørd!
Vi plejer jo at være ganske enige om de fleste ting, men her må jeg altså rejse mig op og sige fra!
At sammenligne UP med Toy Story osv. synes jeg er at gøre filmen en bjørnetjeneste. UP er en langt modigere film, om et meget anderledes emne. Fortællingsmæssigt synes jeg den er langt mere ambitiøs, og de første 7-10 minutter er, efter min mening, suverænt de bedste, Pixar nogen sinde har produceret. Ja, jeg tror ikke jeg kan komme på nogen animationsfilm der når de højder. Det er filmfortælling når det er aller bedst.
Jeg synes, den start sætter tonen for filmen - og hvis man ser filmen ud fra de første minutter, så er det faktum at den ikke er nær så ha-ha sjov som f.eks. Finding Nemo eller Ratatouille en minimal biting.
Ja, traileren promoverer filmen som en "normal" Pixar-film, med fokus på alle de sjove øjeblikke. Men selve filmens kerne er noget helt andet.
Hvis jeg skulle sammenligne den med andre animationsfilm ville det mere være ting som The Iron Giant eller Porco Rosso osv - film hvor humoren kun er et redskab og ikke kernen.
Jeg er ikke 100% uenig i din karaktergivning, selvom jeg nok synes du er lidt nærig - en stor femtal fra mig! - men jeg er meget uenig i baggrunden for din karakter. Det er fint at sammenligne Pixar med Pixar - men lad dem være individuelle film i hver deres genre, og ikke bare "en Pixar-film".
Vi snakkes!
- Anders
Du har så ret - Up er en meget modig film. Den forsøger at fortælle en historie der er meget rørende og som går nye veje, men det er ikke nok til at gøre det til en god film. Jeg synes ganske enkelt ikke det virker. Derudover har humoren aldrig været kernen i Pixar-film, men altid et værktøj (eller en afledningsmanøvre) så man kan holde publikum underholdt, mens du faktisk ser en interessant og tankevækkende historie, som folk af alle aldre kan relatere sig til når de har grint af og tænker sig lidt om. Dette er ikke tilfældet med Up. For hvad er det denne film egentlig vil fortælle? "Det er aldrig for sent at udleve sine drømme"? "Vær ikke bange for det ukendte"? Skrab humoren og de flotte farver fra og du sidder tilbage med en film der er forholdvis kedelig og uinspirerende. Og kilden til denne skuffelse ligger for mit vedkommende i den åndssvage fugl, de irriterende talende hunde, den stereotype skurk og andre påklistrede elementer der ikke er synderligt essentielle for historien. Det er på overfladen ret originalt, men enhver kan jo finde på noget noget underligt og smøre det ind i noget slap-stick så ungerne griner. Men det er efter min mening ikke i nærheden af at være så godt og solidt og inspirerende, som efter min mening er definitionen "Pixar-elementet".
Men hver filmnørd sin smag ;-)
Pjat med dig Nørd, den er blændende. Og man tuder.
Jeg må sige, at jeg er enig med filmnørden. Fjerner man farverne og den spage humor sidder man tilbage med alle klichéerne for en film; vi har skurken, tabet, der bliver erstattet af et lidt pudsigt venskab, den menneskefjendske mand, der har mistet lysten til relationer. Helt ærligt, filmen flød over med klichéer - og intet af det rørte mig. Klichéerne spænder altså ben for historien og gjorde, at jeg på intet tidspunkt kunne tage dette filmbidrag seriøst. Fabulerende blev filmen aldrig, selvom den virkelig prøvede hårdt. Nej, så vil jeg hellere se en film af den sande fabulerende mester, Hayao Miyazaki
Send en kommentar