Hvor er det dejligt at se jer igen! Jeg har ligget syg i to uger, men er tilbage på benene nu og synes lige det er på sin plads med en personlig hilsen til jer allesammen.
Sygdom

Golden Globes

Så sandt. Avatar er nu den mest indtjenende film nogensinde og det resulterer altså i en omgang priser, selvom det er dybt ufortjent. Ingen tvivl, Avatar fortjener alle de priser den kan score for sine TEKNISKE præstationer, men for at en film skal være den "bedste", så skal den altså kunne meget andet end være flot. Og Avatar er KUN flot. Guderne må vide hvad Hollywood Foreign Press Association har tænkt på, da de valgte Avatar som årets bedste film og James Cameron som årets bedste instruktør.
Men jeg er slet ikke færdig med at sprutte over Golden Globes. Er The Hangover virkelig 2009' bedste musical eller komedie? Er Robert Downey Jr.'s som Sherlock Holmes virkelig 2009's bedste skuespiller i en musical eller komedie? Er UP virkelig 2009's bedste animationsfilm? (Nej, det er Coraline). Jeg fatter det slet ikke. Mange af de andre priser var jeg dog ganske enig i. Jeff Bridges fik for sit skuespil i Crazy Heart. Sandra Bullock fik for The Blind Side. Das Weisse Band fik for bedste udenlandske film.
Alt i alt var det dog det faktum at de to største priser gik til Avatar, der skuffede mest. Så kom Screen Actors Guild Awards og tildelte Bedste Ensemble-skuespil (altså, det bedste hold skuespillere på en film) til Inglourious Basterds, der dælme var en af 2009's største skuffelser. Endnu et fuldstændig uforståeligt valg.
Men så kom Critics Choice Awards og tildelte Bedste Instruktør og Film til Kathryn Bigelow og hendes film The Hurt Locker. Glimrende!
Ja, der er sket meget på prisuddelingsfronten de seneste uger, men det eneste stensikre man kan få ud af at se på resultaterne er: Oscar-uddelingen er umulig at forudse! Mere umulig en normalt, for i alle de små prisuddelinger der ligger op til det store show, plejer der gerne at tegne sig et klart billede af hvilke film der scorer og hvilke film der misser. I år scorer og misser filmene dog i øst og vest, uden noget synligt system eller klart billede. Dette er for det første et tegn på, at Hollywood er i en mindre eksistentiel kriser, men for det andet er det også et tegn på at årets Oscar-uddeling bliver møg spændende. Jeg GLÆDER mig!
Nomineringerne til Oscar-uddelingen offentliggøres d. 2. februar og selve showet løber af stablen d. 7. marts og vi skal nok holde jer opdateret med info ;-)
Fødselsdag

Anmeldelser
Jeg mangler at skrive et HAV af anmeldelser. Alting Bliver Godt Igen, The Road, Up In The Air, Det Regner Med Frikadeller, Kvinden Der Drømte Om En Mand, Nine, Max Manus, Planet 51 og The Men Who Stare At Goats mangler alle at blive anmeldt her på Hjørnet. En håndfuld af dem har vi anmeldt i vores podcast, så de kommer nok ikke med i skreven form på Hjørnet, men resten skal ordnes i en fart. Det vil blive til en række små lyn-anmeldelser, så vi kan få dem af vejen. Mere om dette senere.
Arbejde

Sikken en rodet omgang plidder-pladder, men nu måtte jeg altså bare ud med noget. Håber vi ses snart igen og pas godt på jer selv og se en masse film ;-)
Hygge-hilsen,
Casper C aka. Filmnørden
2 comments:
Jeg er dybt forundret over at du ikke dropper alt arbejde og kun lever for at blogge og lave fabelagtige podcasts. Vi er jo nogen, der er AFHÆNGIGE!
Money makes ze wørld go 'round - desværre ;-)
Send en kommentar