Medvirkende: Joakim Nätterqvist, Stellan Skarsgård, Sofia Helin
Instruktør: Peter Flinth
Premiere: 19. september '08
Det var ikke et tilfælde, at Filmnørden aldrig fik set den første Arn-film. Traileren skræmte ham væk, med sin pompøse, selvophøjede, kærlighedsklistrede, fik jeg sagt pompøse stemning. Langt væk. I embeds medfør blev han dog i dag tvunget til at se Arn II og det var ikke så slemt som forventet.
Karakteren Arn Magnusson - den stoiske, svenske heltekriger, der gi'r den korsridder-gas i Mellemøsten i middelalderen - er en fed fyr. Han fortjener sin egen film, hvilket kun gør det endnu mere ærgerligt, at han skal dele skærmen med et hav af andre mere eller mindre ligegyldige karakterer. Han er næsten hysterisk forelsket i Cecilia, der er blevet smidt i kloster hjemme i Sverige, fordi hendes omgivelser ikke vidste hvad de ellers skulle gøre med hende.
Arn er godt igang med at rydde op i Jerusalem og omegn, da filmen starter og der er nogle glimrende action-scener, der skyder filmen godt igang. Der er noget eksotisk lækkert over actionscenerne i det middelalderlige Mellemøsten. Desværre skifter filmen hurtig fokus til, hvad der sker hjemme i Sverige. Der er noget i gang med de gode svenskere mod de onde svenskere. Lige nu har de gode svenskere tronen, men de onde svenskere lægger onde planer for at overtage den. I den forbindelse har de onde svenskere allieret sig med de endnu ondere danskere og det hele ender med et kæmpe slag. ("Kæmpe" og "kæmpe"... det her stadig en skandinavisk produceret film, så forvent ikke Ringenes Herre-slag, men flot er det nu alligevel).
Dette plot er nok rigtigt spændende i Jan Gillous bøger, men det gør sig ikke så godt i filmen. Der er mange scener hvor Filmnørden tænkte "hmm, det her er garanteret pisse fedt beskrevet i bogen, og nu kæmper Peter Flinth en brav kamp for at opnå samme genialitet på det store lærred". Det lykkedes ikke hr. Flinth så godt, men det er heller ikke helt dårligt. Bare sådan... la-la. Det er hele filmen faktisk. Skuespillet er la-la. Billederne er la-la. Historien er la-la. Musikken er passende, men går i et med tapetet, og er dermed... la-la.
Umiddelbart synes Filmnørden faktisk det var ret fedt, ikke at ha' set den første film. Det er dejligt når alt ikke bliver forklaret og man selv skal gætte sig til og acceptere tingenes tilstand. Det er naturligvis ikke meningen, at man ikke skal ha' set 1'eren, men det gør ikke noget hvis du ikke har.
Dette er ikke en fantastisk film. Det er et OK historisk action-drama, som de fleste godt vil kunne undvære. Hvis du nu alligevel skulle ha' lyst til at se den, så fred være med det. Der findes meget værre film i øjeblikkets danske birografer, som du kunne vælge (og fortryde) at se.
Filmnørdens karakter:Sådan... la-la.
0 comments:
Send en kommentar