onsdag den 27. august 2008

Laursen anmelder: The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor

Begrav Dragekejseren! Ordentligt denne gang!

Film: The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor
Medvirkende: Brenden Fraser, Michelle Yeoh, Jet Li
Instruktør: Rob Cohen
Premiere: 8. august '08
Blog Image
Så har Filmnørdens partner in crime, været i biffen og se Mumien 3 - Dragekejserens Grav. Man kan spørge sig selv hvorfor, men i en lille by ved navn Ski (selvfølgelig i Norge) skulle jeg se en film. Alternativet var Mamma Mia! og når jeg skal vælge mellem nutidens og oldtidens udøde, går jeg altid efter dem med flest våben!!!

Her ville jeg skrive "ADVARSEL - plotspoilers!", men da plottet ikke hænger sammen og du jo på forhånd ved hvem der vinder, så læs bare videre.

Dragekejseren handler i korthed om, at Ricochet Rick O'Connel og hans kone Evelyn prøver at leve et tilbagetrukket liv som Mr & Mrs på et engelsk landsted. Langt ude i Asien graver deres søn, Alex, den onde onde onde Kejser Han (aka Jet Li) op af jorden og slås lidt med en lille lækker ninja-tøs. Hjemme i England kommer der, meget belejligt, en mand fra efterretningstjenesten forbi hos parret O'Connel og beder dem om at bringe The Heart Of Shangri-La til Peking, hvor det skal på museum. I følge legenden indeholder den udødelighedsgørende vand (igen meget belejligt.) Og sidst, men ikke mindst, et sted i Kina venter onde onde onde para-militære tropper på chancen for at overtage styret. Så langt - så godt.

Ægteparret O'Connel kommer til Peking, møder deres søn og ser Dragekejseren. De onde paramilitære tropper dukker op og snupper The Heart Of Shangri-La, som de så hælder ud over Dragekejseren - tror de. For i det samme kommer den frække lille ninja dame flyvende for at dræbe ham - igen. Hun hakker sin kniv i ham, men konstaterer snart "it is a decoy"! Det er nemlig slet ikke Dragekejserens lig de har hældt det livgivende vand på, men en eunuk (tjener uden tissemand). Her starter filmens sande natur; for til trods for at vandet blev hældt på den FORKERTE mumie (som ikke vågner?!), vågner Dragekejseren (som stod lidt væk) OG hans heste!. Det udvikler sig til en usandsynligt stupid bil/hestevognsjagt gennem Pekings gader, komplet med Kinesisk nytår og ild i folks bukser.

Herfra går den vilde jagt, for Dragekejseren er lavet af ler, men han kan blive til et levende, udødeligt menneske, hvis han når frem til Shangri-La og så kan han vække sin slumrende hær. Det vil sige, nej, han kan ikke blive udødelig, for selvfølgelig findes der lige én magisk kniv, som kan gøre det af med ham. Og så...
Blog Image
At fortsætte et forsøg på plotbeskrivelse ville være synd (okay - umuligt), jeg vil derfor springe til min egen mening; Jeg grinede så jeg fik mavekrampe. IKKE af stupide replikker som "here we go again" eller af yak-okser som brækker sig ud over John Hannah, men af plottets totale mangel på nogen som helst form for sammenhæng, som både afføder øjeblikke som ovenstående, men også fantastiske forklaringsreplikker, hvor stakkels skuespillere prøver at forklare hvad der sker, fordi det absolut ikke giver mening.

Et par eksempler:

1. Dragekejseren (endnu af ler) - er på vej mod udødelighedens vande. Pludselig råber den lille lækre ninja: - If he reaches the waters, he will be able to change into all kinds of terrible creatures. WHAT? HVORFOR?

2. Dragekejserens hær er på vej mod Muren. Jeg mener at huske at det stadig er den lille smækre ninja, som pludselig informerer: - If they pass the wall, they will all be imortal! HVORFOOOOOOOOR???

Hvad kan jeg sige... Hvis du skal se den, så efterlad din hjerne i garderoben, nyd yetierne og prøv ikke at brække dig som en yak, når der går ULTRA violiner i den! Oh ja, og her er den fine lille ninja...
Blog Image
Laursens karakter:
LATTERLIG!


Gå til forsiden - klik her!

0 comments:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...