Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Ulf Pilgaard, Tuva Novotny
Instruktør: Kasper Barfod
Premiere: 29. august '08
Forventninger til bageren
Når man ser Kandidaten ligge og bage i ovnen, dufter den rigtigt godt og den ser rigtigt flot ud. Det ligner en flot lagkage, der har alle de rette lag, og de rette ingredienser, i alle de rette mængder. Det ligner en film der er blevet lavet med omhu og med kærlighed for det den skal være: en cool thriller. Og så er det oven i købet dansk hjemmebag, så ens nationale film-stolthed har endda en mulighed for at få et boost. Bageren er Kasper Barfod, og ser man på hvilke film-basser han har bikset sammen før, begynder den nagende tvivl at melde sig. Tempelriddernes Skat og Min Søsters Børn I Egypten… Hmm… Men enhver bager har jo sit glansøjeblik, hvor han vover springet fra at være gemen dej-baskende lærling til fuldblods konditor-mester. Dette er Kasper Barfods spring. Men nok med Filmnørdens hjælpeløse bager-terminologier, for det her er en filmanmeldelse, hvor der ikke skal være sproglig tvivl om den grundlæggende mening.
Et fint startskud
Kandidaten handler om Jonas, en af Danmarks bedste og nyeste advokater (spillet glimrende af Nikolaj Lie-Kaas), der meget gerne vil arbejde i samme advokatfirma som hans afdøde far. Han har et glimrende forhold til firmaets chefer, der for alt i verden gerne vil ha' ham på deres stab. De er dog i tvivl om, at han ikke er helt ovre sin fars død, hvilket er ganske rigtigt. Jonas er nemlig overbevist om, at der er noget lurvet ved den måde hans far døde på. Han mener ikke det var et uheld. Problemet er at han er den eneste, der er af den mening. Og det er et problem, for hans tvivl er blevet til en besættelse, der gør at han aldrig kan finde hvile. Han er en mand ude af balance, på alle måder. Hans situation bliver ikke bedre, da han en efter en bytur vågner op på et værelse på Hotel Skt. Petri, med en blodigt myrdet lækkerbisken af en pige på badeværelset og han intet husker fra aftenen før. Han går i gang med at finde ud af, hvem det er der prøver at snøre ham og kommer i den forbindelse på det farlige spor af, hvad der egentlig skete med hans far.
Stjæl fra de bedste
Nikolaj Lie Kaas er en god skuespiller og han skuffer ikke i rollen som Jonas, men han overrasker heller ikke. Valget af Ulf Pilgaard som hans fars gamle kollega er også godt, men byder ikke på nogen overraskelser. Filmen er flot fotograferet og byder på massevis af stemningsskabende billeder, men uden nogle særlige visuelle overraskelser. Musikken er skruet flot sammen, men byder kun på den overraskelse, at det i perioder er kopieret direkte fra The Bourne Identity, ned til den mindste detalje - ned til den mindste samplede, staccato, effekt-behandlede strygerlyd. Og i musikken gemmer sig faktisk den grundlæggende mentale indstilling, som Kasper Barfod er gået til denne film med. Han har i sit forsøg på at skabe en solid dansk thriller, stjålet så meget fra hans udenlandske inspirationskilder, at filmen ikke er "inspireret af" film X og Y. Den er "kopieret fra" film X og Y, nøjagtigt som musikken er kopieret fra The Bourne Identity. Ingen tvivl, skal man stjæle, så stjæl fra de bedste, så længe du gør det flot nok. Et røveri der er perfekt eksekveret er imponerende og værd at sætte pris på. Og her stjæler Barfod billeder, lyd, stemning og musik fra de bedste, med arme og ben og han gør det godt. Problemet er at han har stjålet historien fra Hollywoods glemmekasse. Kassen med manuskripter, som ingen rigtigt vil kendes ved mere. Dumt gjort.
De altoverskyggende plothuller
Men hvad er det så for en stinker af et loppemarked-manus, Barfod har fået sine lange fingre i? Det er et manus, der har alt. Kærlighed, mord, konspirationer, action, pistoler, biljagter, mafiaen, bedrag og drama. Problemet er, at alle disse fine komponenter burde være bundet stramt sammen af realisme, men det er de ikke. De er bundet sammen af tynde, gennemtraskede klichéer. Et faktum som den ligeså klichéfyldte plakat til filmen også lugter lidt af. En thriller som denne SKAL operere indenfor realismens klokkeklare grænser for at virke, men det gør Kandidaten ikke.
Et eksempel:
Jonas bliver på et tidspunkt arresteret af politiet. På vej til politistationen, sidder de fast i en trafikprop. Betjentene forlader bilen. Dette udnytter Jonas, til at åbne bildøren og flygte (ville en top-advokat rent faktisk gøre dette?). Men man kan ikke bare lige sådan åbne døren i en politibil indefra "passagersædet". Sådan en er skam godt og grundigt låst.
Et andet eksempel:
Jonas er den absolut bedste advokat i Danmark. Han ved alt hvad man kan om mord og gerningssteder. Alligevel forlader han hotelværelset på Skt. Petri uden at tjekke ordentligt efter, om den "myrdede" pige nu rent faktisk ér død? Usandsynligt!
Et trejde eksempel:
Jonas løber tilfældigvis ind i den "myrdede" pige på gaden i København, selvom det er nogle ufatteligt snu og pengestærke hoveder der står bag hele setup'et. Ville de selvsamme snu og pengestærke hoveder ikke ha' sendt hende udenlands efter "mordet", for netop at undgå denne situation?
Rækken af sådanne usandsynlige og urealistiske hændelser er så godt som uendelig. Der findes næsten ikke en scene i filmen, der ikke indeholder et krater af et plothul, som ovennævnte. Det er både ærgerligt og møg irriterende. Netop fordi at ALT andet end filmens plot er så flot lavet, gør at publikum vil føle sig endnu mere røvrendt af filmen. Kasper Barfod har uden tvivl talent. Alle filmens gode aspekter taler jo for sig selv. Men indtil han lærer at en kage ikke bare skal være flot, men også smage godt, så vil han altid bage tørre studenterbrød, fyldt med elementer fra andre film, men uden nogen form for indhold eller personlighed.
Filmnørdens karakter:En røvrending
0 comments:
Send en kommentar