fredag den 27. februar 2009

Stjernernes B-film - del 3

GEORGE CLOONEY
Nu: Hollywoods charmør #1, med hang til at lave practical jokes og tjene MANGE penge.
Før: Hovedrolle i Return Of The Killer Tomatoes! (1988) hvor George spiller pizzabud der bliver forelsket i en smuk pige. Han ved bare ikke at hans udkårne er assistent for en skør professor, der har fremdyrket dræbertomater der kan tage menneskelig form, der naturligvis går amok, som kun dræbertomater kan. Se DET er et plot til en film! Hvor meget federe havde The Hours ikke været med en håndfuld dræbertomater i plottet?
Citat: "That's the bravest thing I've ever seen a vegetable do." - Matt (Clooney)

MICHELLE PFEIFFER
Nu: Super lækker Hollywood-mama, der for længst har opnået legende-status.
Før: Michelle sagde ja til den umulige opgave, at lave en efterfølger til den dengang mest succesfulde musical film nogensinde, Grease. I Grease 2 (1982) har hun hovedrollen og synger og danser mere end hun nogensinde har gjort siden (heldigvis). Utroligt nok er dette ikke en dårlig film. Faktisk er der en hel del der mener denne er bedre end originalen, mest fordi Pfeiffer ganske enkelt spiller glimrende, hvilket siger ikke så lidt om hendes talent.
Citat: "I want a whole lot more than the boy next door. I want hell on wheels." - Stephanie (Pfeiffer)

JULIA ROBERTS
Nu: Stinkende velhavende superstjerne, med flere tænder end normale mennesker.
Før: Julia spillede sammen med Justine Bateman (Mallory fra tv-serien Blomsterbørns Børn) i filmen Satisfaction (1988). Filmen handler om et band med fire piger og en dreng, der bruger en sommer sammen på et feriested. De deler alle sammen værelse og man følger filmen igennem deres op og nedture… hvis man da ikke er blevet hjernedød af kedsomhed inden.
Citat: "Think of all the clothes I could have bought in Europe" - Daryle (Roberts)

TOM HANKS
Nu: Verdens højest betalte skuespiller… intet mindre.
Før: Før nørder kunne spilde deres liv i online rollespil, måtte de spilde deres liv i offline rollespil, såsom Dungeons & Dragons. I filmen Mazes And Monsters (1982) spiller Tom Hanks ekstremt dårligt OG Dungeons & Dragons på samme tid - ta-daa! Han får en hjernenedsmeltning og begynder at tro at spillet er virkelighed. Filmen var endnu en i rækken af uha-D&D-hjernevasker-vores-ungdom-film, der huserede i 80'erne.
Citat: "I am Pardue, and I am a holy man." - Robbie (Hanks)

JACK BLACK
Nu: Hyper-aktiv comedy-mester.
Før: Engang lavede Black andet end komedier, men ikke fordi han havde lyst. Intet andet end ubetalte el-regninger og for mange mikroovns-nudler kan få en wannabe-skuespiller til at være med som skolebøllen Slip i The Neverending Story III (1994). Her viser Black tydeligt hvad han ikke kunne dengang, nemlig spille skuespil, men det var der ikke nogen i filmen der kunne, så han passer fint ind.
Citat: (Om lykkedragen) "Looks like he's all out of luck" - Slip (Black)

0 comments:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...