THE END… version 2

THE END er ikke altid THE END. Mange kendte filmslutninger er ikke helt som de var planlagt og instruktører lefler gerne for utilfredse pengemænd eller et skuffet test-publikum.

... Ripley kravler skræmt ind i en rumdragt og lokker med hård bitch-snilde den klamme alien ind i luftskakten og blæser den stor-savlende satan ud i intetheden. Derefter går hun i seng, alt er fryd og rum-gammen og rulleteksterne kører over lærredet...

1-0 til hjernegnaskeren
Det er de færreste der ikke nikker genkendende til denne fine slutning, på en af filmhistoriens mest kendte horror-film, Alien. Men bare fordi filmen ender sådan, betyder det ikke, at det egentlig var sådan instruktøren Ridley Scott havde planlagt det. Han ville gerne ha’ at gamle Sølvtand havde bidt hovedet af Ripley, sat sig ved roret i rumskibet med fin udsigt til jorden, og så ellers ha’ kaldt over radioen… med hendes stemme. The end! Det syntes filmselskabet 20th Century Fox ikke var så smart, så Scott blev nød til at gå efter den lykkelige slutning. Sådan sker det ofte at slutninger ikke altid er hvad de skulle ha’ været, og ofte er det endda publikum der får lov at bestemme…

Fra happy til not-so-happy
Tag eksempelvis Steven Spielbergs blødsødne komedie The Terminal fra 2004. Filmen var et rent hyggeprojekt for den store filmmager, men det holdt hverken pressen eller filmnørderne fra at spinde guld på, at han vist nok havde ændret slutningen i sidste øjeblik, på grund af reaktioner fra et test-publikum i Californien. Det er sædvane, at instruktører viser deres film for et test-publikum inden premieren, og at en instruktør ændrer i filmen på baggrund af reaktioner fra dette publikum, er heller ikke unormalt. Bare det ikke bliver offentliggjort, for så virker instruktøren ikke just visionær. Det rygtes at Spielberg ændrede The Terminal-slutningen fra at Tom Hanks og Catherine Zeta-Jones får hinanden, til at de IKKE får hinanden. Blev slutningen ændret fordi test-publikummet ikke brød sig om den? Endnu en Hollywood-hemmelighed der sidenhen er gået i glemmebogen. Det ville ikke være første gang at Spielberg, en af filmhistoriens mest kendte instruktører, gør hvad publikum siger han skal. Da han i tidernes morgen lavede Dødens Gab, viste han filmen for forskellige test-publikum, med to forskellige slutninger. I den ene dør hajen bare af sine sår og i den anden eksploderer den. Den sidste slutning ramte mest plet, og derfor valgte han den.

Publikum reddede Chewbacca
Hans gode ven George Lucas er heller ikke bange for at lefle lidt for publikum. I den allerførste version af Star Wars VI: Jediridderen Vender Tilbage, sprang Tusindårsfalken og dermed også Chewbacca i luften, i forbindelse med ødelæggelsen af Dødsstjernen. Det hadede test-publikummet og Lucas tog konsekvensen og ændrede det, så skibet og Chewbacca overlevede. Nogle gange skal der bare en bemærkning til, såsom da Brad Pitt svinede The Devil’s Own til og instruktøren Alan J. Pakula straks beordrede, at en ny slutning skulle filmes. Se, dét er ægte starpower. Da bosserne på New Line ville ha’ skruet en mere happy slutningen på Se7en, slog Brad i bordet og sagde nej. Slutningen blev, og er som den er i dag. Denne tendens til, at lefle for publikum eller filmbosser, vil altid være en del af filmverdenen, som da M. Night Shyamalan (Den Sjette Sans, Signs) lagde sidste hånd på en ny slutning til hans gyser The Village. Filmnørden skal ikke afsløre noget, andet end at når/hvis du ser den, så er det altså THE END version 2 du bliver serveret. Bon appetit!

Gå til forsiden - klik her!