onsdag den 11. marts 2009

Polakificerede filmplakater - det' weird!

I østeuropa og især Polen, findes der en bizar tradition for, at vestlige filmplakater, bare ikke er gode nok. Derfor laver de deres egne og det med ofte surrealistiske resultater. Filmnørden har forsøgt at undersøge hvorfor de dog gør det, men kan ikke finde nogen forklaring. Måske ved du hvorfor? I så fald, så smid en kommenentar. Filmnørdens teori går på, at de østeuropæiske regeringer har været så skræmte over vestlig indflydelse i gadebilledet, at de krævede at vestlige filmplakater blev gjort lidt mere "kommunistiske". Tendensen ser desuden ud til, at være gået i sig selv, efter murens fald.

Nogle af disse plakater er flotte, andre kunstneriske og andre igen, forbandet underlige. Det er som om polakificeringen af diverse plakater, får filmene til at se ud som om de varer mindst tre timer, har omtrent fire replikker og MEGET få klip. Filmnørden har fundet en lang række sjove eksempler, så læn dig tilbage og "nyd" disse kunstindustrielle genialiteter eller katastrofer:

Alien (1979)
Er det en reklame for Ridley Scott's gyser-klassiker eller for den årlige patolog-kongres i Kraków?

---

Crocodile Dundee II (1988)
Ja, så er der rigtig nok sjov og ballade i New York... eller også kommer der en gigantisk skræmmende krokodille og æder byen i stedet - Filmnørden er i tvivl.

---

Ghostbusters (1984) - tjekkisk
Hvordan fanden fatter en tjekke, at det her er en sjov film om spøgelsesjægere i New York og ikke en film om en muteret kaffemaskine/støvsuger der går amok i Brno?

---

Gremlins (1984)
En grøn trekant springer ud af en kasse og vrisser af en grå stenmand med julemaske på... Filmnørden elsker bomben og lunten under "przedstawia FILM".

---

Raiders Of The Lost Ark (1981)
Den mere ukendte Indiana Jones-film hvor han møder Andy Warhol og åbenbart ikke helt kan finde vej... eller noget...

---

Escape From The Planet Of The Apes (1971)
Øeh...

---

Star Wars (1977) - russisk
Ja, ja. På sin helt egen børnehave-kollage-måde, formidler denne plakat jo egentlig meget godt, hvad der sker i Star Wars. Og så igen, hvor fanden er space-hestene henne i filmen?

---

The Muppet Movie (1979)
ARGH! The Muppets are coming! THE MUPPETS ARE COMING!!!

---

Vertigo (1958)
Jøsses! Hitchcocka ville sikkert ha' kunnet li' denne plakat, selvom den får filmen til at ligne noget højpandet zombie-guf.

---

Weekend At Bernies (1989)
Filmnørden er tabt for ord. Se på den amerikanske plakat for neden og find én, bare én, sammenhæng mellem disse plakater...


Du kan købe polske filmplakater her: polishposter.com. God fornøjelse!

Gå til forsiden - klik her!

6 comments:

Jesper sagde ...

En af mine drenge har fyldt sin filmskole med ovenstående, altså de fede af dem. Har du et link til hvor de købes? Eller skal jeg skaffe?

StrangeDog

Filmnørden sagde ...

Smid gerne et link ind her. Så skal Filmnørden nok fifle det ind i indlægget ;-)

Kristian Klausen sagde ...

Hehe, morsom læsning. Blev endelig ved.

Anonym sagde ...

helt utrolig!! Utrolig!!!

Anonym sagde ...

Man køns bøjer efternavne i Polen.. derfor 'Hitchcocka' ... hvilket ikke helt giver mening da 'a' er kvinder 'i' er mænd... så det burde være 'Hitchcocki' hvilket også er meget sjovere! Men jeg skal ikke gøre mig klog på polsk gramma ;-)

Sjovt indlæg, Star Wars plakaten er sej. Må lige gå i fars gemmer og se om jeg kan finde noget plakat-spas, han arbejdede nemlig i en biograf i Sopot i 60erne!

Anonym sagde ...

Der kan ses og købes mange flere her - tjek de danske filmplakater for Olsen Banden de er hyl!
http://www.polishposter.com/

http://www.polishposter.com/images/0784.jpg COOL!

http://www.polishposter.com/images/4546.jpg COOL!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...