torsdag den 26. marts 2009

Trailer: Bronson

Walisiske Michael Gordon Peterson (også kaldt Charles Bronson) er navnet på manden der med tiden er blevet kaldt en af Englands farligste kriminelle. Baseret alene på denne oplysning, er det utroligt at hans historie ikke er blevet filmatiseret. Endnu mere utroligt er det, at det er en dansker nu har gjort det - Nicolas Winding Refn.

I 1974 begik Michael et klodset røveri mod en tobaksforhandler - han fik ca. 260 kr. ud af det, men blev fanget. Han blev egentlig dømt til syv års fængsel, men hans straf er blevet forlænget igen og igen, fordi han konstant har lavet ballade, såsom diverse gidseltagninger og ekstrem voldelig opførsel. Han sidder stadig i fængsel i dag, men netop nu i disse uger, er man igang med at beslutte om han skal prøveløslades. Se, dét er en aktuel film.

Bronson
ligner ikke umiddelbart noget man har set før og det skal blive spændende at se resultatet. Indtil videre har den været oppe på en række festivaller og har fået ret gode ord med på vejen.



Dansk permiere d. 24. juli.

Filmnørden skal nok supplere med flere informationer, så snart han har dem og modtager gerne tips fra vakse læsere, der ved mere om denne film. God fornøjelse!

Gå til forsiden - klik her!

0 comments:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...