mandag den 23. marts 2009

Trailer: Duplicity

Filmnørden var i ekstase over Michael Clayton, så instruktør Tony "manus-forfatter på Bourne-Identity" Gilroys næste projekt, vækker naturligvis interesse. Nu er det faktisk sådan, at Filmnørden allerede hár set Duplicity, så han ved godt, at det her er en god film, men anmeldelsen må du vente med til filmen får dansk premiere ;-) Clive Owen og Julia Roberts er to kyndige eks-spioner, der efter lange karrierer i den offentlige sektor, har besluttet sig at søge nye græsgange (og en væsentlig større månedsløn) i det private erhversliv - nærmere bestemt, i den livlige branche for industrispionage. Er de mod hinanden? Er det dem der bliver snydt? Arbejder de for to konkurrerende firmaer med vilje? Og hvorfor gentager de den samme samtale om og om igen. Duplicity er hvad Michael Clayton havde været, hvis den havde været en komedie: sjov og sygeligt indviklet, uden at afsløre en milimeter for meget af, hvad der egentlig foregår. Men nu må Filmnørden jo hellere holde kæft, og lade traileren rulle...



Dansk premiere d. 1. maj.

God fornøjelse!


Gå til forsiden - klik her!

0 comments:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...