Medvirkende: Hugh Jackman, Liev Schreiber, Ryan Reynolds
Instruktør: Gavin Hood
Premiere: 29. april '09
Filmnørden kunne egentlig godt li' de tre X-Men-film for det de var: ren McUnderholdning fyldt med sjove superhelte-idéer, krydret med en passende mængde selvironi. Det var på ingen måde stor filmkunst, men som lir og larm til hjemmebiffen, var de perfekte. Det var altså med en positiv indstilling til X-Men-sagaen, at Filmnørden satte sig til rette i biffen og så X-Men Origins: Wolverine... uden at det hjalp.
Wolverine aka. Logan er uden tvivl den mest interessante (og sejeste) X-Men-figur, så en film om lige præcis ham, skulle jo nok kunne byde på noget fin underholdning og filmen starter rigtigt godt. Intro-sekvensen, der går 150 år tilbage i tiden og beskriver Logan og hans bror Victors liv indtil 1970'erne, er genial. De to brødre er nogle af de første mutanter der findes og det faktum, at de er så godt som umulige at slå ihjel med konventionelle våben gør, at de hurtigt får en ret lang karriere inde for militæret. De er med i den amerikanske borgerkrig, 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, Korea og Vietnam. En dag får de besøg af den lyssky militær-gut William Stryker, der overtaler dem til at blive medlem af den specielle mutant-militærenhed han er ved at samle. De nyder at udnytte deres overnaturlige kræfter i en række missioner, men da de i stigende grad bliver beordret til, at udføre stærkt amoralske handlinger, bliver det til sidst for meget for Logan. Han gi'r dem fingeren og flygter i skjul i de canadiske bjerge, for at leve et stille liv som skovhugger. Efter seks år indhenter hans fortid ham dog og han må kæmpe for sit liv og sin kærlighed, for at overleve.
Det er sgu interessant at få indblik i Wolverines oprindelseshistorie og hans rivalisering med hans voldelige og ustyrlige bror Victor. Man får historien om hvordan Logan bliver til Wolverine, hvordan han får sit unedbrydelige adamantium-skelet og så videre. Sjove facts for X-Men-fans. Filmen er derudover spækket med den ene actionscene efter den anden og den bliver aldrig decideret kedelig.
Her holder de positive gloser fra Filmnørden så også op, for X-Men Origins: Wolverine virker uigenkaldeligt som et krampagtigt forsøg på, at presse X-citronen for de sidste safter. Som filmen skrider frem, dukker der mere og mere latterlige plotelementer op. Latterligheden kulminerer i slutningen, da Stryker med tastatur fjernstyrer sin hjemmebryggede super-X-man og indtaster "halshug" i konsollen. Mener de virkelig det her alvorligt? Og syvende gang kameraet kigger ned på Wolverine og zoomer ud, mens han med armene ud til siden udstøder endnu et AAAARGH-uvlebrøl, har man altså fået NOK af det. Mod slutningen glider filmen ind på det alt for velkendte Hollywood-superheltefilm-spor, som der er blevet tærsket langhalm på til hudløshed. Der er derudover meget langt mellem den originalitet og ironi, der gjorde sig gældende i store dele af de første tre film.
Hugh Jackman EJER rollen som Wolverine og han spiller sin rolle helt som han skal, men det kunne ha' været rart med lidt overraskelser på denne front. Som følge deraf bliver den absolut mest interessante figur i filmen, Wolverines bror Victor, der med tiden bliver til bæstet Sabretooth (spillet af manden med kæmpe-kæben Liev Schreiber). Problemet er, at Victor/Sabretooths motivation og baggrund aldrig bliver uddybet. Hvorfor er han dog så vred og voldelig hele tiden og hvorfor er han så skide sur på sin bror, at han hele tiden prøver at slå ham ihjel? Dette bliver aldrig rigtigt besvaret. Der er naturligvis en masse andre mutanter med i filmen, men langt de fleste virker påklistret og kommer aldrig rigtigt i spil.
Filmnørden er utilfreds med X-Men Origins: Wolverine på et par andre punkter (især musikken), men det er der ingen grund til at gå i dybden med, for når alt kommer til alt, er der ikke noget der redder filmen fra at være en skuffelse. Måske havde Filmnørden for høje forventninger, men han tror nærmere det er X-Men-konceptet, der i modsætning til Wolverines skelet, er ved at lide af metaltræthed.
Egentlig har Filmnørden mest lyst til at gi' en karakter på omkring 2 ud af 6, men hvis han nu havde haft meget lavere forventninger (og mere cola og popcorn) ville hans indtryk af filmen helt sikkert ha' været bedre. Derfor presser han karakteren op på 3 - men så er han også MEGET godmodig.
Filmnørdens karakter:
Metaltrætheden viser sig
Instruktør: Gavin Hood
Premiere: 29. april '09
Filmnørden kunne egentlig godt li' de tre X-Men-film for det de var: ren McUnderholdning fyldt med sjove superhelte-idéer, krydret med en passende mængde selvironi. Det var på ingen måde stor filmkunst, men som lir og larm til hjemmebiffen, var de perfekte. Det var altså med en positiv indstilling til X-Men-sagaen, at Filmnørden satte sig til rette i biffen og så X-Men Origins: Wolverine... uden at det hjalp.
Wolverine aka. Logan er uden tvivl den mest interessante (og sejeste) X-Men-figur, så en film om lige præcis ham, skulle jo nok kunne byde på noget fin underholdning og filmen starter rigtigt godt. Intro-sekvensen, der går 150 år tilbage i tiden og beskriver Logan og hans bror Victors liv indtil 1970'erne, er genial. De to brødre er nogle af de første mutanter der findes og det faktum, at de er så godt som umulige at slå ihjel med konventionelle våben gør, at de hurtigt får en ret lang karriere inde for militæret. De er med i den amerikanske borgerkrig, 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, Korea og Vietnam. En dag får de besøg af den lyssky militær-gut William Stryker, der overtaler dem til at blive medlem af den specielle mutant-militærenhed han er ved at samle. De nyder at udnytte deres overnaturlige kræfter i en række missioner, men da de i stigende grad bliver beordret til, at udføre stærkt amoralske handlinger, bliver det til sidst for meget for Logan. Han gi'r dem fingeren og flygter i skjul i de canadiske bjerge, for at leve et stille liv som skovhugger. Efter seks år indhenter hans fortid ham dog og han må kæmpe for sit liv og sin kærlighed, for at overleve.
Det er sgu interessant at få indblik i Wolverines oprindelseshistorie og hans rivalisering med hans voldelige og ustyrlige bror Victor. Man får historien om hvordan Logan bliver til Wolverine, hvordan han får sit unedbrydelige adamantium-skelet og så videre. Sjove facts for X-Men-fans. Filmen er derudover spækket med den ene actionscene efter den anden og den bliver aldrig decideret kedelig.Her holder de positive gloser fra Filmnørden så også op, for X-Men Origins: Wolverine virker uigenkaldeligt som et krampagtigt forsøg på, at presse X-citronen for de sidste safter. Som filmen skrider frem, dukker der mere og mere latterlige plotelementer op. Latterligheden kulminerer i slutningen, da Stryker med tastatur fjernstyrer sin hjemmebryggede super-X-man og indtaster "halshug" i konsollen. Mener de virkelig det her alvorligt? Og syvende gang kameraet kigger ned på Wolverine og zoomer ud, mens han med armene ud til siden udstøder endnu et AAAARGH-uvlebrøl, har man altså fået NOK af det. Mod slutningen glider filmen ind på det alt for velkendte Hollywood-superheltefilm-spor, som der er blevet tærsket langhalm på til hudløshed. Der er derudover meget langt mellem den originalitet og ironi, der gjorde sig gældende i store dele af de første tre film.
Hugh Jackman EJER rollen som Wolverine og han spiller sin rolle helt som han skal, men det kunne ha' været rart med lidt overraskelser på denne front. Som følge deraf bliver den absolut mest interessante figur i filmen, Wolverines bror Victor, der med tiden bliver til bæstet Sabretooth (spillet af manden med kæmpe-kæben Liev Schreiber). Problemet er, at Victor/Sabretooths motivation og baggrund aldrig bliver uddybet. Hvorfor er han dog så vred og voldelig hele tiden og hvorfor er han så skide sur på sin bror, at han hele tiden prøver at slå ham ihjel? Dette bliver aldrig rigtigt besvaret. Der er naturligvis en masse andre mutanter med i filmen, men langt de fleste virker påklistret og kommer aldrig rigtigt i spil.
Filmnørden er utilfreds med X-Men Origins: Wolverine på et par andre punkter (især musikken), men det er der ingen grund til at gå i dybden med, for når alt kommer til alt, er der ikke noget der redder filmen fra at være en skuffelse. Måske havde Filmnørden for høje forventninger, men han tror nærmere det er X-Men-konceptet, der i modsætning til Wolverines skelet, er ved at lide af metaltræthed.Egentlig har Filmnørden mest lyst til at gi' en karakter på omkring 2 ud af 6, men hvis han nu havde haft meget lavere forventninger (og mere cola og popcorn) ville hans indtryk af filmen helt sikkert ha' været bedre. Derfor presser han karakteren op på 3 - men så er han også MEGET godmodig.
Filmnørdens karakter:Metaltrætheden viser sig
Trailer for filmen:
Gå til forsiden - klik her!
2 comments:
Yo Nerd!
Jeg forstår ikke helt din anmeldelse, eller rettere jeg forstår ikke hvorfor du er utilfreds. Du starter med at kalde X-Men trilogien for McUnderholdning uden stor kunst, men god larm og lir til stuen.
Hvad fik dig så til at skrue gevaldigt op for dine forventninger til denne prequel? Hvorfor skulle den så være bedre?
Selv har jeg ikke set X-Men filmene, men knægten fik lokket mig med ind for at se Wolverine og jeg blev sgu rigtigt godt underholdt (sønnike var begejstret!). Indrømmet, jeg havde nada forventning og blev overrasket over at denne film fik holdt mig fanget fra start til slut, med en god portion ironi og udmærkede actionscener der gjorde tricket for mig. At Gavin Hood så havde valgt at mutere Sven-Ole Thorsen og Sidse Babett Knudsen til et par dominerende biroller, gjorde det kun endnu mere underfundigt ;-)
Som lidt ligegyldigt trivia kan nævnes, at den lyshårede pokerspiller med den mørke skægvækst (da Logan møder Gambit) spilles af Daniel Negreanu. Han er en meget profileret High Stakes pokerspiller, der af nogle betegnes som verdens bedste.
Thumbs up til Origins og tak for en herlig blog
/Vildfinger
Måske er det uklart i anmeldelsen, men Filmnørden synes personligt ikke, at X-Men Origins: Wolverine havde samme ironi og originalitet som de tre forrige X-Men-film havde. Tværtimod.
Men ekstra-cool poker-film-fact du kommer med dér! :-D
Send en kommentar