tirsdag den 28. april 2009

Trailer: Black Dynamite

Tilbage i midt-90'erne opdagede Filmnørden og hans kumpaner Shaft. Derefter opdagede de Super Fly, Cleopatra Jones, Foxy Brown, Dolemite og Truck Turner. I det hele taget gik Filmnørden bananas i de såkaldte blaxploitation-film og dertilhørende soundtracks. Selvom Filmnørden til sidst fik nok af de racisme-perspektiverende, voldsforherligende, kønsdiskriminerende motherf*ckere, så er han meget glad over, at kunne vise traileren for den kommende komedie Black Dynamite - en film der måske ikke er bygget på en særlig genial idé, men som uden tvivl er underholdende alligevel.

Egentlig har folkene bag bare lavet en helt klassisk blaxploitation-film - at den er en "komedie" har mere at gøre med at den har premiere i 2009 og ikke 1974, for dengang var den uden tvivl blevet taget alvorligt... eller så alvorligt som blaxploitation-film blev taget. Som traileren afslører har de ramt stilen 100 % rigtigt og fans af Shaft og hans venner, skal begynde at glæde sig nu. Den har i hvert fald været et stort hit både på Sundance Festivalen i februar og denne uges Tribeca Festival. Filmnørden er allerede begyndt at anlægge bakkenbarter. (Ha! I wish...)


Filmnørden tvivler på at Black Dynamite får dansk premiere, men i så fald kan helt sikkert fanges på DVD. Filmnørden holder øjne og ører åbne for dig.


Gå til forsiden - klik her!

0 comments:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...